Bodil Jørgensen: "Der følger en erfaring med hver eneste rynke, jeg får"

Hvilket træk holder du mest af ved dig selv?
– Efterhånden mit røde hår. Det gjorde jeg ikke som barn, for jeg blev drillet meget med det, men nu er det blevet hyper hypet. Samtidig kan min datter kende mig på lang afstand, og jeg kan mødes med folk, der ikke har mødt mig før og sige, at de kan genkende mig på mit røde hår. Og så er jeg også glad for min nysgerrighed. Nysgerrighed er medicin mod fordomme. Jeg har det meget svært med små mennesker, der ikke er åbne over for andre.

LÆS OGSÅ: Jytte Abildstrøm: "Det er en udfordring, når man har været så udfarende, som jeg har"

Hvad er din største ­hjertesorg?
– Jeg er værge for en 17-årig dreng fra Syrien, og min største hjertesorg er hans fremtidsudsigter lige nu. Jeg tænker på ham, når jeg vågner, og inden jeg falder i søvn. Jeg er ked af den måde, han blev behandlet på, da han kom til Danmark. Det har været voldsomt at se, hvordan alle døre er blevet lukket for ham. Jeg kan ikke adoptere ham eller have ham boende hos mig, for han er udvist af Danmark, så derfor er hans fremtidsudsigter så absurde. Min vigtigste opgave er derfor at give ham håb for fremtiden og fortælle ham, at der er et liv, der venter på ham derude. Han vil altid være i mit liv, det har vi aftalt. Han kalder mig mor, og vi betyder meget for hinanden. Uanset hvor han ender, vil jeg besøge ham. Jeg har sagt, at jeg kommer til Syrien, hvis han tager hjem til sin mor, bror og søster.

Hvilken beslutning har du fortrudt?
– Jeg fortryder ikke særlig meget. Jeg har fundet ud af med livets skærmydsler og op- og nedture, at det er en god evne at have. Jeg tænker tit på Gudrun, jeg spillede i filmen "Hvidstengruppen". Hun mistede både sin mand, søn og svigersøn, men på trods af alt det, fortryd hun aldrig det, de gjorde. Hun stod fast, og det er der noget ved.

LÆS OGSÅ: Kirsten Lehfeldt: "Det rystede mig, og jeg blev tvunget til at tænke og tage stilling"

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– At der følger en erfaring med hver eneste rynke, jeg får. De erfaringer slider selvfølgelig én op til sidst, men erfaringer er også åbenbaringer, og det er det bedste ved alderen. Nogle gange opdager jeg dog, at jeg oplever de samme problemer igen, og det er lidt trivielt, at man støder hovedet ind i den samme mur.

Hvad er den vigtigste lektie, livet har lært dig?
– Livet har lært mig, at man skal tilgive og holde op med at fortryde. Jeg kunne også have gået den anden vej og have lukket verden ude, fordi den er så kompliceret, men det har bestemt hjulpet mig at være god til at tilgive. Da jeg blev skilt og i forbindelse med min ulykke (i 2014 hvor hun blev kvæstet på nogle filmoptagelser, red.), var det vigtigt at kunne komme videre og ikke hænge fast i de ting, som formørker, men komme ud i lyset igen. Men det er også en
stor ting at få tilgivelse. At bede om den og få den.

Færdiggør sætningen: Jeg kunne aldrig finde på at...
– ... få en tatovering eller få lavet mine negle. Jeg har ikke brug for at tegne på mig selv eller udtrykke noget på den måde. Jeg tror jo på Gud, og det kan man godt gøre, selvom man får tatoveringer, men jeg er sikker på, at han tegner de mønstre, der skal tegnes.

LÆS OGSÅ: Louise Dorph: “Alderen har lært mig at være mere i nuet”

Hvad skal du prøve, inden du dør?
– Jeg vil gerne rejse med Den Transsibiriske Jernbane. Jeg har aldrig været i Østen, men har kun rejst i Europa og USA. Den der uendelige togrejse, hvor man sover og vågner, rejsen til verdens ende-følelsen, vil jeg gerne opleve. Da jeg var barn, rejste vi med tog, og jeg syntes, at der var noget fuldstændig vidunderligt over det, som jeg aldrig har oplevet ved at flyve. Jeg kan ikke nå at følge med fra en flyver. Det kan også være, at togturen bliver forfærdelig, men det er ikke til at vide.