Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

kvinde på trappe med mobiltelefon
Foto: Getty Images Hvilken effekt har dit online liv på din krop? Vi giver dig svaret her.

online liv

Det sker i kroppen, når du altid er online

Hvad sker der i din hjerne, når du får likes og søde onlinebeskeder? Og påvirker de elektromagnetiske felter din kræftrisiko? Vi har spurgt eksperterne om, hvad dit online liv har af effekt på din krop.

Hvad sker der i kroppen ...

… med din nakke, skuldre, arme og holdning? De mange timer foran en computer eller med en tablet i hånden, kan give spændinger, særligt i nakke og skuldre. Sidder du meget med en tablet eller smartphone i hænderne, vil din holdning blive mere foroverbøjet. Når du bøjer hovedet frem for at kigge på din skærm, bliver det tungere og mere belastende at bære for nakken. Det kan give spændinger og smerter. Foroverbøjningen kan også være med til at udvikle en decideret ‘tantepukkel’ over tid. Der er som udgangspunkt ikke noget farligt i de små bevægelser, når du swiper på skærmen eller dobbeltklikker med musen, men antallet af gentagelser kan udvikle sig til mange forskellige gener i underarm og håndled. Det rammer hyppigere og hurtigere, hvis du mangler generel styrke i underarmen og er i halvdårlig form. Smerter skyldes for det meste netop en kombination af stillesiddende aktivitet, for dårlig form og for mange ensidige gentagelser. Du kan derfor mindske risikoen for at få tantepunklen eller en musearm ved at holde dig stærk, og selvfølgelig ved at holde dit forbrug af devices nede og tage pauser fra dem i løbet af dagen. Brug dem gerne på forskellige former for fysisk aktivitet, hvor du får gang i kroppen og får løsnet op for eventuelle spændinger. [NH]

… med dit kredsløb og helbred?

Når din hjerne bliver optaget af alt det spændende, der foregår på de forskellige medier, bliver du ofte mere fysisk inaktiv, end du ellers ville have været. Hele kredsløbet – dit hjerte, dine lunger og blodårer – er designet til, at du bevæger dig regelmæssigt, så byt en halv times surf på nettet ud med en rask gåtur. [NH]

… med dit syn?

At kigge på en skærm i samme afstand igennem længere tid eller gentagne gange er en form for monotont arbejde, der kan medføre overanstrengelse og træthed, hovedpine, sløring og nedsat synsfunktion samt ydeevne for øjet. Det er også almindeligt, at øjets overflade udtørrer, hvis du stirrer på en skærm i længere tid og typisk blinker mindre end ellers. Udtørringen bliver forstærket yderligere af tørt indeklima, allergier og kontaktlinsebrug. På den lange bane kan et stort skærmbrug medføre nedsat funktion af de meibomske kirtler i øjenlågene. Det kan nedsætte talgproduktionen i kirtlerne, hvilket vil medføre en øget fordampning af væske fra øjets overflade og altså øget udtørring. Tilstanden, som kaldes MGD Meibom Gland Dysfunction, kan kræve behandling med kunstig tårevæske samt massage af øjenlåget og lysbehandling til af afhjælpe symptomerne og stimulere kirtlerne. Mindsk risikoen for øjengener og synsproblemer ved blandt andet at kigge væk fra skærmen indimellem. Lad blikket hvile på noget langt væk, så musklerne i øjnene får mulighed for at lave noget andet og slappe af. Sørg også for, at dine skærme er indstillet med en god opløsning og passende belysning, så det kræver minimal anstrengelse at læse og se på dem. Bruger du kontaktlinser og oplever, at de har tendens til at tørre ud eller genere, så overvej at skifte til briller, når du skal sidde længe ved computeren. Og tag jævnligt skærmfrie perioder, særligt hvis du kan mærke, at dine øjne er overanstrengte. Det vil typisk mindske symptomerne ret hurtigt. [JF]

LÆS OGSÅ: Bor du også i et online Tivoli?

… med din kræftrisiko?

Et af de områder, der har optaget forskerne, er, hvorvidt de elektromagnetiske felter, som dannes, når du aktivererer et trådløst netværk og bruger mobiltelefoner, øger risikoen for at udvikle kræft. Indtil videre peger undersøgelserne på, at det ikke er tilfældet. Forskerne vurderer derfor, at der ikke er nogen grund til at være bekymrede på den korte bane – som i det her tilfælde er 20 år. Det gælder både i forhold til at bruge din mobiltelefon og i forhold til at færdes i bygninger med trådløse netværk. De elektromagnetiske felter er så svage, at de ikke mener, de kan påvirke eller gøre nogen skade. En enkelt større undersøgelse har dog indikeret, at der kan være en mulig sammenhæng mellem et stort og langvarigt forbrug af mobiltelefon og kræft i hjernen, så forskerne fortsætter med at undersøge sagen for endeligt at kunne beeller afkræfte den eventuelle risiko. I mellemtiden kan du for en sikkerheds skyld begrænse dit mobilforbrug, skrive sms’er i stedet for at ringe op og bruge headset, når du taler. [CJ]

… med din nattesøvn?

