Tør du sige nej tak? Se her, hvordan du kan blive et sundere og gladere dig
SPONSORERET indhold

Tør du sige nej tak? Se her, hvordan du kan blive et sundere og gladere dig

Ja tak. Ja, det vil jeg da gerne. Ja, det skal jeg nok. Har du indimellem lyst til bare at brøle ”NEJ, jeg vil sgu ej” - eller bare sortere lidt ud i opgaver, pligter og krav om at være superomstillingsparat 24-7? Psykolog og professor Svend Brinkman guider dig godt på vej.

Af: Karen Greve Foto: Getty
06. jan. 2016 | Sundhed | Fit living

1. Skal jeg nu igen være omstillingsparat?
Vidste du at stabilitet er sundere end konstant udvikling? Der er ikke noget galt med personlig udvikling, men den skal være styret og ønsket af dig selv. Det er den ikke nødvendigvis i dag, hvor virksomheder og chefer vil have mennesker, der flytter sig. Både mentalt og fysisk. Vi skal nå resultater og tænke frem. Men vi mennesker har eksistentielt brug for at slå rødder. Vi kan ikke holde til ændringer hele tiden. Til en medarbejdersamtale spørger din leder typisk: ”Hvor du gerne vil være om tre år?” Jeg mødte for nylig en dygtig leder, der i stedet foreslog spørgsmålet: ”Hvad er du mest glad for i dit arbejde, og hvad gør vi for at bevare den glæde?”. Fokus på stabilitet og kontinuitet i stedet for konstant forandring. 

2. Jeg kæmper for at være perfekt?
Drop alle quickfixes – livet ER bare rodet. Der findes ikke det problem, du ikke kan få fikset på hylden for selvhjælpslitteratur. Er du genert, jaloux, bange for højder, sukkerjunkie eller afhængig af Facebook, så findes der altid ti trin, der gør dig mere fuldendt. Sig nej til din trang til en nem og letfordøjelig løsning på, hvad du nu end er utilfreds med, for det virker ikke. Og det er faktisk i orden at være ufuldkommen! Vi læser bøgerne, fordi vi har brug for en retning i livet, og det er meget forståeligt, men jeg synes, det giver mere mening at læse romaner. De viser nemlig, at livet er rodet og besværligt og ikke noget, som vi altid kan overvinde. 

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du udsættes for stress?

3. Tidligt op og træne, eller...
... blive i sengen og elske med din kæreste? Tja, hvad mon er mest sundt? 
I vores iver efter at optimere os selv får vi let en masse personlige projekter og mål: Et maraton, en smallere talje eller sundere mad. Det er fint nok at leve sundt, men vi skal huske, hvorfor vi gør det. Helt karikeret er det, hvis du starter til spinning, fordi du gerne vil være lækker for herefter at stå tidligt op hver søndag morgen og ræse hen til cyklen i stedet for at blive i sengen og have sex med din kæreste. Her er det på tide at sige nej til dig selv og et projekt, hvor du har glemt den dybere mening med sagen.

4. Kan jeg stole på min mavefornemmelse?
Forestil dig en situation, hvor du går rundt med et skrigende spædbarn i armene. Her kan din mavefornemmelse sagtens være, at du vil væk hurtigst muligt. Den mavefornemmelse giver du naturligvis ikke efter for, men situationen illustrerer, at vi ikke altid kan bruge vores umiddelbare følelse i en situation til at tage en beslutning. Hvis din kollega opfordrer til, at du lige mærker grundigt efter i maven, om du har overskud til flere opgaver, kan du roligt afvise det forslag. Du kan ikke altid føle dig frem til rigtige svar.

5. Undskyld, men jeg hader altså ulvetimen
Børnene slås om legetøjet. Katten har tisset i sofaen, og du har ikke nået din løbetur. Tænk positivt? Det virker ikke rigtigt, vel? Men måske virker det til gengæld at tænke så negativt, som du overhovedet kan: Nemlig på det alternativ, at der slet ikke var børn eller kat i dit liv. Filosofisk set er tanken om døden, det der giver mest mening i vores liv. Hvis vi ikke skulle dø, kunne vi gøre alt om og behøvede faktisk aldrig gøre os umage – og derfor er der en pointe i at have vores dødelighed in mente. Et konstant krav om at tænke positivt virker kunstigt og unaturligt – og når vi ikke kan leve op til det, får vi dårlig samvittighed. Husk det næste gang, du møder jubeloptimister!

SE OGSÅ: Fokus på positiv psykologi: Kan du tænke dig glad?

6. Jeg drukner i møder
Lær det konstruktive nej – så du kan passe dit arbejde. Mange møder opleves som dræbende, og ofte handler det om, at de forhindrer os i at udføre vores egentlige opgaver. Så indimellem bør du, hvis du ellers har en ordentlig chef, godt kunne sige nej tak til et møde.

7. Jeg orker ikke være på hele tiden
Vi bliver stressede af at skulle udvikle os hele tiden. Måske ikke af konkrete krav om for eksempel at lære et nyt it-system at kende, men af krav om emotionel udvikling, hvor vi skal være stærke, empatiske, modige, sociale og samarbejdende hele tiden. Resultatet er en hel epidemi af stress – og måden vi tackler det på er at give den stressramte en sygemelding og en coach. På den måde bliver stress et individuelt problem i stedet for et fælles problem på arbejdspladsen. Vi skal sige nej til en løsningsmodel, hvor medarbejderen er problemet. 

8. Sundhedsidealerne stresser mig
Dyrk motion, der giver tid og nærvær med familien. Det er næsten blevet en religion at leve sundt, men fylder det for meget? Jeg cykler altid sammen med mit ældste barn. Jeg kunne køre hurtigere alene, men samværet med ham giver mere mening. 

SE OGSÅ: Sexolog Jakob Olrik: "Han skal helst have lidt mere lyst end dig"

9. Alle rykker i mig
Sig kun ja til dem, der virkelig tæller. Der er sikkert både nye og gamle kolleger, studiekammerater, kusiner, barndomsveninder, en mormor og tusind andre mennesker, som du gerne vil se. Vi har en tendens til at overbooke vores liv, som om det var et fly, så vi altid er sikre på at have en aftale, ikke skuffe nogen og især ikke at gå glip af noget. Vi kan være næsten angste for at sige nej til socialt samvær. Men det er de dybe og langvarige relationer, der betyder noget for din lykke, så det er en bedre strategi at dyrke færre venner, men til gengæld gøre det ordentligt.

10. Hvad skal jeg vælge?
Lykken kan også være at sige nej til dig selv? Der findes undersøgelser, som viser, at dér, hvor vi for alvor føler en mening med livet, er, når vi gør noget for andre. I vores relation til for eksempel vores børn har vi en pligt, der ikke hele tiden ændrer sig. Hvis jeg gerne vil træne op til en triatlon, så må jeg spørge mig selv, hvilke pligter jeg forsømmer i forhold til mine tre børn imens - og egentlig er det en befrielse at erkende sin pligt. Det gælder om at kende sit livs store ”hvorfor”, så giver resten sig selv.

SE OGSÅ: Spis dig til skarpere hjerne, flad mave og bedre humør

SE OGSÅ: Kan du komme i mental balance på 3 uger?