Interview med Rand og Mohammed fra 'Først til verdens ende'
Interview med Rand og Mohammed fra "Først til verdens ende"

USA var ikke drømmedestinationen: Eventyr med benspænd

De to venner havde aldrig meldt sig til "Først til verdens ende", hvis de vidste, hvor rejsen gik hen. 

logo herognu HER&NU HN

Deltagerne i ”Først til verdens ende”, kender først rejsemålet, når de står i lufthavnen. De tog afsted i oktober og fik at vide, at kursen var sat mod USA, der særligt det seneste års tid har været hjemland for en masse turbulens rent politisk, og derfor også et sted, som mange danskere har forbehold mod at rejse til. 

LÆS OGSÅ: Da Bente var ung, blev hun forelsket på 15 minutter: ”Jeg græd, da han skulle rejse hjem”

Artiklen fortsætter under videoen:

Venneparret Rand Jamal, 27, og Mohammed Osman, 26, havde da også håbet på, at turen gik til Asien eller Sydamerika. 

Rand og Mohammed på cykel.
Vennerne er vokset op i samme område, hvor alle kender hinanden. De har ikke rejst så meget før, da der ikke var økonomi til det. – For den almene dansker kan det lyde lidt hårdt, men vi har aldrig sammenlignet os med folk her. Jeg har altid følt mig privilegeret ved at vokse op i Danmark, fortæller Rand, og Mohammed tilføjer: – Vi har aldrig manglet noget og altid været taknemmelige for det, vi har.

– USA har mange fordomme om muslimer, så vi tænkte, at det ikke var her, vi havde de bedste chancer, fortæller Rand til HER&NU, mens Mohammed tilføjer: 

– Politisk set er der lavet en del skræmmekampagner om sådan nogen som os, hvor man ikke skal tage imod os med åbne arme og få os til at føle os velkomne. Det vidste vi godt. Jeg tror ikke, at vores motivation havde været den samme, hvis vi havde vidst, at vi skulle til USA. 

Mohammed og Rand med en globus.
Begge savnede deres familier, da de var afsted. – Vores mødre er meget omsorgsfulde og bekymrer sig. De overtænker og ligger søvnløse om natten. Vi havde ikke kontakt med dem undervejs, og jeg havde ondt af min mor. Jeg kunne ikke fortælle hende, at jeg var okay, fortæller Rand.

De to venner havde faktisk slet ikke meldt sig i sin tid, hvis de havde kendt destination. De fortryder ikke noget, men de ville ikke gøre det igen. 

– Vi har fået det ud af det, vi ville. Det ville have været nemmere for os, hvis rejsen ikke skulle foregå i USA, men så var vi ikke blevet udfordret og kommet ud af vores skal. Vi så nogle helt nye sider af os selv, som gjorde, at vi blev stolte både af os selv og hinanden. 

Rand ordner Mohammeds hår
HER&NU besøgte vennerne i Rands frisørsalon i Høje Taastrup. Han har aldrig taget skolen seriøst, men han prøvede at gå på universitet for sine forældres skyld. Da han droppede ud, hjalp han i stedet til i sin fars salon, som han overtog, da faren gik på pension. Mohammed har derimod taget en professionsuddannelse og arbejder i dag som salg- og marketingskoordinator for en entreprenørvirksomhed og er selvstændig ved siden af.

Mange ulemper 

Allerede i Amsterdams lufthavn, hvor deltagerne mellemlandede, blev deres frygt vakt til live, da Mohammed som den eneste blev tilbageholdt. Da de landede i USA, blev de begge to afhørt. Og da de senere skulle krydse grænsen fra Canada til USA, var det samme historie. Produktionen blev derfor nødt til at indføre en ny regel, da de igen skulle krydse grænsen, om at alle hold skulle bruge tre timer på overgangen, uanset hvor lang tid det tog. 

– Det var tydeligt for vores tilrettelæggere, hvordan det var for os at krydse grænsen. Vi ændrede os fuldstændig. Det er det eneste tidspunkt, vi må bruge bilen. Vi var strategiske og fordelte os i bilen, for at det skulle se mindre mistænksomt ud, forklarer Mohammed, mens Rand uddyber: 

Rand i sin frisørsalon
– Da vi rejste, var det nyt med min kæreste. Hun er græker. Jeg var på Rhodos for tre år siden, vi snakkede et par år, og nu har vi været sammen et år. Jeg er ofte på Rhodos, og hun er også tit her, fortæller Rand og tilføjer, at de to arbejder på at flytte til Barcelona sammen. Han er nemlig meget stor fan af fodboldklubben.

– Det var vores forslag. Det kom bag på dem, at vi tænkte i de baner, men det er vi er vant til. Det gør vi også, når vi skal ind på natklubber. Vi skal dele os op, stå strategisk, og den flotte skal gå forrest, for at der er større sandsynlighed for, at vi bliver lukket ind. 

– Der er mange ulemper som mellemøstlig i Danmark. Jeg har brugt hele min ungdom på at sende tusindvis af ansøgninger, og jeg kunne ikke få job nogen steder. Man skal bevise mere.

Vil give tilbage

– I vores kultur beder man ikke om hjælp. Hvis nogen har brug for hjælp, får de det, fordi vedkommendes omgivelser er så opmærksomme. Man har et ansvar for at hjælpe hinanden.

Selvom vennerne til tider havde svært ved at få hjælp fra folk, særligt i USA, så mødte de også hjertevarme mennesker, der hjalp dem videre. Derfor valgte det taknemmelige makkerpar da også at give lidt igen ved at lave sandwiches til hjemløse undervejs. 

– Det er en stor del af vores religion. Jo mere du hjælper og giver, jo mere får du igen, lyder det fra Rand, der tilføjer med et grin: 

– Det var vigtigt for os at give noget igen. Det var en investering.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

USA var ikke drømmedestinationen: Eventyr med benspænd

SPIL HER: