Lykkevægt

Sidder dine ekstra kilo i hovedet?

Er du også en af dem, der er (alt for) fikseret på at tabe de sidste tre kilo, som af en eller anden grund aldrig vil af? Så er det muligvis ikke din vægt, der er problemet, men din selvopfattelse. For selv om du gerne vil tabe dig, skal du huske, at minus tre kilo ikke er lig med lykke.

„Åh, endnu en artikel om lykkevægt, som nok handler om, at jeg „bare“ skal acceptere min krop som den er,“ tænker du måske og sukker over de tre-fem kilo, som du er fuldstændig overbevist om står i vejen for, at du kan føle dig fuldstændig tilfreds med din krop – og måske endda være mere overskudsagtig, mindre hæmmet, mere sexet, succesfuld og i det hele taget lykkelig…

Hvis du hele tiden render rundt og tænker, at du vejer tre-fem kilo for meget, så er det tid til et servicetjek af din virkelighed, siger sexolog og terapeut Tanja Glückstadt, som har speciale i vægt og overvægt. Tænk i beviser: „Vejer jeg rent faktisk fem kilo for meget, eller er det noget, jeg bare synes eller tror?“

- Tjek dit BMI og få målt din fedtprocent f.eks. i et træningscenter eller hos en diætist. Ligger du inden for normalen? Find ud af, hvad der er sundt for dig og den kropstype, du nu har, så du har noget konkret at forholde dig til, opfordrer hun.

Læs også: Sådan får du pæne sommerben

Vær realistisk

- Du skal også være realistisk. Hvor slemt er det egentlig? Kigger folk mærkeligt efter dig på gaden? Næppe. Har du født to børn, men render alligevel rundt med en ambition om at skulle passe de bukser, du havde på, da du blev student? Drop det! Din krop forandrer sig, og det må du acceptere, siger Tanja Glückstadt.

- Og hvis ikke, det er noget, der hæmmer dig rent fysisk, så du ikke kan tage trapperne, lege med dine børn eller løbe efter bussen, så er der nok snarere tale om, at det hæmmer dig psykisk. Og så er det jo der, du skal tage fat, lyder opfordringen.

- Tænk over, hvad det er, der udløser din tanke om, at du vejer tre-fem kilo for meget. Har din kæreste glemt at klappe dig i røven og fortælle dig, at du er smuk? Eller sammenligner du dig med undervægtige modeller eller nogen, som har en helt anden kropsbygning end dig?

Læs resten af artiklen på næste side.

Tal pænt til dig selv

- Hvis du har gået rundt længe og sukket over de der par kilo, så har du jo truffet en form for valg. Du vælger at sukke over dem i stedet for enten at arbejde på at acceptere dem - eller tabe dem. Uanset om du vælger accept eller livsstilsforandringer, så tag kontrol over situationen i stedet for, at dine tanker tagerkontrol over dig. Vær handlingsorienteret i stedet for at være udsagnsorienteret: Vær konkret i stedet for at sige „Jeg burde“. Eller sagt på en anden måde: Luk munden eller let røven. Du har altid et valg i dit liv – undtagen med sygdom, død, ulykke – men ellers har du altid et valg. Accept eller ikke-accept. Der er ingen gråzone, siger hun.

– Og husk så at tale ordentligt til dig selv. Du ville formentlig aldrig finde på at sige til andre „den er altså lidt klam, den der delle, du har på maven“. Men sådan kan vi desværre godt finde på at sige til os selv. Sig ikke noget til dig selv, som du ikke ville sige til din veninde, mor eller arbejdskollega. Forventer du at få et bedre selvværd, når du taler grimt til dig selv? Nej vel? Og hvad ville der i øvrigt ske, hvis du hele tiden brød aftaler med andre, som du bryder dem med dig selv?

Læs også: Du bliver ikke lykkelig af at være slank

Vil du undvære latte?

Tanja Glückstadt mener dog, at der er nogen, der ikke kan lære at leve med deres krop, som den er.

– Og så må man sige: Nu har jeg prøvet at acceptere den måde, jeg ser ud på, og det går ikke så godt, men hvad skal der helt konkret til for at jeg bliver tilfreds? Lav en brainstorm ud fra dit problem: Hvad skal der til, for at jeg taber de fem kilo? Jeg kan få en diætist på? Hvad koster det? Kan jeg dyrke mere motion? Hvilken slags motion har jeg lyst til? Hvor kan det lade sig gøre i nærheden? Hvordan skal jeg indrette min hverdag, så det kan passe ind? Skal der en fedtsugning til for at slippe af med ridebukselårene eller maven? Godt, hvad kræver det helt konkret? Hvor kan man få det lavet? Hvad koster det? Hvornår kan det lade sig gøre? Hvor længe skal jeg have fri fra arbejde, så jeg kan komme mig bagefter? Lav en konkret handlingsplan ud fra dine ønsker, og lav nogle realistiske mål. Og ikke mindst: sæt en dato for, hvornår punktet skal udføres. Tanker rykker ikke bjerget i denne forbindelse – det er din handling, motivation og det konkrete arbejde du laver for at indfri målet.

– Og når du så har lavet den liste med en masse punkter, så prioritér dem. Så kan det være, at du finder ud af, „ej, det med at undvære latte og kage, det gider jeg ikke“ eller „ej, det med operation lyder alligevel for dyrt og farligt“. Gå helt ind i tankegangen – og se om du er parat til at efterleve de ting, der skal til. Hvis ikke, så kan det til gengæld være, at du står tilbage med noget fra din prioriteringsliste, som du rent faktisk kan gøre her og nu, og som gør dig glad – at du har sat tid af til dig selv hver torsdag, f.eks. Det giver dig følelsen af kontrol og af at have magten til at gøre noget. Og så kommer det andet efterhånden til at fylde mindre.

– Nogle gange skal man begynde et andet sted, end man tror, for at komme derhen, hvor man gerne vil, siger Tanja Glückstadt.