Dak Laddaporn Wichangoen scroll-down
Foto: Peter Nørby Dak Laddaporn Wichangoen er dommer i madprogrammet Masterchef og Masterchef Jul på TV3 og Viaplay

Dak Wichangoen: "Jeg kunne ligesom ikke vælge Lily fra, for hende havde vi jo valgt til"

Da de andre kokkeelever tog en pause efter den sidste eksamen, knoklede Dak Wichangoen sig op til øverste køkkenhylde, og som 25-årig blev hun chef på Michelin-restauranten Kiin Kiin. Daks ambitiøse arbejdsliv var med til at tage livet af hendes første lange parforhold, og da hun blev mor for et halvt år siden, sagde hun topjobbet op for at sikre sig, at hun ikke ville komme til at prioritere forkert igen.

Af Simone Laursen
Livsstil ALT for damerne

Tidligere Michelin-kok Dak Wichangoen lagde endnu engang pusletasken i den grå barnevogn. Hun pakkede mad, flasker og tøj til et par dage, og til sidst gav hun hendes lille datter, Lily, varmt tøj på, før hendes kæreste, Anders, kørte dem og al deres oppakning til stationen. Lily og Dak skulle nemlig endnu en gang til København, hvor Dak optager tv-madprogrammet Masterchef.

"Lige nu er Lily og jeg i København tre-fire dage om ugen, og resten af dagene er vi i Aarhus," fortæller Dak, der blev mor for første gang for cirka seks måneder siden og i den forbindelse sagde sit job på Michelin-restauranten Kiin Kiin op og flyttede sammen med sin kæreste i Aarhus.

"Da jeg blev gravid, vidste Anders og jeg godt, at vi skulle finde en løsning på vores bolig- og arbejdssituation. Vi har nemlig ikke boet sammen tidligere. Anders arbejdede og boede i Aarhus og jeg i København. Men det kunne jo ikke holde på den lange bane med en lille baby."

Derfor skulle der ske nogle ændringer. Dak flyttede til Aarhus for at bo sammen med Anders, og så sagde hun sit job på restauranten op, selvom det i første omgang ikke var en del af planen.

"Jeg sagde mit job op tilbage i december sidste år. Det havde jeg aldrig regnet med. At jeg sådan skulle stoppe for alvor. Men jeg kunne bare mærke på mig selv, at tanken om, at jeg skulle være halvt på arbejdet og halvt hos min familie, stressede mig. Det der med, at jeg skulle gøre noget halvt. Det har jeg aldrig kunnet. Men jeg kunne ligesom ikke vælge Lily fra, for hende havde vi jo valgt til, da jeg blev gravid. Og så var der kun restauranten tilbage."

Igennem de sidste 11 år har Dak stået i køkkenet på Michelin-restauranten Kiin Kiin i København og været med til at lange supper, krabbetærter og ceviche over disken. De seneste ni år som køkkenchef.

"Jeg blev køkkenchef på den restaurant allerede som 25-årig. Det var ret vildt for mig! Jeg havde kun været udlært i to år på det tidspunkt. Så det var også ekstremt forvirrende på en eller anden måde, fordi jeg følte, at jeg stadig havde meget at lære. Men på den anden side kunne jeg ikke se mig selv andre steder end på den restaurant, hvis det skulle være herhjemme i Danmark," siger Dak, der nærmest brugte al sin vågne tid i netop det køkken. 

"Da jeg blev færdig som kok, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle smede, mens jernet var varmt. Mange af de andre kokkeelever valgte at holde en pause og tog ud og rejse og sådan noget, da vi blev færdige. Men nej, jeg ville til tops så hurtigt, jeg kunne, og være det bedste, jeg kunne være. For jeg vidste godt, at jeg på et tidspunkt rigtig gerne ville have en familie, så det var med at udnytte, at jeg kunne knokle på den måde indtil da."

Og Dak knoklede i nærheden af 100 timer om ugen i køkkenets røg og damp. Hun husker nærmest ingen sygedage, fridage eller ferier. Restauranten og maden var stort set hele hendes liv.

"Det har bestemt kostet mig, at jeg ville til tops så hurtigt. F.eks. var jeg sammen med min ekskæreste i ti år, men vi er ikke sammen nu. Så det er gået ud over nogle ting, men jeg fortryder det ikke. Tværtimod er jeg superglad, fordi jeg nåede det, som jeg havde sat mig for."

