”Nogle gange ønskede jeg, at han ville slå mig, for så kunne jeg gå med god grund”

Hvad er forskellen på psykisk og social kontrol?

Brit Rendtorff: "Psykisk kontrol handler om en nedgørende, ydmygende og krænkende adfærd. Og det er ofte en del af den sociale kontrol. Den sociale kontrol handler mere overordnet om, at kvinder er begrænsede og kontrollerede i hele deres adfærd, fx at de har en GPS installeret i deres telefon eller er begrænsede i deres livsmuligheder; at de ikke har frie muligheder til valg af fx job eller uddannelse, hvem de mødes med af veninder, valg af fritidsinteresser – hele deres sociale adfærd er kontrolleret".

Vil gøre op med fordomme

Forfatterne håber, at deres bog kan være med til at gøre op med fordomme om, at social kontrol kun er æresrelateret og primært findes i muslimske miljøer. For det mener de, at debatten har handlet alt for ensidigt om i mange år. Samtidig vil de skabe opmærksomhed på at handle, hvis man som veninde, søster eller kollega har mistanke om, at en kvinde udsættes for social kontrol.

Gennem deres arbejde med socialt udsatte de sidste 30+ år har de tværtimod erfaret, at social kontrol rammer ned i mange forskellige sociale lag – også blandt etnisk danske kvinder, som er økonomisk velstillede med høje stillinger.

Pia Offenberg: "Vi har talt med mange kvinder, som er veluddannede og økonomisk rigtig godt stillet, men som ikke tør stille sig frem, og det er noget af det, der har overrasket os. Det er meget forbundet med skam, har kvinderne fortalt os, fordi de er vokset op i et samfund og i en familie, hvor de er blevet opdraget til, at de har retten til selv at bestemme; at man her i Danmark hylder kvindefrigørelse, og at de alligevel ikke været i stand til at sige fra. Vi har fx været i kontakt med en læge og en advokat, som sagde, at de ikke kunne se, hvordan de fortsat kunne fremstå troværdige i deres stillinger, hvis de stod frem og fortalte deres historie. Så det er svært at få dem i tale, men efter mange års erfaring har vi nogle gode kilder."

Hvorfor er det vigtigt at forstå, at social kontrol også er et problem blandt etnisk danskere?

Brit Rendtorff: "Fordi det er et samfundsproblem, som vi skal blive bedre til at handle på. Vi skal være opmærksomme på, at social kontrol ikke kun kommer til udtryk i en bestemt kultur. Vi oplever, at meget af litteraturen er orienteret omkring særlige kulturer, men hvis vi kun fokuserer på social kontrol i fx den muslimske kultur, som er den mest fremtrædende i debatten, så ser vi ikke de etnisk danske kvinder, hvor der også er et problem. Desuden er alle børn, som vokser op i familier, hvor mor bliver kontrolleret, i risiko for selv at udvikle problemer, hvilket bekræftes i kvindernes fortællinger."

Men hvor stort er omfanget af problemet herhjemme?

Pia Offenberg: "Vi har ikke kunnet finde undersøgelser, som fokuserer på social kontrol i alle kulturer, eller specifikt i den etnisk danske kultur. Så det er svært at sige, hvad omfanget er, men det er vores fornemmelse, at problemet er større end som så – i og med at forskningen og debatten er orienteret omkring bestemte kulturer og dermed har overset andre. Vi har haft kontakt med yderligere otte forskellige etnisk danske kvinder, nogle af dem lever stadig i social kontrol, men det er svært at sige, hvor stort omfanget reelt er, fordi mange ikke tør stå frem, fordi det er så skamfuldt for dem. Kvinderne er ekstremt dygtige til at skjule, hvad der foregår, hvilket gør det kompliceret at sætte tal på omfanget."

I hvor stort et omfang bliver mænd ofre for social kontrol, tror I?

Brit Rendtorff: "Vi ved ikke præcist, hvor stort et antal mænd, der bliver udsat for social kontrol i Danmark. Men jeg læste forleden om en undersøgelse fra Odense Kommune, som pegede på, at unge mænd, særligt i religiøse miljøer både kristne og muslimske, føler sig som ofre for social kontrol, når de fx bliver bedt om at holde øje med deres søstres adfærd og rapportere tilbage til familien. Det er en anden form for social kontrol, som kunne være interessant at undersøge nærmere."

Hvorfor kan det være svært at bryde ud af et forhold med social kontrol?

 Pia Offenberg: "Der kan være mange forskellige grunde til, at det er svært at bryde ud. Vi kan høre på de kvinder, vi taler med, at de bliver udmattede og mister deres selvstændighed og troen på sig selv. ”Mette” bliver fx mødt med behovet for at tale med en psykolog, hver gang hun prøver at sige fra."

Brit Rendtorff: "Mange af kvinderne kan miste deres netværk, og mange frygter, hvordan andre reagerer, når de pludselig står frem med deres fortælling. Flere af dem er bange for at få anbragt deres børn, og så er de alle sammen usikre på, hvilken hjælp de kan få fra samfundet. Der er noget at gøre her i forhold til at blive mere tydelig i, hvor de kan finde hjælp og støtte."

Hvad kan man gøre, hvis man er i tvivl om, hvorvidt nogen, man kender, befinder sig i et forhold med social kontrol?

Pia Offenberg: "Vi vil anbefale, at hvis man har mistanke om social kontrol, at man så siger det højt. At man siger, at man er bekymret og stiller spørgsmålene. ”Når du kommer herned i vuggestuen eller børnehaven en februardag med solbriller på, hvad handler det så om?” Konfrontér kvinden med det. Og så vil vi anbefale, at man er oplysende omkring, at der er hjælp at hente."

Brit Rendtorff: "Det er vigtigt ikke at have berøringsangst. Bare spørg og bliv ved med at spørge, også selvom kvinden måske vil benægte det de første ti gange – for de flytter sig langsomt. Det er også vigtigt, at de ved, at lovgivning giver alle borgere ret til at søge om hjælp – og at man kan søge hjælp anonymt, indtil man selv er parat."

Hvis du er offer for social kontrol eller kender noget, som er, så kan du bl.a. finde hjælp hos Offerrådgivningen Danmark eller Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.