En ting er, at der hurtigt kan ryge en eller flere halve timer på at surfe rundt mellem dine sociale medieprofiler sidst på aftenen – tid, du måske kommer til at mangle på søvnkontoen. En anden mindst lige så væsentlig faktor er, at dine devices udsender et kunstigt, blåt lys, som forsinker produktionen af melatonin og hæmmer den med op til 30 procent. Uden tilstrækkelige mængder af det såkaldte søvnhormon i kroppen, kan det være svært at falde i søvn rettidigt og få de timers nattesøvn, du reelt har brug for. Det søvnforstyrrende blå lys udsendes af både smartphone, tablet, computer og tv. Nye devices kan dog være udstyret med et filter, der mindsker mængden af blåt lys. Den samme effekt kan søvnbriller have. Men den bedste garant for en god og tilstrækkelig nattesøvn er klart, at du lægger dit digitale gear væk et par timer før sengetid og dæmper øvrigt kunstigt lys i dit hjem. Det giver din krop mulighed for at udskille den nødvendige melatonin og lukke roligt ned for natten. Vær bevidst om, at det kan påvirke dine tanker negativt og give hjernen problemer at tumle med i nattetimerne, hvis du for eksempel lige tjekker mailboksen før sengetid. De er ofte bedre at håndtere næste dag efter en god nats søvn. Og selv om det kun delvist er tablettens skyld, kan den dog også være medvirkende til en urolig eller mangelfuld nattesøvn, hvis du bruger den til at se et par afsnit af en krimiserie eller læse en thriller med for meget spænding og uhygge. [JO]

… med din risiko for at udvikle stress?

Teknologien og alle dens muligheder kan være med til at lette hverdagen på mange punkter. Så længe, du kun ser og bruger de digitale værktøjer som netop værktøjer og selv vælger dem til og fra efter behov, er alt fint. Men hvis det pludselig er dig, der er bliver styret af teknologien, er der stor fare for, at du kan blive stresset af alt det, du kan og skal nå. Smartphonen giver dig en non-stop adgang til verden. Du kan få målt kroppens tilstand løbende og få data behandlet og præsenteret døgnet rundt. Du er altid ‘på’, har aldrig fuldstændig fri og kan hele tiden ‘bare lige’ tjekke, se, kommentere og tage stilling. Det giver en rigtig god grobund for stress. Hvis du bliver afhængig af kicket og alle mulighederne og har svært ved at logge af, så kommer der bare endnu mere stress i puljen, i takt med, at du mister mere og mere kontrol. Stressniveauet forstærkes yderligere, når du – bevidst eller ubevidst – sammenligner dig selv og dit eget liv med alt det, du møder i cyberspace. Det kan være virkelig svært at leve op til glansbillederne på de sociale medier. [BT]

… i hjernen?

Likes og søde beskeder på facebook og andre sociale medier får din hjerne til at danne dopamin. Dopaminen er hjernens belønningsstof, som skaber positive følelser og gør dig glad. Dopaminkicket er vanedannende og kan gøre dig så afhængig, at det fastholder dig i din brug af onlinemedierne. Mekanismen er nøjagtig den samme som med for eksempel hårde stoffer og ludomani. [JW]

LÆS OGSÅ: Strik dig fra risikoen for depression, angst og smerter

… med din empati?

En af bekymringerne ved de online medier og et stort forbrug af dem er, om de på den lange bane forstyrrer vores empati. Argumentet er, at vi får en masse stimuli udefra, men ikke for alvor lærer at mærke efter indeni, hvad der er godt og rart, rigtigt og forkert. Vi mærker heller ikke andre menneskers følelser i samme omfang, hvis vi primært møder dem online frem for i den fysiske verden. Det, frygter forskerne, vil påvirke vores forståelse og empati for hinanden negativt. [JW]

… med din koncentrationsevne?

I praksis er der grænser for, hvor meget vi kan multitaske. Der er grænser for, hvor mange ting, du kan give din opmærksomhed på samme tid. Det er ellers netop det, alle de online muligheder og medier lokker dig til. Falder du i fælden, risikerer du, at din opmærksomhed bliver kastet rundt som en pinball i en flippermaskine – deraf navnet pinballeffekten. Det kan gøre dig forvirret og desorienteret og ødelægge din evne til at fokusere, fordybe og koncentrere dig.

OM EKSPERTERNE

Jakob Friis [JF] er speciallæge i øjensygdomme og øjenkirurgi. Driver Øjenklinikken Bornholm i Hasle, der diagnosticerer og behandler hyppigt forekommende øjensygdomme. Bornoje.dk

Niels Honoré [NH] er sundhedsdirektør og fysioterapeut hos Fysio Danmark, Roskilde. Fysiocenterroskilde.dk

Christoffer Johansen [CJ] er overlæge, ph.d. og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse. Arbejder blandt andet med elektromagnetiske felter og sygdomsrisiko. Cancer.dk

Jan Ovesen [JO] er tilknyttet som overlæge i søvnforstyrrelser ved CFR Hospitaler i Skørping og konsulent ved Filadelfia i Dianalund. Underviser desuden omkring søvn ved PLO efteruddannelseskurser, Lægerkurserne.dk og PUK Healthcare. Sovnexperten.dk

Bjarne Toftegaard [BT], cand.polyt. og ph.d., senior stresscoach og foredragsholder. Bachelor i tilvalgsstudiet i psykologi ved Københavns Universitet. Stifter og leder af stressfirmaet Forebyg Stress. Forebygstress.dk

Jon Sigurd Wegener [JW] er hjerneforsker og ekstern lektor ved Copenhagen Business School. Ejer og medstifter af konsulentbureauet Cogency, der arbejder med kognitiv neurovidenskab, psykologi og beslutningsprocesser. Cogency.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Sociale medier og Psykologi