Det svære valg

Selvom Dak kunne sætte flueben ved at have nået sit mål i køkkenet, var det bestemt ikke nemt at skulle sige farvel til Kiin Kiin i starten af dette år.

"Jeg er glad for min beslutning, men den var også hård at træffe, fordi det at arbejde der har været min identitet i så mange år. Og jeg tror, at jeg allermest frygtede at miste mig selv. For hvem er jeg, når jeg ikke er kok på en restaurant? Kan man genfinde sig selv som 35-årig?"

Det var en hård beslutning, men Dak følte, at hun var nødt til at sige op. Hun mente ikke, at hun kunne have begge roller på en gang – altså både være succesfuld køkkenchef og succesfuld mor på samme tid.

"Jeg var sindssygt bange for, at jeg ville komme til at vælge maden fremfor familien. Og det var nok i sidste ende det, der gjorde det for mig. Jeg har jo været vant til at være i køkkenet i så mange år, og jeg ville have svært ved at gøre det halvt. Hvis der så f.eks. kom en dårlig anmeldelse."

"Gud forbyde det," skynder Dak sig at indskyde om en køkkenchefs mareridt, inden hun følger op: 

"I den situation ville jeg ikke kunne give mit personale ansvaret, for jeg havde måske ikke været der til at styre køkkenet, fordi jeg var hjemme og være mor. Derfor var jeg bange for, at jeg ville få prioriteret forkert, og at jeg så ville gå glip af meget af Lilys barndom. Jeg følte, at jeg enten ville være en dårlig mor eller en dårlig køkkenchef. For når jeg går ind i tingene, så gør jeg det 110 procent. Og jeg vidste med mig selv, at jeg ville prøve at jonglere med alle de her bolde, og så ville det nok gå ud over min glæde ved at være mor."

Dak har tidligere jongleret med både karriere og parforhold. Før hun mødte sin nuværende kæreste, Anders, var hun nemlig i et forhold i 10 år. Men med sene aftener i køkkenet seks dage om uge endte det i det, som hun selv beskriver som ”lort og lagkage”.

Hvem er Dak Wichangoen?

  • Født i 1986.
  • Tidligere køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin i København.
  • Dommer i madprogrammet Masterchef og Masterchef Jul på TV3 og Viaplay.
  • Kæreste med Anders Gjørtler Jensen, der driver en danseskole.
  • Parret er for nylig flyttet sammen i Aarhus.
  • Mor til Lily på seks måneder.

"Han endte med at være mig utro. Og jeg undskylder overhovedet ikke, at han gjorde det. For selvfølgelig skal man behandle hinanden ordentligt og med respekt. Men jeg var så investeret i mit arbejde, at jeg helt glemte de andre vigtige ting i mit liv. Han sagde aldrig noget til det, og derfor tænkte jeg bare, at det var fint, sådan som det hele foregik. Men det var det jo ikke. Nu hvor jeg har sagt op og er på barsel, er det nogle gange mig, der sidder og venter derhjemme på min nuværende kæreste, Anders. Og det synes jeg er røvirriterende. For af og til kommer han måske først hjem kl. 23, men det var jo sådan, jeg selv gjorde en gang – hver eneste dag. Og så kommer tanken da: Hvordan har man kunnet være kæreste med mig? Derfor forstår jeg nok også lidt bedre nu, fordi jeg er på den anden side. Men igen, det undskylder ingenting."

Da Dak fandt ud af, hvad der foregik, endte hun forholdet til ham, hun havde været kærester med igennem 10 år. Det efterlod hende med nye perspektiver.

"Da det brud skete, skete der også noget i mig. Det gik ligesom op for mig, at der er ting i livet, der er vigtigere end arbejde. Jeg kunne se, at jeg ikke havde prioriteret de ting nok, og det slog mig tilbage. I starten havde jeg det meget sådan, at det var synd for mig. Og jo, det var synd for mig, men jeg var på et tidspunkt også bare nødt til at tænke på, hvordan jeg sikrede mig, at det ikke ville ske igen. Der var jo en grund til, at det var sket. Derfor brugte jeg også flere år på at arbejde med mig selv efterfølgende, hvor jeg også opsøgte professionel hjælp."

"Jeg var nødt til at få mit hoved ud af min egen popo og simpelthen rive mig selv lidt mere ud af køkkenet. Jeg havde sat mig op på en piedestal i forhold til, at restauranten ikke kunne undvære mig. At jeg skulle være der HELE tiden. Men restauranten var der også før mig, så den ville nok ikke vælte, hvis jeg ikke var der konstant. Det er vildt, at der skal ske noget så drastisk i ens liv, før man lige træder et skridt tilbage og ser indad."

