Du får søskende foræret ved fødslen eller tidligt i livet. Selv om dine søskende forsvinder eller går bort, er de stadig dine søskende, men relationen får du ikke foræret – den skal du arbejde på, siger Ida Wentzel Winther, der har forsket i søskende siden 2015.
Søskenderelationer forandrer sig hele livet, og man kan i høj grad selv udvikle forholdet. Selv om man er vokset op som ”den lille”, behøver man ikke at blive i rollen hele livet.
– Man kan heller ikke bare sige: ”Jeg er sådan en ”nummer to”, der altid har været i klemme.” Det kan man faktisk godt arbejde med, hvis man vil. Søskendeskaber er ikke mejslet i sten, siger Ida Wentzel Winther.
Forældre forener
Typisk er man tæt med sine søskende som børn, og så er der måske nogle år som voksen, hvor man er mere optaget af sin egen familie og gode venner. Men pludselig kan man blive vigtige for hinanden igen i det sene liv. Blandt andet, når man skal tage sig af sine gamle forældre.
– I søskende har man for det første livsvidner. Nogen, man kan spørge: ”Kan du huske dengang, da …?” Eller ”kan du huske, da mor sagde …?”
Men der er mange faktorer, der afgør, hvor tæt man er. Hvis man bor i nærheden, er det lettere at hjælpe hinanden praktisk eller køre forbi til søndagskaffen. Det er svært, hvis man er fordelt ud over landet, eller ens søskende bor i udlandet. Der kan også være livsfaser, hvor man har meget brug for hjælp. Under skilsmisser og sygdom eller ved krævende flytninger.
– Der tror jeg, mange søskende stiller op for hinanden, men der også nogle, der ikke har tradition for det, fordi de måske har fået betydningsfulde venner i stedet.
Nogle søskende fravælger hinanden. Måske fordi de er for forskellige. Eller klassikeren: Bliver uvenner over penge og arv.
Familiens uenigheder
– En anden klassiker er partnervalg: At den, man gifter sig med, ikke svinger med ens søskende. Eller at man politisk meget langt fra hinanden, siger Ida Wentzel Winther.
– USA ser vi det tydeligt, og vi har også set det i Danmark under corona, hvor det kunne være svært at være i familie, fordi mange var uenige om det, der foregik.
Men vi har samtidig en forestilling om, at familie er stort og vigtigt. Venner kan du få igen, men ikke familie. I en lang fase af det voksne liv kan søskende sagtens glide fra hinanden, men i sene faser søger mange tilbage.
– Nogle gange er der gået for lang tid, andre gange kan det lykkes – men der skal arbejde til, og det er ikke nok at invitere til den årlige julefrokost, understreger Ida Wentzel Wimther.
Minder fra gyngerne
Men hvis man prioriterer sine søskende, kan gevinsten være stor.
– Søskende er nogen, man har kendt hele sit liv. Det er jo fantastisk at have nogen, der kendte en, dengang man sad i gyngerne sammen eller skændtes i bilen på vej til Tyskland, siger hun.
– Man deler historier, opvækst og forældre. Og bare det er jo en kæmpe resurse, siger hun.
Om Ida Wentzel Winther
- Cand.mag. i kultursociologi og moderne kultur og kulturformidling, lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse samt forstander på Vestjyllands Højskole.
