Bliv leder i dit eget liv
Går det hele op i madpakker, overarbejde og tv-serier? Så er det måske på tide, at du mærker efter i maven og selv tager lederrollen i dit liv. Journalist Julie Vöge har været til gestaltterapi for at lære at navigere efter sine egne behov og mål i stedet for alle andres.
Det hele ser så fint ud på papiret. Tre dejlige børn. En dejlig mand. Et dejligt hus. Og et arbejdsliv som freelancejournalist, som jeg helt selv har valgt, så jeg er min egen chef og kan hente de der børn, lige når jeg har lyst. Det samme papir kan mange i min omgangskreds hive frem. Og mange af dem kan som jeg derfor ikke helt forstå, at der til tider hviler en gnavende følelse af utilfredshed over os. Det er ikke den der med, at græsset er grønnere hos naboen, men mere en konstant fabuleren over, om man lige skulle eller kunne drive det til noget andet, noget mere eller noget tredje. Bliver alle livets muligheder – og dem har vi jo fra barnsben fået tudet ørerne fulde med, at vi har – nu afprøvet og udnyttet godt nok?
– Bare det, at du stopper op og mærker efter, om du nu også lever efter dine værdier betyder, at du er godt på vej til at tage lederskab i dit eget liv. Men det er først, når du erkender, hvor du begrænser dig selv og finder ud af, hvad du kan gøre anderledes, at du bliver rigtig leder i dit eget liv, fortæller Jesper Peter Rasmussen.
Han er medejer og institutleder på Københavns Gestalt Institut og møder i sit arbejde mange klienter, der kommer triste ind ad døren, fordi de føler, at der er områder i deres liv, som ikke fungerer.
– Når du kommer ind i en livscyklus, hvor der er meget stress eller ingen livsglæde, så er det, fordi du har glemt dine egne værdier og ladet noget andet tage over. Måske en livsform, som du føler, man bør og skal leve efter. Det kan være at arbejde rigtigt meget, så der er en fin titel på visitkortet, penge nok til at købe et fint hus og en ligeså fin bil. Men ubalancen kommer så, fordi du inderst inde helst vil være mere sammen med børnene, har dårlig samvittighed over ikke at være kæreste nok for din mand eller har stillet en drøm om at blive keramiker, fitnessinstruktør eller korleder på hylden. Det kan også være, at du siden du var barn har været vænnet til, at andre traf beslutninger for dig, og derfor som voksen er ude af stand til at være selvstændig. Når naboen får ny carport, så synes du også, at du skal have en. Eller når veninden år efter år tager teten i byen, på shoppeturen eller bestemmer feriemålet, så følger du bare efter – ligesom du i øvrigt også har overladt alle økonomiske beslutninger til din mand, siger han.
Først skridt mod (lidt) lederskab
Du skal finde ud af, hvad det er for nogle valg og fravalg, du træffer, og derefter se indad og blive bevidst om, hvad valgene gør ved dig. For ifølge Jesper Peter Rasmussen er det først, når du har opdaget og erkendt, hvad dit valg eller fravalg gør ved dig, at du kan træffe andre valg, der måske hænger mere sammen med dine værdier. Det kan f.eks. være at arbejde mindre, arbejde på mere fleksible tidspunkter, gøre mere for at få tid alene med kæresten, prioritere tid til at få løbet, gå på sykursus hver torsdag aften eller i et større perspektiv måske blive skilt, tage orlov i et halvt år og rejse Asien tynd eller lægge alkoholen helt på hylden.
Det oplagte spørgsmål er så, hvad du og jeg gør, hvis der hverken er tale om stresssammenbrud eller total mangel på livsglæde, men „bare“ den føromtalte gnavende utilfredshed. Hvordan tager vi lederskab i vores liv, hvis vi egentlig synes, at vi lever efter vores værdier, men alligevel ikke er super duper tilfredse. Hvordan finder vi frem til de værdier, som vi tilsyneladende har, men som vi hverken lever efter eller kan definere nærmere?
– Ja, her er det jo, at den gode ven eller den gode terapeut kommer ind i billedet. Det er gennem samtalen og ved at spørge ind til, hvad der ikke gør dig glad, og hvad der kunne gøre dig glad, at du bringer dig selv nærmere svaret, siger Jesper Peter Rasmussen.
Halser du bare efter?
Gestaltterapeuten mener, at det de senere år er blevet endnu vigtigere at fokusere på det personlige lederskab end tidligere. Dels fordi vi er blevet mere opmærksomme på, hvad vi selv vil, og hvad vi ikke vil, og det stiller større krav til vores valg. Og dels fordi flere og flere mennesker lever i en hverdag med mange udfordringer, hvor vi skal træffe flere og flere valg hele tiden. Forældre oplever et stigende krav om at stimulere deres børn, på arbejdspladsen skal vi helst udvikle os og være til rådighed også efter fyraften, og så kan intet mindre end brændende kærlighed på hjemmefronten gå an.
