-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
-
Modtager du tegn fra den åndelige verden? Sådan tolker du farver, dyr, tal og tarotkort
-
Julehoroskop 2025: Hvordan bliver julen for dit stjernetegn?
-
Slip af med fysiske og mentale problemer – her er 12 former for healing
Familieterapeut afliver gammel myte om bedsteforældre
Ifølge psyko- og familieterapeut Ulla Drewsen Lidsmoes skal vi droppe konkurrencen mellem mormødre og farmødre og i stedet se begge parter som den vigtige ressource, de er.
Der har i mange år hersket en kollektiv opfattelse af, at mormødre er bedre end farmødre, men sådan forholder det sig ikke helt længere, siger psyko- og familieterapeut Ulla Drewsen Lidsmoes.
Tidligere var det kvindernes opgave at tage sig af børnene, og moren var derfor deres primære omsorgsperson. Kvinderne i forskellige generationer organiserede sig i mindre enheder for at støtte og hjælpe hinanden. Derfor var det også mere naturligt, at moren og kvinderne omkring hende var tættest, fortæller Ulla Drewsen Lidsmoes og uddyber:
– Traditionelt set har de fleste kvinder været tættere på deres egen mor og brugt hende mere både følelsesmæssigt og praktisk, og det har selvfølgelig haft en betydning i forhold til mormorens relation til børnebørnene. At opfostre børn er en krævende opgave, og derfor har man naturligvis brug for support. For mange kvinder er det nemmere at være sårbar, spørge til råds og bede sin egen mor om hjælp end ens svigermor, ligesom det oftest har været nemmere at tage uenigheder med sin egen mor i forhold til børnesyn og værdier, end med sin svigermor, fordi relationen har været tættere mor og datter imellem.
Med de nye forældregenerationer er der dog sket et skifte inden for de sidste årtier, hvor mor og far er blevet mere ligeværdige, når det kommer til at tage sig af børnene, og det smitter af på relationen til bedsteforældrene.
– I dag insisterer far i højere grad end tidligere på at spille en mere tydelig rolle i børnenes liv. Og jo tættere far er rykket på børnene, jo tættere er farmor også rykket på dem. Mange fædre har en god relation til deres mødre, og på samme måde som kvinderne har mændene også nemmere ved at spørge egne forældre til råds end svigerforældrene. Så min oplevelse er, at der i mange familier i dag er blevet større ligeværdighed mellem mormor og farmor, ligesom der er mellem mor og far.
Det er en rigtig god udvikling, fastslår Ulla Drewsen Lidsmoes.
– Mange børnefamilier føler sig rigtig pressede i dag, så jo flere ressourcer, gode hænder og hjerter omkring børnefamilierne, jo bedre.
Den gode bedsteforælder
Mens forældrenes rolle er at opdrage, rette ind og lære fra sig, er bedsteforældrenes fornemmeste opgave at stå lige bag barnet og støtte det.
– Værdifulde bedsteforældre er dem, der synes, at man er dejlig, som man er, og det kan være superværdifuldt for børn. Jeg snakker med mange forældre, som har haft et kompliceret forhold til egne forældre, mens bedsteforældrene har været den sikre base og omsorgsperson, der har bakket dem 100 procent op. Disse bedsteforældre har formået at se bag barnebarnets til tider bøvlede adfærd og har forstået smerten bag og har kunnet give en masse omsorg trods det.
Det kan derfor have virkelig stor betydning for barnebarnets selvforståelse og selvværd, at bedsteforældre kan skabe et frirum, hvor børnene føler sig set og accepteret, fortæller Ulla Drewsen Lidsmoes.
– Børn elsker desuden, at de må lidt mere hos bedsteforældrene end hjemme; at de må være lidt længere oppe og spise lidt mere slik end ellers mm. At der er lidt mere hygge og friere rammer, dog uden at det bliver grænseløst. Det er rigtig vigtigt, at man som bedsteforælder tør sætte nogle rammer og sige, ’herhjemme gør vi det sådan og sådan’, og guider kærligt, hvis børnene ikke gør, som de bliver bedt om. Hvis der ingen rammer, grænser eller struktur er, bliver børnene snotforvirrede.
Selvom det er vigtigt, at bedsteforældre sætter grænser for deres børnebørn, er det samtidig vigtigt, at man støtter op om forældrenes værdier. Hvis far og mor siger, at der ikke skal spises slik og ses for meget tv på en hverdag, så er det vigtigt at respektere det, også selvom man har lyst til, at det skal være på børnenes præmisser, når man er sammen med dem, fortæller Ulla Drewsen Lidsmoes og tilføjer, at man som forældre også skal give bedsteforældrene lidt længere line, end man måske selv vil have.
