Spiseforstyrrelse: Sådan påvirker det kroppen – fra top til tå
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, men den påvirker kroppen i en sådan grad, at det kan give senfølgere for livet. ALT.dk har talt med overlæge Claus Larsen Feltoft om de fysiske konsekvenser, der er forbundet med en spiseforstyrrelse.
I Danmark kæmper ca. 75.000 danskere med en spiseforstyrrelse.
Størstedelen er kvinder i alderen 14-25 år, hvoraf de fleste lider af enten bulimi eller tvangsoverspisning.
Men anoreksi er uden tvivl den spiseforstyrrelse, der påvirker kroppen allermest – også på længere sigt.
Det fortæller Claus Larsen Feltoft, overlæge og endokrinolog på Herlev Hospital, der til daglig arbejder med de sværeste tilfælde af spiseforstyrrede herhjemme.
”Anoreksi er den lidelse, der påvirker kroppen mest, fordi man er undervægtig. Bulimikerne får ikke i samme grad komplikationer, fordi de stort set holder en normalvægt, og måske endda er en lillesmule overvægtige. De senfølgere, vi derfor ser, er relateret til ens kropsvægt,” siger han.
Men hvordan påvirker det kroppen at have en spiseforstyrrelse – både på kort og lang sigt?
ALT.dk har gennemgået kroppen fra top til tå med Claus Larsen Feltoft.
Læs også: Julia har kæmpet med anoreksi: ”Jeg legede russisk roulette med mit liv”
Hjernen
En af de ting, der bliver særligt påvirket ved anoreksi, er hjernen. Hjernen er fedt, så hvis man taber sig, vil også hjernen ”tabe sig”, forklarer Claus Larsen Feltoft.
”Når man ikke får tilstrækkeligt med mad, får man dårligere hukommelse og har svært ved at lære nye ting. Man bliver også emotionelt affladet, hvilket vil sige, at man udvikler apati, ligegyldighed og depressionstendenser.”
Hvorfor er hukommelsen afhængig af, at vi får det rette indtag af mad og kalorier?
”Det kender man nærmest fra sig selv; Hvis man ikke får så meget at spise, husker man også dårligere og bliver ufokuseret. Præcis, hvad det er, kan vi ikke sige. Vi ved, at hjernen bliver mindre hos dem, der har anoreksi. Selve nervecellerne fungerer ikke så hurtigt, da der mangler en masse vitaminer og mineraler, som er med til at optimere hjernen,” siger Claus Larsen Feltoft.
Han forklarer, at når man opnår en normalvægt igen, bliver hjernen samme størrelse som før, men nogle af funktionerne bliver ikke nødvendigvis lige så gode.
”Det kan godt være, man ikke er lige så klog, som man var før. Er det er et problem? Det ved vi ikke rigtig, for mange af de patienter, vi ser med anoreksi – og det er 9 ud af 10 gange piger – er ret dygtige til at starte med, så de har en masse at give af,” siger overlægen.
Tænder
Mange mennesker med en spiseforstyrrelse får ofte dårlige tænder.
Det skyldes, at mængden af mad og væske ofte er begrænset, og de derfor ikke får de rette vitaminer og mineraler, herunder kalk. Hvis de samtidig kaster op, påvirker det også deres tandstatus, da syren fra opkast blandt andet ødelægger emaljen.
Det er et problem, man ser, hos både anorektikere og bulimikere, forklarer Claus Larsen Feltoft.
”Opkastning ødelægger tænderne, men påvirker også saltbalancen. Man taber en masse syre, når man kaster op, og det påvirker saltbalancen i blodet”
Desuden hæver også spytkirtlen ved halsen på grund af opkast.
Hjertet
Hjertet er udsat, særligt blandt dem, som lider af anoreksi.
Når man taber sig, prøver kroppen at spare på energien ved blandt at sænke pulsen og hjerterytmen. Det giver et dårligt pumpende hjerte.
”Og vi ved også, at hvis man ikke får vitaminer nok, kan hjertet i sidste ende ikke trække sig godt sammen,” fortæller Claus Larsen Feltoft og forklarer, at det varierer hvornår hjertet bliver påvirket af kroppens undervægt.
De patienter, Claus Larsen Feltoft oftest møder, har et BMI, Mass Index, på under 16. For en kvinde bør det ligge mellem 18,5-25 – og derfor ser han også, at hjertet i høj grad bliver påvirket af den lave kropsvægt.