– Hvis du bare halser efter og forsøger at få hverdagen og de store rammer til at hænge sammen, så vil du på et tidspunkt føle et mord på dig selv. Og det bliver på den lange bane en dræber. Derfor får jeg typisk den her kvinde eller mand eller parret ind sammen med tristessen over ikke at kunne finde nærhed i deres eget liv eller nærhed til hinanden. De har lukket ned for deres system, ned for glæden, seksualiteten, alle livgivende ting og har brug for hjælp, fortæller Jesper Peter Rasmussen.
I dén situation begynder terapisessionen typisk med, at han spørger ind til, hvad parret gør for at opnå mere nærvær. Og næsten lige så typisk er svaret en stribe af „undskyldninger“ for, hvorfor nærheden er røget i baggrunden. „Min mand er nødt til at arbejde 50 timer om ugen for at beholde sin stilling“. „Min kone kan ikke gå på deltid, for så bliver økonomien belastet. Derfor er børnene i daginstitution fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Og derfor har vi dårlig samvittighed over for dem, og bruger al vores tid på børnene og ikke hinanden, når vi endelig er hjemme“.
– Der er som regel en række begrundelser for en familie eller en persons valg. Men ofte er begrundelserne en række begrænsninger, som vi uheldigvis har en tendens til at fokusere på, før vi fokuserer på mulighederne. Det interessante ved at tage personligt lederskab er ikke, at løsningen ligger et bestemt sted. Det interessante er at finde ud af vores vigtigste værdier, og hvordan vi så skaber en hverdag, der hænger sammen med de værdier, siger Jesper Peter Rasmussen.
En ny måde at gøre tingene på
Og nej, løsningen er ikke altid bare at arbejde mindre eller at få et nyt job. For måske det er en høj værdi at arbejde meget, og så skal man i følge gestaltterapeuten gøre sig bevidst, hvad det betyder for ens forhold til f.eks. familien. Og gøre sig klart, hvilke kompromisser man er villig til at leve med i sit liv.
– Hvis dine værdier er kærligheden mellem dig og din mand og jeres børn, og din mand eksempelvis konstant prioriterer sit arbejde på bekostning af børn og kærligheden, har du valget mellem at leve med det, gå fra ham, eller tage en dialog med ham for at få afklaret, om det er sådan han ønsker at leve sit liv. I dialogen med din mand kan det være, at du opdager, at nogen af hans værdier, såsom status og penge, faktisk også er vigtige for dig, hvilket måske kan bane vejen for at finde den gyldne middelvej, som i begge kan leve med og få et bedre samliv af, forklarer Jesper Peter Rasmussen.
Gestalt betyder helhed, og gestaltterapi er en helhedsorienteret terapiform, der ikke kun arbejder med hovedet, men også med kroppen ud fra tesen om, at det er her, følelserne sidder. Derfor er det centralt, at vi lærer at lytte til kroppens signaler.
– Når så mange mennesker i dag går fuldkommen ned med stress, går det faktisk så galt, fordi de i lang tid inden ikke blot har ignoreret deres værdier, men også har ignoreret kroppens måde at fortælle, at her er noget galt på. Det kan være i form af gentagne hovedpiner, søvnløshed, ondt i ryggen eller appetitløshed. Jo tidligere du lærer din krops signaler at kende, jo tidligere har du mulighed for at gribe ind, forklarer Jesper Peter Rasmussen.
Du skal have lyst til at lede
Personligt lederskab på den meget aktive, handlende måde ikke er for alle. En del mennesker har det nemlig helt fint med at leve, som man gør og bør, bare hverdagen glider. Alternativet er for de mennesker alt for aktivt og kræver et næsten angstprovokerende mod.
– For nogle mennesker er det lettere at tage personligt lederskab end andre. Og hvis man ikke oplever en ubalance i sit liv, også selv om ens liv overordnet set er formet af andres valg, så er det fint. Men der findes også rigtig mange mennesker, der får projiceret deres utilfredsstillende valg og beslutninger ud i andre mennesker. Det sker f.eks. ved at skyde skylden på sin mand eller sin chef. Her handler det personlige lederskab om også at kigge på sin egen andel i livet. Vende situationen om og sige: „Okay, jeg har en dårlig relation til min chef. Vil jeg have det bedre med min chef? Hvis nej, så find et andet job. Hvis ja, så begynd. Det vi projicererer over på andre er som regel sider ved os selv, som ikke fungerer. Men, selv om du måske ikke kan overskue en skilsmisse eller at skulle sige op, så er det jo løsningen, hvis du dybest set ikke vil din partner eller din chef. Så må du bare huske på, at på den lange bane, kommer der noget godt ud af at tage lederskab over dit eget liv. Ja, der kommer faktisk ikke noget godt ud af alternativet, slutter Jesper Peter Rasmussen.
Læs også: Se 10 veje til mere overskud