– Jeg har fået en kæreste. Det er ægte kærlighed, og det er noget, jeg er virkelig glad for. Så jeg vil ikke have, det skal blive ødelagt på nogen som helst måde, siger en forelsket Karl.
Det var musikken, der førte Karl til Pernille.
– Jeg har været på tour henover sommeren. Det er gået rigtig godt med musikken, og jeg er ude at spille koncerter forskellige steder, og jeg har også været åben for, at det kunne være, jeg mødte en. Så sad hun der, da jeg spillede koncert i Næstved, siger Karl og uddyber:
– Jeg blev præsenteret for hende af en ven fra "Paradise Hotel", Victor, fordi han vidste, at hun lige var min type, og det er hun også. Hun er bare lige noget for mig. Hun har et godt hjerte, og hun kan lide mig for den jeg er og ikke bare reality-Karl. Det er virkelig vigtigt for mig, siger Karl.
Har mødt svigerfamilien
Annonce
Den 16. december, hvor der også er forpremiere på "Paradise Hotel" i cirkusbygningen i København, markerer også en vigtig dag for parret.
– Vi rejser til Færøerne dagen efter premieren. Hun har været der før og mødt familien. Vi er bare vildt forelskede. Hun er min første og sidste kæreste, erklærer han.
Karl med sin nye kæreste, Pernille.Foto: Privat
Hjerternes fest - julen - skal det nyforelskede par også fejre sammen i Næstved. Inden da skal de nyde en stor del af december på Færøerne.
Karl vandt en bamse til sin kæreste på deres Tivoli-tur.Foto: Privat