Jessica Alba er ikke bange for olie og salt i maden
Den 33-årige skuespiller voksede op uden penge, men med masser af opbakning fra sin mor. Vi har mødt skønhedsikonet, der holder fast i, at skønhed skal hentes indefra, og så lægger hun ikke skjul på, at hun elsker mad spækket med olie og salt. Bare det er økologisk.
"Du kan sagtens! Hvorfor skulle du ikke kunne blive en rollemodel?" Det lå ikke i kortene, at en drenget middelklassepige fra Pomona, Californien, skulle være Hollywoodskuespiller og skønhedsikon, men de rosende ord fra hendes mor, Catherine, hjalp Jessica Alba til at finde troen på sig selv.
− Jeg tror, min mors støtte havde en afgørende betydning for, at jeg slog så hurtigt igennem, fordi jeg pludselig turde stå ved, den jeg var, og samtidig have det godt med mig selv, siger Jessica Alba, mens hun svinger sit ene skinnende, slanke ben over det andet og slutter af med et fast greb om knæene.
Hun sidder med rank ryg og ser ned fra scenen. Journalister fra hele verden sidder foroverbøjede og studerer den solbrune skønhed, der lagde konferencerummet i fuldstændig stilhed, da hun trådte ind gennem lokalet kun til lyden af sine stiletter og blitzen fra kameraer. Vores hoveder drejede sig langsomt i takt med, at den 33-årige skønhed og Braun-ambassadør passerede midtergangen i en stramtsiddende, rød og pink kjole og med matchende røde læber. Jeg bed mærke i hendes små kluntede skridt og lidt kantede gang i de tårnhøje stiletter, inden hun trådte op på scenen, og smilede lidt ved tanken om, at jeg kunne strege et punkt af min meterlange liste over perfekte ting ved Jessica Alba.
Efter den flotte præsentation får jeg endelig mit interview med hende alene. Jeg går op på det hotelværelse, hvor hun befinder sig, op ad en snoet bagtrappe gemt fra hotellets andre gæster og ind på det luksuriøse værelse, hvor hun sidder. Hun har skiftet den tætsiddende, røde kjole ud med en løs grå hverdagskjole og en sort åben skindjakke. De postkasserøde læber er vasket af. I de sekunder, hvor hun vender siden til for at svare på en sms, prøver jeg at sammenfatte et indtryk af den virkelige Jessica fri fra photoshop og redigering. Jeg må konstatere, at den er god nok. Hun ser bare fantastisk ud selv i sit hverdagsoutfit og med den naturlige makeup. Hun vender sig om mod mig, mens hendes bløde krøller danser om ansigtet på hende og falder til ro på skuldrene.
− Mine børn render rundt på hotellet lige nu. De er de sødeste små væsener i verden, men nogle gange er de små djævle! griner hun og lægger telefonen fra sig. Jessica Alba tager sjældent nogen steder uden sin familie, så hun har både taget sin mand, sine to banditter og sin veninde, som også er stylist, med til Berlin på det hotel, hvor jeg møder hende. Hun vil være et forbillede for sine to små piger og går derfor forrest i kampen for søstersolidaritet verden over, for i sin daglige færden i Hollywood har hun fået alt for mange blå mærker af sylespidse albuer.
− Jeg er i en meget hård branche, som hele tiden prøver at få os kvinder til at slås og være konkurrerende over for hinanden. Det er meget bedre at rose hinanden, for det gør virkelig en forskel for, hvordan man har det indeni, og det kan redde hele din dag, hvis du får en kompliment fra en anden kvinde, siger hun.
Jeg får det straks dårligt over, at jeg tidligere på dagen bed mærke i, at hun havde en kluntet gang i stedet for at fokusere på det positive.
Jessica Alba er vokset op under kår, hvor forældrene havde flere jobs og måtte klippe kuponer for at få økonomien til at løbe rundt. Hun flyttede meget, blev hurtigt syg og udviklede astma. Derfor er økologi og naturlige produkter hendes hjerteblod, og da hun selv fik børn, grundlagde hun The Honest Company som en reaktion på, hvor svært det var at finde økologiske og bæredygtige varer, uden det hele nødvendigvis skulle være røvsygt og koste en krig. I dag klarer hun både skuespillerkarriere, sit eget firma og to små børn og formår alligevel at holde en veltrænet krop og det kendetegnende glansfulde nøddebrune hår, der ikke efterlader skyggen af slid fra stylingprodukter.
1. Silk-épil Skinspa Premium, Braun, 1.999 kr. 2. Rose Aromatic Care, Darphin, 399 kr. 3. PureGloss, Bellini, Jane Iredale, 195 kr. 4. Re-Connect, Phylia de M hos Victoriahealth.com, ca. 542 kr. 5. D3, PurePharma, 120 kapsler, 109 kr.