”Komplikationerne er afhængig af, hvor meget man vejer. Jo mindre man vejer, jo værre er det. Vi ved for eksempel, at hvis folk har været langt nede i vægt over en længere periode, og måske har haft et BMI på 15 i 10 år, så påvirker det dem tilsvarende længere tid. Men det handler også om, hvor hurtigt man taber sig i vægt,” siger han.
Fakta om spiseforstyrrelse
- 5000 danskere lider af anoreksi
- 30.000 danskere lider af bulimi
- 40.000 danskere lider af BED (tvangsoverspisning)
- Selvom størstedelen af danskere med en spiseforstyrrelse lider af BED, kan de ikke får hjælp i det offentlige, da det endnu ikke er en anerkendt diagnose herhjemme. Det bliver den først i 2022.
Leveren
Når kroppen ikke får mad nok, forsøger den at spise sig selv. Derfor bliver leveren gradvist nedbrudt hos mennesker med anoreksi.
”Noget skal kroppen leve af. Når du kommer op i vægt, går leveren i orden af sig selv.”
Maven og tarmene
Langt de fleste med en spiseforstyrrelse har problemer med deres mave.
De føler sig oppustet og forstoppede. Det skyldes, at når maven ikke har noget at arbejde med, påvirker det tarmene. På fagsprog kaldes det, at tarmene bliver ”atrofiske” eller udglattet, siger Claus Larsen Feltoft.
”Tarmen er et levende væsen, så hvis den ikke får noget at arbejde med, går den i stå. Men det er jo bare vand på de spiseforstyrredes mølle. De pakker meget af deres sygdom ned i maven og siger: ”Jeg kan ikke spise noget, fordi jeg er oppustet.” De vil meget gerne på toilettet, og mange misbruger afføringsmidler for at blive tynde. Men problemet er, at når de ikke får noget i maven, producerer de heller ikke afføring”.
Nyrerne
Selvom mange anorektikere forsøger at drikke meget væske for at snyde på vægten, udvikler de hyppigere nyresten end andre.
”Hvis de skal veje 45 kilo og drikker 5 kilo inden vejningen, vejer de det, de skal, men derefter tisser de vandet ud,” siger overlægen.
Menstruation
Menstruationen ophører hos stort set alle med anoreksi. Det er kroppens svar på et voldsomt vægttab:
”Man skal ikke have børn, når man er syg og undervægtig. Det er den måde, naturen har tænkt det på,” forklarer overlægen og understreger, at de færreste med anoreksi tænker eller har lyst til sex. Det skyldes dels, at de har andre ting at tænke på, og dels at det kvindelige kønshormon østrogen ikke bliver udskilt, når menstruationen ophører.
Halvdelen af dem, der har haft anoreksi, får deres menstruation igen inden for et år, når de opnår en normalvægt.
Tørhed
Mange med en spiseforstyrrelse lider af tørhed – både på huden, i munden og i underlivet. Det skyldes, at de ikke får de rette vitaminer.
Desuden kan mange anorektikere også have en særlig acetoneagtig lugt ud af munden. Det skyldes, at de danner ketoner på grund af den manglende næring, og koppen begynder herved ”at brænde sig selv af”.
Hår
Flere anorektikere får såkaldte lugano-hår, som er en slags ”dun”, kroppen udvikler for at holde varmen. Når kroppen skal spare på sin energi, sænker den temperaturen, og derfor oplever mange med anoreksi at have en lav kropstemperatur.
Knogler
Knoglebrud og knogleskørhed er en af de hyppigste problemer blandt anorektikere.
De brækker deres knogler fire gange så hyppigt som andre på deres alder, fortæller Claus Larsen Feltoft.
Det skyldes, at de ikke får tilstrækkeligt med mineraler til at opbygge knoglerne og ofte bevæger sig meget. Typisk ses rygsammenfald, brud ved fodknoglerne og træthedsbrud på grund af for megen aktivitet.
”Hvis man løber 20 km om dagen, skal man brække et eller andet,” siger Claus Larsen Feltoft.
For nogle vil knoglerne have taget skade for resten af livet.
Lider du af en spiseforstyrrelse? Her kan du få hjælp
Hvis du kender nogen, der udviser symptomer på en spiseforstyrrelse, eller hvis du selv har brug for at snakke med nogen, kan du kontakt Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse på telefon: 7010 1818 eller SMS: 890 1818