Over 500 mænd har skrevet under på David Russels underskriftindsamling

På kort tid skrev 701 kvinder fra mediebranchen i sidste uge under på et brev, hvor de støttede tv-vært Sofie Linde i, at der er et problem med sexisme på deres arbejdspladser. 

Men kunne man også have indsamlet det samme antal underskrifter, hvis man havde spurgt ud blandt mænd?

LÆS OGSÅ: Dybt rørt Sofie Linde takker mediekvinder: “Tak for at tage mig i hånden”

Dét spørgsmål stødte David Russel på i fredags på Twitter, og derfor har den 41-årige folkeskolelærer nu startet en underskriftindsamling rettet mod sine kønsfæller.

– Jeg gjorde det som en respons på et tweet af Linda Nørgaard, som skrev: Gad vide, om man overhovedet kunne få 701 mænd til at skrive under på, at de var imod sexisme – og at de vil gøre noget for at stoppe det? Nogle mænd svarede, at det ville de gerne skrive under på. Men hun havde en god pointe i, at så skulle de da starte den underskriftindsamling. Jeg har skrevet åbent, at jeg har idéen fra Linda, for der er jo også en pointe i, at det her sker, fordi der igen er en kvinde, der har påtalt noget, og så synes jeg bare, at det var tilpas pinligt, at vi mænd ikke samlede den op, forklarer han til ALT.dk.

Skræmmende debat

Underskriftindsamlingen har David Russel givet navnet: ’Mænd der ved at vi har et problem med sexisme og vil gøre noget ved det.’ 

Den er åben for alle af hankøn – uanset erhverv – hvis man vil bakke op om, at der er et problem med sexisme, ikke kun i den danske mediebranche, men generelt.

– Jeg synes, at det er skræmmende, hvor meget debatten handler om, hvad nogle mænd måtte synes, at kvinder har gjort forkert, kontra at vi som mænd tager en diskussion om: Hvorfor sker de her ting? Og hvad kan vi gøre for at undgå det? Vi bør snakke om, hvordan vi mænd taler om kvinder og til kvinder. Nej, man er måske ikke den, der chikanerer eller krænker, men man er en del af løsningen, for vi kan alle gøre noget ved problemet ved at sige fra. Det rykker i hvert fald mere end at lade stå til og acceptere, at det er sådan, tingene er. Det gælder jo alle mulige problemer, som man ikke nødvendigvis er skyld i: Man kan stadig godt være en del af løsningen, siger David Russel og uddyber:

– Vi er nødt til at vise, at vi også er en gruppe mænd, der siger: Det her vil jeg ikke være med til! Altså at vi skal sige fra over for de ting i stedet for bare at sige: "Nå, men det er jo ikke mig, så derfor berører det ikke mig."

"Snotdumme hjerner"

I den offentlige debat har mænd som journalist Adam Holm og makeupartist Dennis Knudsen været ude og kritisere Sofie Linde for hendes tale om sexisme under årets Zulu Comedy Galla.

Men David Russel er træt af, at udmeldinger som deres får lov at overskygge debatten.

– Jeg synes, at vi mænd bliver fremstillet som ret primitive i mange medier, fx når Dennis Knudsen går ud og siger, at ”mænds hjerner er snotdumme”. Der må jeg bare sige, at det ikke er et billede, jeg synes, vi kan være tilfredse med; at man har så lave forventninger til os som køn, forklarer han.

Underskriftindsamlingen er derfor også sat i verden til at sætte gang i en ny snak om emnet.

– Det her er jo i virkeligheden også bare ”endnu en mulighed” for at klikke på noget og sige, at det er man enig i. Men netop derfor har jeg skrevet under idéen bag indsamlingen, at ens underskrift også handler om, hvad man vil gøre ude i ’den virkelige verden’. Det er altså ikke nok at skrive under. Næste step er, at vi som mænd tager en samtale om, hvad vi vil gøre ved sexisme. Den samtale savner jeg som modspil til de negative kommentarer. 

David Russel peger selv på, at mænd skal være bedre til at sige fra over for andre mænd, der taler negativt om kvinder, når de taler internt sammen.

Kropsfikseret snak om kvinder

Inden han selv blev folkeskolelærer, var han skovarbejder, og alle hans kollegaer var mænd. Der husker han meget grove samtaler om alle af hunkøn.

– Måden, der blev talt om kvinder, var MEGET kropsfikseret, skal vi sige det sådan. Idéen om, at man kunne være venner med ekskærester eller have veninder, hvor det ikke handlede om, at man ville dyrke sex med dem, var ret fremmed for mange af dem, jeg stødte på i det miljø.