I perioden efter bruddet skulle Dak ikke kun forholde sig til alt det, der var sket. Hun begyndte også allerede at spekulere på det, der ventede hende. Hun husker tydeligt, hvad hun gik rundt og tænkte:

"'Du er 30 år, du er single, og du skal ud på datingmarkedet efter 10 års parforhold. Hvordan gør man overhovedet?'," siger Dak, mens hun tænker tilbage og følger op:

"Jeg kunne slet ikke overskue det. Der stod jeg som 30-årig og havde været i et forhold siden, jeg var 20. Jeg har altid haft en drøm om, at jeg skulle være mor, inden jeg blev 25 år, men tiden løb, og pludselig var jeg 30. Og single. Så hvad skulle der så ske? Ville jeg ende med ikke at få børn, som ellers var en meget stor drøm? Det perspektiv gjorde også dating mere svært.

For når jeg så mødte en, var der ligesom især ét spørgsmål, der var vigtigt, nemlig: ”Vil du have børn snart?”. Det er bare virkeligheden for kvinder, når de rammer 30. Det biologiske ur tikker, og poolen af mænd er lille nok i forvejen, men deromkring bliver det til en kop."

Yngre end lillebror

Heldigvis gik der ikke lang tid, før Dak rendte ind i Anders, der i dag er hendes kæreste og faren til hendes seks måneder gamle datter, Lily. De var nemlig begge til en efterfest i forbindelse med Vild med Dans. Dak var deltager i tv-programmet, mens Anders, der er medejer af en danseskole, havde en kollega, der svingede rundt på det danmarkskendte dansegulv. Han sad derfor på sidelinjen og heppede – også på Dak.

"Efter showet ville Anders give mig et kompliment – set fra et professionelt perspektiv. Og så faldt vi i snak. Jeg tænkte ikke, at der var så meget mere i det. Jeg var næsten lige kommet ud af det andet forhold, så det var ikke lige det, jeg havde brug for. Og så var han også meget yngre end mig. Cirka fem år, og jeg har altid tænkt, at jeg ikke skulle have en kæreste, der var yngre end min lillebror," siger Dak grinende og fortsætter:

"Men så blev jeg fuld, og vi endte med at kysse i en taxa, ha ha."

De efterfølgende måneder skrev Anders og Dak en del sammen, og Anders ville meget gerne have hende med på en date.

"'Åh altså, hvordan slipper jeg af med dig' tænkte jeg meget i den tid," siger Dak og griner højt.

"Og: 'Find en på din egen alder!', men til sidst måtte jeg jo give mig, og så tog vi på date – og heldigvis for det!"

Anders og Dak har været kærester i omkring fire år nu. De er gode sammen. Begge bestemte, nærværende, skarpe til at sætte grænser og enormt arbejdsglade. Men der var lige et par ting, som Dak skulle have på plads, inden hun investerede sig fuldstændig i relationen.

"Det var vigtigt for mig, at Anders havde forståelse for, hvor jeg kom fra. For jeg tror ikke, at der er mange mænd, der ikke bliver intimideret af så drevne kvinder, som jeg er. Men sådan er det ikke med Anders. Han synes bare, at det er fedt. Alligevel blev vi nødt til at snakke om, at jeg elskede at arbejde, men at jeg også var bange for, at det blev for meget. Så det var meget vigtigt for mig, at han kunne fortælle mig, hvis jeg arbejdede for meget. At han ville sige fra. Og det gør han, så det er faktisk virkelig rart."

Udover at gøre Anders klogere på fortiden var det også vigtigt for Dak, at de forventningsafstemte fremtiden for at finde ud af, om det skulle være en fælles en af slagsen.

"Det var vigtigt for mig at fortælle ham, hvad min plan var for de næste par år, så det ikke kom bag på ham, når vi havde datet i noget tid. Så jeg sagde til ham: 'Du skal bare vide, at landet ligger sådan her: Jeg vil have børn, og det skal være inden, jeg fylder 35 år'. Jeg kan godt forstå, at det virkede lidt voldsomt, når han måske ikke lige havde tænkt, at det var noget, der skulle ske så hurtigt i vores forhold. Han havde ikke regnet med, at jeg havde en deadline på den måde. Men jeg har altid tænkt, at jeg gerne vil have energi til mine børn, og jeg vil også gerne have mulighed for at få flere.