– Det kræver ofte en forventningsafstemning at komme frem til nogle gode kompromisser, og det er ikke altid let. Især ikke i den brydningstid, vi befinder os i lige nu, hvor mange forældre er i gang med at implementere et nyt børnesyn og dermed gøre op med nogle af bedsteforældrenes værdier.
– Det ses blandt andet i forhold til, hvordan der sættes grænser og tales om følelser. Hvor nye forældre i dag generelt er meget optaget af at lære at sætte grænser, der ikke går ud over børnenes selvværd, men derimod hjælpe børnene igennem de svære følelser. Nye forældre er i gang med en omstilling, der er supersvær, og som til tider kan være en lidt rodet affære, fordi de mangler klare nye rollemodeller at gå ud fra, forklarer Ulla Drewsen Lidsmoes og tilføjer, at det for mange bedsteforældre kan være virkelig svært at være vidner til, fordi de har opdraget ud fra et andet børnesyn, som var baseret mere på ’kæft, trit og retning’. Eller en tilgang, hvor stærke følelser bare skulle lukkes ned, eller hvor protester og konflikter ikke var tilladt.
Når forældrene forsøger at opdrage ud fra det nye børnesyn, ser bedsteforældrene mest af alt, at børn og forældre er forvirrede og kæmper med store følelser, og så får de lyst til at bruge deres egne gamle strategier; at irettesætte, lukke følelserne ned, eller at please barnebarnet for at undgå konflikter, fortæller Ulla Drewsen Lidsmoes.
– Det føles ikke som en hjælp for forældrene, da det netop er det, de forsøger at undgå selv, og så kan der hurtigt opstå konflikter. Det er smertefuldt, og her bliver dialogen ekstravigtig. Og det gælder egentlig for begge parter, men det er især vigtigt, at man som bedsteforældre prøver at bruge sin nysgerrighed og forsøger at sætte sig ind i, hvad det er forældrene forsøger at gøre; jeg ser, at I gør sådan og sådan, det bliver jeg nysgerrig på, så jeg måske kan komme til at gøre det på samme måde. Man må som bedsteforældre indstille sig på at lære nogle andre måder at stille krav og sætte grænser på, og forældrene må anerkende at det kan være supersvært, fordi de har et andet udgangspunkt.
En vigtig ressource
Selvom det ikke længere er farmor, der per definition er ude i kulden, kan der stadig være farmødre og mormødre, som ikke føler sig inviteret ind i flokken, og som ville ønske, at de havde en tættere relation til deres børnebørn. I den situation er det vigtigt, at man som bedsteforælder prøver at få en dialog op at køre med mor og far om, hvad der skal til for, at det kan blive anderledes, fortæller Ulla Drewsen Lidsmoes.
– I virkeligheden skal man se det som et samarbejde, der skal op at stå, og derfor bliver man nødt til at have nogle snakke, hvor man forventningsafstemmer og finder nogle kompromisser. Det er vigtigt, at man som bedsteforælder ikke forbliver i sin sårede position, men derimod insisterer på at have en relation ved at gå i dialog og stil spørgsmål som, hvad skal der til for, at I bruger mig noget mere?
Hvis man som forælder er bange for at gøre forskel på mormor og farmor, kan man med fordel fokusere på styrkerne ved henholdsvis mormor og farmor, og siden prøve at sætte dem i spil. Det kan godt være, at barnet skal sove mest hos mormor, men så er farmor den, man tager på tur med, eller den, man gør noget andet sjovt med – eller omvendt, foreslår Ulla Drewsen Lidsmoes.
– Jeg tror, at hvis man fokuserer på bedsteforældrenes respektive styrker, så undgår man langt hen ad vejen at forskelsbehandle. Når det er sagt, så er det også afgørende for relationen, hvem der har flest ressourcer, hvem der har mest overskud, om man er gået på pension eller stadig arbejder, og hvor tæt man bor på hinanden.
– Der er mange ting, som spiller ind, og derfor kan der godt være noget skævt i forholdene, som gør, at det er nemmere for den ene part end den anden at træde til, og som gør det sværere at skabe noget ligeværdighed mellem farmor og mormor. Uagtet tror jeg, det er vigtigt at komme udenom konkurrencen og hen til at forsøge at skabe noget, der er ligeværdigt – og det gør man ved at se bedsteforældrene som en ressource, der kan ”bruges” på forskellige måder.