Når han ser tilbage på det, kan han godt se, at han aldrig sagde fra overfor tonen blandt de mandlige kollegaer.

– Jeg bifaldt ikke samtalerne, men for at undgå at sætte mig selv i en udsat position, så passede jeg min egen butik og sagde heller ikke fra. Det er nok også det, der sker for rigtig mange. Man ved godt, at det er et problem, at der bliver talt og handlet på en sexistisk måde, men det er heller ikke rart at skulle sætte sig selv i en sårbar position og sige fra. Men der må man så overveje: Hvad er værst? At man måske kalder nogle af sine venner ud – og at de synes, at man er lidt nederen? Kontra hvad konsekvenserne er for nogle af de mennesker, der bliver udsat for de her overgreb. Jeg vidste så heller ikke så meget om problemerne med sexisme dengang. Jeg var ikke dér, hvor jeg er nu, forklarer han.

Det var først, da David Russel begyndte at uddanne sig til skolelærer, at han fik øjnene op for problemerne med sexisme og ligestilling i det danske samfund, forklarer han.

– Det er først gået op for mig inden for de sidste par år, hvor stort problemet er. Noget af det voksede  af at komme ud i folkeskolen. Jeg oplevede, hvordan børnene talte grimt om hinanden og deres køn. Og jeg blev overrasket over at høre, hvad nogle af pigerne reelt forestillede sig om deres egne muligheder. Så jeg tænkte, at der er noget helt galt her, siger han.

David Russel håber, at der kommer fokus på temaer om de her problemer på læreruddannelserne for at hindre, at sexistiske strukturer reproduceres i folkeskolen. (Foto: Privat). 

Findes også på lærerværelset

Det er det dog ikke kun i skolegården, David Russel oplever problemerne. Det er også blandt de voksne. Og han understreger, at problemerne med en sexistisk kultur faktisk ikke er mindre på lærerværelset, end den var blandt skovarbejderkollegaerne.

– Sexisme var ikke noget, jeg oplevede mere, da jeg var håndværker. Umiddelbart var tonen hårdere og mere direkte. Men jeg synes egentlig ikke, at der grundlæggende var mere eller mindre sexisme. På læreruddannelsen og lærerværelset er det der også. Det er bare pakket ind på en anden måde, så det  måske ikke er nær så tydeligt at se.

David Russel begyndte derfor at læse op på ting om sexisme og ligestilling, og han blev mere og mere nysgerrig.

– Kvinder fortæller ikke offentligt så meget om det – med god grund, tror jeg, når man ser på, hvilke reaktioner de møder. Det er først senere gået op for mig, hvor mange veninder jeg i virkeligheden har, der har været udsat for større eller mindre ting, siger han.

– Jeg reflekterede pludselig over, hvordan jeg selv har handlet, fordi jeg er heller ikke uden skyld i de her ting. Og det er måske noget af det, der er det hårdeste. De dér indsigter. At skulle sige ”hov, jeg har faktisk også gjort nogle ting, der har været grænseoverskridende”, og så arbejde med dem og siger: Hvad gør jeg så for at undgå det?

Ny 'mandekamp'

Derfor håber han, at underskriftindsamlingen kan være med til at samle mænd, der ønsker, at vi får brudt med den eksisterende kultur. Sammen.

– Jeg savner, at vi får åbnet op for, at vi som mænd kan se indad – også for yngre generationers skyld. For at vise dem et alternativ. Jeg tror i virkeligheden også, at vi har behov for en ’mandekamp’, hvor vi får talt om, hvad vores maskulinitetskulturer gør ved det at være mand. Jeg har selv været underlagt alt det med, hvordan man er ”en rigtig dreng” eller ”en rigtig mand”. Det er noget, man bliver påvirket af, også selvom man ikke synes, at man har lyst til at leve op til de ting. Jeg har mødt det gennem hele min barndom, men også som voksen. Man møder det hele tiden som mand, siger David Russel og understreger:

– Jeg håber, at der er nogen, der læser dét, jeg skriver i underskriftindsamlingen som minimum, og at vi så på en eller anden måde kan få skabt et rum for samtale ude i virkeligheden. Jeg gør det selv ved at brede budskabet ud og tage samtaler med dem, jeg kender – hvis andre gør det samme, kan det måske sprede sig som ringe i vandet. Altså, hvor det ”tavse flertal” taler og siger; Vi lytter og vil gerne ændre det her, slutter han. 

Du finder David Russels underskriftindsamling her.