Lise-Lotte Bak sammen med Frank på den røde løber.
Der var øjeblikkeligt kemi mellem Lise-Lotte og Frank Hartvig Andersen, 72, på ”Hotel Romantik”, men hjemme igen er de bare fortsat som gode venner. Lise-Lotte har mødt en ny dejlig mand, som hun ser og er glad for.

Frank har mødt Lise-Lottes nye kæreste: "De passer godt sammen"

Frank har allerede mødt Lise-Lottes nye kæreste, og han har kun roser at fortælle om ham. 

logo herognu HER&NU HN

Frank Hartvig Andersen og Lise-Lotte Bak fandt melodien i første sæson af "Hotel Romantik", men efter programmet besluttede parterne at holde relationen venskabelig. 

Tilbage i december kunne Lise-Lotte afsløre, at hun havde fundet kærligheden, og i februar stod de officielt frem som kærester. Men Lise-Lotte har været meget hemmelighedsfuld omkring, hvem den nye kæreste er. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Fredag til premiere på Odense Sommerrevy løftede hun for første gang sløret for, hvem kæresten Finn er.

Finn har dog ikke været hemmelig for Frank, som allerede har mødt ham. 

– Det var hyggeligt. Han er en meget behagelig fyr, og jeg er glad på hendes vegne. Absolut, fortæller Frank til HER&NU. 

 Har Lise-Lotte spurgt dig til råds i forhold til Finn?

– Nej det har hun dog ikke. Men jeg tror, hun er glad, og jeg tror, de passer godt sammen. 

Frank selv kunne i januar fortælle, at han havde fundet kærligheden, og at de skulle ud og rejse, men den flamme er igen slukket. 

– Jeg er en fri fugl og søger selvfølgelig efter kærligheden, fortæller Frank kort om sit eget kærlighedsliv.