Der har i mange
år hersket en kollektiv opfattelse af, at mormødre er bedre end farmødre, men
sådan forholder det sig ikke helt længere, siger psyko- og familieterapeut Ulla
Drewsen Lidsmoes.
Tidligere var
det kvindernes opgave at tage sig af børnene, og moren var derfor deres primære
omsorgsperson. Kvinderne i forskellige generationer organiserede sig i mindre
enheder for at støtte og hjælpe hinanden. Derfor var det også mere naturligt,
at moren og kvinderne omkring hende var tættest, fortæller Ulla Drewsen
Lidsmoes og uddyber:
– Traditionelt
set har de fleste kvinder været tættere på deres egen mor og brugt hende mere
både følelsesmæssigt og praktisk, og det har selvfølgelig haft en betydning i
forhold til mormorens relation til børnebørnene. At opfostre børn er en
krævende opgave, og derfor har man naturligvis brug for support. For mange
kvinder er det nemmere at være sårbar, spørge til råds og bede sin egen mor om
hjælp end ens svigermor, ligesom det oftest har været nemmere at tage
uenigheder med sin egen mor i forhold til børnesyn og værdier, end med sin svigermor,
fordi relationen har været tættere mor og datter imellem.
Med de nye
forældregenerationer er der dog sket et skifte inden for de sidste årtier, hvor
mor og far er blevet mere ligeværdige, når det kommer til at tage sig af
børnene, og det smitter af på relationen til bedsteforældrene.
– I dag
insisterer far i højere grad end tidligere på at spille en mere tydelig rolle i
børnenes liv. Og jo tættere far er rykket på børnene, jo tættere er farmor også
rykket på dem. Mange fædre har en god relation til deres mødre, og på samme
måde som kvinderne har mændene også nemmere ved at spørge egne forældre til
råds end svigerforældrene. Så min oplevelse er, at der i mange familier i dag
er blevet større ligeværdighed mellem mormor og farmor, ligesom der er mellem
mor og far.
Det er en
rigtig god udvikling, fastslår Ulla Drewsen Lidsmoes.
– Mange
børnefamilier føler sig rigtig pressede i dag, så jo flere ressourcer, gode
hænder og hjerter omkring børnefamilierne, jo bedre.
Den gode
bedsteforælder
Mens
forældrenes rolle er at opdrage, rette ind og lære fra sig, er
bedsteforældrenes fornemmeste opgave at stå lige bag barnet og støtte det.
– Værdifulde bedsteforældre
er dem, der synes, at man er dejlig, som man er, og det kan være
superværdifuldt for børn. Jeg snakker med mange forældre, som har haft et kompliceret
forhold til egne forældre, mens bedsteforældrene har været den sikre base og
omsorgsperson, der har bakket dem 100 procent op. Disse bedsteforældre har
formået at se bag barnebarnets til tider bøvlede adfærd og har forstået smerten
bag og har kunnet give en masse omsorg trods det.
Det kan derfor have
virkelig stor betydning for barnebarnets selvforståelse og selvværd, at bedsteforældre
kan skabe et frirum, hvor børnene føler sig set og accepteret, fortæller Ulla Drewsen
Lidsmoes.
– Børn elsker
desuden, at de må lidt mere hos bedsteforældrene end hjemme; at de må være lidt
længere oppe og spise lidt mere slik end ellers mm. At der er lidt mere hygge
og friere rammer, dog uden at det bliver grænseløst. Det er rigtig vigtigt, at man
som bedsteforælder tør sætte nogle rammer og sige, ’herhjemme gør vi det sådan
og sådan’, og guider kærligt, hvis børnene ikke gør, som de bliver bedt om.
Hvis der ingen rammer, grænser eller struktur er, bliver børnene
snotforvirrede.
Selvom det er
vigtigt, at bedsteforældre sætter grænser for deres børnebørn, er det samtidig vigtigt,
at man støtter op om forældrenes værdier. Hvis far og mor siger, at der ikke
skal spises slik og ses for meget tv på en hverdag, så er det vigtigt at
respektere det, også selvom man har lyst til, at det skal være på børnenes
præmisser, når man er sammen med dem, fortæller Ulla Drewsen Lidsmoes og
tilføjer, at man som forældre også skal give bedsteforældrene lidt længere
line, end man måske selv vil have.
– Det kræver
ofte en forventningsafstemning at komme frem til nogle gode kompromisser, og
det er ikke altid let. Især ikke i den brydningstid, vi befinder os i lige nu,
hvor mange forældre er i gang med at implementere et nyt børnesyn og dermed
gøre op med nogle af bedsteforældrenes værdier.