Og det viste sig da også, at Anders selv var ret nysgerrig på, om jeg overhovedet ville have børn, fordi jeg havde været så drevet af karrieren. Så familieliv var også en klar drøm for ham, og det passede jo godt sammen."

Den perfekte mor

Dak er glad for, at hun nåede sit mål om at få sin egen lille familie, men det at være mor har alligevel også vist sig at være lidt anderledes, end hun havde regnet med.

"Som kvinde løber man efter en eller anden ideal dream om, at det hele skal være rosenrødt. At man kan det hele. Men jeg synes, at det er megasvært at jonglere med arbejde, parforhold, Lily og min egen glæde. Jeg vil jo heller ikke miste mig selv, nu hvor jeg lige har fundet mig. Helt honest så havde jeg ikke troet, at det skulle være så hårdt at være mor. Jeg har sagt mit job op, men barsel er nærmest hårdere end at være køkkenchef," siger Dak og griner. Ved siden af hende ligger Lily og siger lyde.

"Men du er jo faktisk virkelig sød, ikke", siger Dak drillende mod sin datter.

"Hvis ikke hun havde været så nemt et barn, havde jeg ikke kunnet tage hende med rundt i samme grad, som jeg gør, når jeg f.eks. skal optage Masterchef. Hun er glad for alle mennesker og er ikke bange for nogen."

Dak og Lily har, fra hun var to måneder, pendlet frem og tilbage mellem Aarhus og København. For selvom Dak sagde sit job op og flyttede til Aarhus hos Anders i forbindelse med fødslen, har hun stadig tv-optagelser og andre ærinder i København. Og det er typisk energibomben Dak at klare både tv-optagelser, pendleri og moderskab på farten. Men alligevel kan der nogle gange godt dukke en lille tvivl op:

"Tanken kan godt strejfe mig, om jeg er en dårlig mor. Om jeg gør alt det, jeg skal. Men så skal jeg lige huske mig selv på, at så længe DU trives, er det jo det vigtigste," siger Dak, igen henvendt mod Lily, og fortsætter:

"Det har gjort noget godt for mig at blive mor. Det hele behøver ikke være så picture perfect. Igennem mit erhverv har jeg jo været vant til meget kontrol, men jeg kan ikke styre hende her. Det er et kontroltab, og det har været svært, for jeg er den største kontrolfreak. Men jeg kan ikke sige til hende, at hun skal lade være med at være sur, eller at hun skal sove nu. Det er hun pisseligeglad med. Så der er mange ting, hvor jeg bare må give mig hen og tænke, at det er fint. Det gør mig ikke til en dårlig mor. Og jo længere tid vi har kendt hinanden, jo bedre forstår jeg alle hendes små signaler og tegn. Når hun er stille, betyder det noget, når hun græder, betyder det noget andet, og når hun er sur, betyder det noget helt tredje. Nemlig at hun er sulten."

Og når det er tilfældet, er hjælpen ikke langt væk. Dak har nemlig spaghetti bolognese klar, selvom de er på farten. Lily har – ligesom sin mor – en stor glæde ved mad, og selvom hun kun har rundet et halvt år, er hun ikke særlig tilfreds, hvis hun får pureret babymad. Og så er det jo meget heldigt at have en mor, der ved, hvordan man smører en rugbrødsmad med leverpostej eller laver en pastaret i Michelin-klasse. Lily bliver dog formentlig ikke den eneste, som Dak skal lave mad til i fremtiden – selvom Dak først lige skal finde ud af, hvad hendes plan er. 

"Efter barslen skal jeg mærke efter, hvad jeg gerne vil i fremtiden. Måske det bliver at lave en kogebog eller noget af det andet, som jeg aldrig har haft tid til. Jeg vil også gerne tilbage og arbejde i et køkken på et tidspunkt, men det er helt sikkert, at det skal være på mine egne præmisser denne gang. Så jeg vil arbejde for mig selv, hvis jeg skal arbejde for nogen. Jeg kunne også godt drømme om at finde en løsning, hvor jeg kunne forene arbejdsliv og privatliv. Måske renovere et nedlagt sted med ti værelser og et kæmpestort landbrug omme bagved, hvor Lily bare kan rende rundt og hygge sig – også selvom der er gæster. Det er nok alle kokkes romantiske drøm," smågriner Dak, der fortsætter barslen med Lily nogle måneder endnu.

Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere, Barsel og Interview
Tilbage til toppen