Tre gode grunde: Derfor er motion godt for hjernen
Vi ved, at motion er sundt for kroppen, men ifølge sundhedsekspert Charlotte Søderberg, er motion mindst lige så afgørende for, hvordan vores hjerne fungerer. Her giver hun blandt andet tre gode hjerne-gevinster ved mere motion.
Din hjerne bliver mere effektiv og funktionsdygtig, når du er fysisk aktiv. Men du tænker måske ikke over det, fordi din hjerne ikke reagerer øjeblikkeligt og på samme direkte måde, som eksempel hjertet og lungerne gør, når du presser dig selv.
"Motion er godt for hjernen, fordi motion øger blodkredsløbet i hjernen. Hjernen er et organ lige som alle andre organer i kroppen. Vi ved, at motion er godt for hjertet og for lungerne, så selvfølgelig er det også godt for hjernen. Den har jo også blodtilførsel, nerver, centre, enzymer, hormoner og så videre, der skal produceres og sendes rundt med blodet," forklarer Charlotte Søderberg, der er forfatter til bogen ”Motioner din hjerne.”
LÆS OGSÅ: 6 geniale tips til at fastholde din træningsmotivation
Hun peger også på, at et øget blodflow effektivt renser hjernen for affaldsstoffer, præcis som det sker i kroppens organer. At motion sætter gang i kredsløbet til hjernen er ikke ny viden. Vi har også relativt længe vidst, at hjernen er som en muskel; jo mere, du motionerer, desto mere vokser hjernen.
En større hjerne er bedre til at lære nyt og huske det lærte. Motion er også med til at holde hjernens kognitive funktioner ved lige – og den vej rundt forebygger motion demens. Alligevel rimer motion stadig mere på krop og vægt end på hjernesundhed.
3 hjerne-gevinster ved mere motion
1. Du lærer bedre
Når du dyrker motion, danner du proteinet BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor). BDNF er hjernegødning for hjerneceller. BDNF er faktisk så godt, at man har forsøgt at fremstille det i pilleform, men laboratoriekemi kan ikke hamle op med biokemi. Hælder man BDNF over hjerneceller i en petriskål i et laboratorium, kan man simpelthen se hjernecellerne spire. Når der er BDNF til stede i hjernen forbinder de mange hjerneceller sig også bedre til hinanden, og dét er en stor fordel, når du skal lære nyt.
Tænker du, at dét, du allerede ved og kan rækker? Det gør det måske. Men kaster du dig ud i at lære eksempelvis et nyt sprog, spille violin eller lappe cykel, forbinder du hjerneceller, som måske ikke har været forbundet længe eller nogensinde – og dét gør dig bedre i stand til at forstå eksempelvis en ny app, en brugsanvisning eller strikkeopskrift. At kunne tilegne sig ny viden handler også om livskvalitet. Og om at udvikle sig som menneske.
2. Du husker bedre
Når du motionerer, vokser din hjerne, fordi du danner nye hjerneceller. Vi danner dagligt cirka 1400 nye hjerneceller i hippocampus, som er hjernens hukommelsescenter. I forsøg med motion har det vist sig, at vi kan danne dobbelt så mange hjerneceller i hippocampus, når vi motionerer regelmæssigt. Det er vigtigt at danne nye hjerneceller, fordi det kort sagt får dig til at huske det, du lærer. Hukommelse og læring går hånd i hånd.
3. Du reducerer stress
Du ophober hormonet kortisol i blodet, når du er stresset i længere tid. Personer med et højt kortisolniveau har dårligere hukommelse og en lidt mindre hjerne, fordi de har færre hjerneceller. Det mindre kendte stof kynurenin findes også i blodet og dét bliver også forhøjet ved stress (og psykiske lidelser som angst og depression).
Når du motionerer, får du trænede muskler og de danner forskellige nye enzymer, som cirkulerer rundt med blodet og påvirker kynurenin, så det bliver nedbrudt til en kynureninsyre – og så kan det ikke trænge ind i hjernen og gøre skade på den.
Kilde: Charlotte Søderberg, cand. scient i idræt og psykologi.
"Vi har desværre fokuseret på de kropslige gevinster ved motion. Man troede engang, at motion er en effektiv slankekur, men kosten står altså for rundt regnet 75 procent af et vægttab. Motion er sundt for kroppen, men spørger du mig, er motion mere afgørende for hjernens sundhed. Og motion er faktisk det mest forandrende, du kan gøre ved din hjerne."
Charlotte Søderberg anbefaler motion, hvor du får pulsen op, hvis du også er interesseret i at opnå en foryngende effekt på hjernen.
LÆS OGSÅ: Hvad sker der i din krop, når du løber?
"Når du dyrker kredsløbstræning, forlænges dine telomere. Telomere, der findes i alle kroppens celler, er enderne af DNA-strenge og de bliver kortere med alderen. Jo kortere telomere, desto ældre er din fysik. Så du kan faktisk løbe og cykle dig til en yngre hjerne," siger Charlotte Søderberg og fortsætter:
"Med en ung hjerne kan du begå dig godt i hverdagen. Du kan bedre overskue din økonomi og pensionsordning, og i trafikken kan du hurtigere orientere dig og træffe de rigtige beslutninger."
3 hurtige til eksperten
Hvor meget motion skal der til?
"Al bevægelse giver en effekt for hjernen. Bare det, at du rejser dig fra kontorstolen og arbejder stående, gør din hjerne syv procent mere effektiv. Der er ikke nogen one size fits all, men får du pulsen op en halv time til tre kvarter dagligt fem gange om ugen, er du godt med."
Jeg har flere år bag mig end foran mig. Kan motion så ikke være lige meget?
"Du danner hjerneceller til den dag, du dør. Du danner bare flere, hvis du bevæger dig. Uanset din alder. Så nej, det er aldrig for sent at komme i gang med løb, rask gang, roning, svømning eller anden kredsløbstræning."
Hvor hurtigt mærkes effekten på hjernen?
"Generelt efter et par måneder. Men det afhænger af, hvilke hjerneeffekter, vi taler om, af din generelle sundhedstilstand, og af hvordan din hjerne havde det inden, du begyndte at bevæge dig (mere). En tur på trappen her og nu øger din koncentration og indlæringsevne. Du kan fx motionere lige inden, du skal til undervisning eller en test. Så klarer du dig bedre. Det er bevist igen og igen."
Mød eksperten
Charlotte Søderberg er cand.scient i idræt og psykologi, motivationscoach, foredragsholder og forfatter til bogen ”Motioner din hjerne” fra Muusmann Forlag.