10 skønne til Jessica Alba
Hvilke skønhedsikoner ser du op til?
- Attitude er vigtigere end udseende. Jane Birkins naturlige, boheme-chic-fremtoning beundrer jeg, Diane Keaton, fordi hun skaber sjove maskuline referencer. Jeg elsker, når en kvinde er sin egen. Jeg fantaserer om at være tidløst sofistikeret som Audrey Hepburn og Grace Kelly. Og så er der Kate Moss. Hun er chic, har attitude og er sexet, uanset om hun er i en couture-kjole eller i et par jeans. Hvem vil ikke være som hende?
Hvad er det bedste skønhedstip, du nogensinde har fået?
- Min mor gik meget op i skønhed, hun forlod ikke huset uden makeup. Hende har jeg lært meget af, men mest at skønhed handler om at have det godt sig selv. Hun har de egenskaber, som får en kvinde til at stråle: som opfindsomhed, styrke, intelligens, selvsikkerhed, medfølelse og humor.
Hvilke produkter kan du ikke undvære?
- Jeg er stor fan af Darphin "Rose Oil" og Dr. Hauschkas "Rose Day Cream" til mit ansigt. Til håret bruger jeg en shampoo fra "Phylia de M" samt en spray, der hedder "Re-Connect" fra samme mærke, når jeg vil have langt hår. Sprayen gør mit hår stærkt og får det til at vokse hurtigere. Andre gange bruger jeg en økologisk shampoo fra mit eget firma, The Honest Company.
Annonse
Hvordan holder du din hud sund?
- Det er vigtigt for mig at have en ren og sund hud, så først og fremmest sørger jeg for, at den er fugtet. Jeg bruger en fugtighedscreme med solfaktor fra Tata Harper, som beskytter og opfrisker min hud, hvilket er meget vigtigt for mig, n‹r jeg rejser så meget. Derudover drikker jeg en masse vand og bruger fugtmist. Jeg elsker ansigtsbehandlinger, men hvis jeg ikke har tid til det, bruger jeg Braun Silk-pil Facial Cleansing Brush og øjenmaske.
Hvordan plejer du din krop?
- Fugt og regelmæssig motion, og så bruger jeg Braun Silk-pil Skinspa Beauty Set med en bodylotion fra mit firma The Honest Company. Det gør huden blød og giver glød.
Hvilket skønhedstip har du lært af branchens dygtige stylister?
Jeg har lært at fremhæve en del af ansigtet og holde resten af min makeup neutral. Hvis jeg f.eks. har smokey eyes, kommer jeg en nude gloss på løberne. En dårlig hårdag klarer jeg med en hat, jeg har en kærlighed til hatte. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor mit hår nogle gange ikke er til at have med at gøre, når jeg tænker på, hvad jeg udsætter det for i mit arbejde.
Hvordan holder du dig i form?
Jeg føler ikke altid, jeg er i form, men jeg dyrker hot power sculpt yoga, som er hot yoga mikset med vægttræning til hiphopmusik i et meget mÏrkt og varmt lokale. Jeg elsker denne type motionsform, fordi det b‹de g‹r hurtigt og er sjovt p‹ samme tid. Ellers kan jeg godt lide at veksle imellem at dyrke yoga, hiphop eller at lÏbe en tur.
Hvad betyder motion for dig?
For mig handler træning om at komme af med min stress. Min hverdag er presset, fordi jeg laver så mange forskellige ting, og der hjælper en hård omgang træning. Det tager træthed og stress. Jeg hyrer indmellem en personlig træner, men det er mest, når jeg skal træne og forberede mig til en bestemt film, hvor jeg skal være fysisk aktiv eller se ud på en bestemt måde.
Annonse
Tager du kosttilskud?
- Ih nej, nu kommer jeg i tanke om, jeg har glemt at tage mine D-vitaminer i dag! Jeg mangler D-vitaminer, så jeg er nødt til at supplere min kost med det. Og så tager jeg probiotika. Jeg burde nok supplere med nogle flere vitaminer, end jeg egentlig går.
Hvad er dit forhold til økologi?
- Jeg spiser altid friskt og økologisk som muligt og undgår så vidt muligt forarbejdede fødevarer, sukker og mel. Normalt gør jeg ikke på slankekur, men hvis jeg forbereder mig til en film, hvor jeg fysisk skal se ud på en bestemt måde, passer jeg på, hvad jeg spiser, men i hverdagen gider jeg ikke bekymre mig om det. Selvfølgelig kan jeg godt lide at spise frisk og sund mad. Jeg spiser meget kød og alle slags grøntsager og frugt. Men jeg elsker også mad, der smager godt, og så er det jo for det meste lavet med olie og et halvt ton salt. Jeg elsker chips - jeg spiste en hel pose i går.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.