– Det ses blandt
andet i forhold til, hvordan der sættes grænser og tales om følelser. Hvor nye
forældre i dag generelt er meget optaget af at lære at sætte grænser, der ikke
går ud over børnenes selvværd, men derimod hjælpe børnene igennem de svære
følelser. Nye forældre er i gang med en omstilling, der er supersvær, og som til
tider kan være en lidt rodet affære, fordi de mangler klare nye rollemodeller
at gå ud fra, forklarer Ulla Drewsen Lidsmoes og tilføjer, at det for mange
bedsteforældre kan være virkelig svært at være vidner til, fordi de har
opdraget ud fra et andet børnesyn, som var baseret mere på ’kæft, trit og
retning’. Eller en tilgang, hvor stærke følelser bare skulle lukkes ned, eller hvor
protester og konflikter ikke var tilladt.
Når forældrene
forsøger at opdrage ud fra det nye børnesyn, ser bedsteforældrene mest af alt,
at børn og forældre er forvirrede og kæmper med store følelser, og så får de
lyst til at bruge deres egne gamle strategier; at irettesætte, lukke følelserne
ned, eller at please barnebarnet for at undgå konflikter, fortæller Ulla
Drewsen Lidsmoes.
– Det føles
ikke som en hjælp for forældrene, da det netop er det, de forsøger at undgå
selv, og så kan der hurtigt opstå konflikter. Det er smertefuldt, og her bliver
dialogen ekstravigtig. Og det gælder egentlig for begge parter, men det er især
vigtigt, at man som bedsteforældre prøver at bruge sin nysgerrighed og forsøger
at sætte sig ind i, hvad det er forældrene forsøger at gøre; jeg ser, at I gør
sådan og sådan, det bliver jeg nysgerrig på, så jeg måske kan komme til at gøre
det på samme måde. Man må som bedsteforældre indstille sig på at lære nogle
andre måder at stille krav og sætte grænser på, og forældrene må anerkende at
det kan være supersvært, fordi de har et andet udgangspunkt.
En vigtig
ressource
Selvom det ikke
længere er farmor, der per definition er ude i kulden, kan der stadig være
farmødre og mormødre, som ikke føler sig inviteret ind i flokken, og som ville
ønske, at de havde en tættere relation til deres børnebørn. I den
situation er det vigtigt, at man som bedsteforælder prøver at få en dialog op
at køre med mor og far om, hvad der skal til for, at det kan blive anderledes,
fortæller Ulla Drewsen Lidsmoes.
– I
virkeligheden skal man se det som et samarbejde, der skal op at stå, og derfor
bliver man nødt til at have nogle snakke, hvor man forventningsafstemmer og
finder nogle kompromisser. Det er vigtigt, at man som bedsteforælder ikke
forbliver i sin sårede position, men derimod insisterer på at have en relation
ved at gå i dialog og stil spørgsmål som, hvad skal der til for, at I bruger
mig noget mere?
Hvis man som
forælder er bange for at gøre forskel på mormor og farmor, kan man med fordel
fokusere på styrkerne ved henholdsvis mormor og farmor, og siden prøve at sætte
dem i spil. Det kan godt være, at barnet skal sove mest hos mormor, men så er
farmor den, man tager på tur med, eller den, man gør noget andet sjovt med –
eller omvendt, foreslår Ulla Drewsen Lidsmoes.
– Jeg tror, at
hvis man fokuserer på bedsteforældrenes respektive styrker, så undgår man langt
hen ad vejen at forskelsbehandle. Når det er sagt, så er det også afgørende for
relationen, hvem der har flest ressourcer, hvem der har mest overskud, om man
er gået på pension eller stadig arbejder, og hvor tæt man bor på hinanden.
– Der
er mange ting, som spiller ind, og derfor kan der godt være noget skævt i
forholdene, som gør, at det er nemmere for den ene part end den anden at træde
til, og som gør det sværere at skabe noget ligeværdighed mellem farmor og
mormor. Uagtet tror jeg, det er vigtigt at komme udenom konkurrencen og hen til
at forsøge at skabe noget, der er ligeværdigt – og det gør man ved at se bedsteforældrene
som en ressource, der kan ”bruges” på forskellige måder.
Familieterapeutens bedste råd til at sikre den gode relation mellem bedsteforælder og barnebarn
- Undgå at gøre
det ikke til en konkurrence – find ud af, hvad mormor og farmor har af
ressourcer og kvaliteter, og brug dem til dét, de er gode til hver især
- Skab små
ritualer med dit barnebarn, som er noget, I gør sammen fast
- Brug tid
sammen, det kræver tid at opbygge en relation
- Bak op om
forældrenes værdier, og brug din kærlige nysgerrighed dér, hvor du ikke nødvendigvis
forstår deres tilgang til tingene
- Som
bedsteforælder er din vigtigste opgave at skabe et frirum, men sørg for, at der
er grænser, som barnet kan navigere indenfor – og sørg for at guide kærligt,
når børnebørnene ikke gør, som de bliver bedt om.
Om Ulla Drewsen Lidsmoes
Psyko- og familieterapeut med mere end 20 års erfaring i at hjælpe børnefamilier med at skabe en hverdag præget af samarbejde, tryghed og glæde.
Læs mere her.