Ejvinds arbejde har i 50 år indeholdt død og ødelæggelse: Én ting har gjort det hele dét værd

"Vi brugte sort humor kollegaerne imellem, når vi skulle bearbejde noget, der var svært!"

Falckredder Ejvind Vilsgaard er en årgang 1948 og fra en generation, hvor man ikke peb, men stak piben ind og kom videre. Også efter en alvorlig trafikulykke med døde, og også når han havde set et spædbarn ligge livløst i sengen, taget af vuggedøden.

Læs også

Julie Hastrup havde 93 sygedage med sin datter – så tog hun en beslutning, der ændrede hendes liv

"Vi læssede ikke af derhjemme. Vi kollegaer brugte hinanden og forstod hinanden," forklarer Ejvind.

Han tager imod på Falck Stationen i Holstebro, som var det hans hjem, vi trådte ind i. 50 års virke fra denne adresse i byen har præget, ja, faktisk været, Ejvinds liv.

"Tiden er gået så hurtigt! Jeg forstår det ikke helt," erkender han.

Den tidligere Falckredder har metervis af ringbind med udklip og billeder fra et langt liv i tjeneste.

"Historien ligger mig på sinde. Jeg synes, det er vigtigt, at de nye reddere ved, hvordan det var at arbejde her," forklarer Ejvind, der er gift og har tre døtre og fire børnebørn.

Han gik på pension i juni, da han havde fejret sit 50 års jubilæum med manér og i tilgift havde fået Dronningens Fortjenstmedalje for sin lange og tro tjeneste hos Falck. Den begyndte 1. maj 1973, efter en afstikker til København med ansættelse i kongehuset og siden på Fredensborg Slot.

"Jeg startede som livrist i København og boede i kælderen under Christian VIII’s palæ. Jeg kan huske, at prinserne Frederik og Joakim var nogle små purke, der løb omkring. Jeg var selv nygift. Min kone var kun 18 år, og København var en dagsrejse væk fra Holstebro, hvor hun var blevet boende. Hun ville ikke flytte til København, så jeg opgav min karriere hos Dronningen," forklarer Ejvind.

Ejvinds hjem mentalt og geografisk var, og er, Vestjylland. Han var heldig at få sit drømmejob hos Falck i Holstebro. Tilsyneladende fordi han faktisk er født på Mors...

Piberøg og ro

"Jeg er militærmand fra det Jysk Dragonregiment, men det har altid været mit mål at gå efter Falck, og derfor søgte jeg ind, da jeg forlod København. Jeg var til samtale hos personalechefen i Aarhus, som nikkede i retning af en stor stak papirer på hylden bag sig og sagde: "Kan du se den stak? Det er ansøgninger. Der går nok et par år, før du kan få job"."

Læs også

Rekha vidste ikke, at hun havde en søster, men så ringede Maria: Genfandt hinanden efter 43 år

Ejvind smiler ved tanken om det, der fulgte, for da han rejste sig for at gå, spurgte personalechefen, hvor han var fra.

"Og da jeg sagde, at jeg er født morsingbo og opvokset på Sydthy," sagde han, "Sæt dig ned igen!"

Sådan gik det til, at Ejvind selv kunne vælge, hvor han gerne ville arbejde, og han har elsket sit job i Holstebro siden. I medgang og modgang og trods en hård start.

"Jeg havde været på stationen i en uge, da klokken ringede, og den gule lampe blinkede hurtigt. Det er tegn på, at der skal flere ambulancer ud. Jeg fik at vide, at jeg skulle tage med til det, der var en ulykke med tre minibusser involveret.

Vi kørte i en stor Morris ambulance, og jeg var nervøs. Jeg sad på en taburet bag motorkassen ved døren ind til bårerummet som tredje mand. Aksel, der kørte og var erfaren, bankede sin pibe ud på motorkassen foran mig. Først tænke jeg, "Hvad fanden sker der?" – og så faldt jeg helt til ro, da han tændte sin pibe.

Siden har jeg følt mig rolig, når vi er kørt ud, og jeg er sikker på, at det var på grund af den oplevelse. Nogle stopper hurtigt igen, fordi de ikke kan klare det, men jeg fandt min vej i det," forklarer Ejvind.

Ingen øjenkontakt

Han er langtfra immun, men har fundet en måde at klare et liv på, hvor en arbejdsdag kan indeholde død og ødelæggelse. Ud over at være redder og slukke ildebrande, var Ejvind i mange år bjærgningsmand, hvor han har løftet forulykkede køretøjer væk med de såkaldte sværvogne. Under sådan en opgave blev hans finger revet af:

"Fingeren blev i handsken, men jeg gjorde arbejdet færdigt, inden jeg fik den syet på igen," fortæller Ejvind.

Det værste i Ejvinds karriere har dog været de mange tilfælde af vuggedød, der var i 70'erne og 80'erne.

"Det skete hver anden uge. Som regel havde spædbørnene ligget et stykke tid i sengen, før forældrene ringede 000. De havde jo lagt barnet til at sove og troede, det var derfor, det lå stille. Når jeg stod med et spædbarn og forsøgte at genoplive, så skulle jeg ikke have øjenkontakt med forældrene. Det skulle jeg ikke, for så blev det rigtig svært," siger Ejvind med lav stemme.

Heldigvis lykkedes det indimellem at få livet pustet tilbage i de små lunger, og som Ejvind siger:

"Det er altid fantastisk at skabe liv! Når jeg ser tilbage, så har det været det bedste: Det, jeg har levet på. Folks taknemlighed, sammenholdet med kollegaerne og følelsen af at gøre en forskel. Som vi sagde dengang, "Ring til Falck, vi klarer alt!""