Grevinde Danner var de svage kvinders beskytter: Gik fra ukendt tjenestepige til dronning

Hvis du tror, at man skal hedde Michelle eller ­Hillary for få indflydelse på en magtfuld mand, kan du godt tro om igen. Og hvis du tror, at social arv ikke kan brydes, så fat mod. Vores egen Grevinde Danner forargede det bedre borgerskab ved at danse sig ind i Frederik 7.s hjerte. Men den skarpsindige Louise Christine Danner nægtede at lade sin rolle som kongelig elskerinde begrænse sig til kransekagefigur eller marionetdukke og blev kongens betroede rådgiver og de svages velgører.

Grevinde Danner blev født Louise Rasmussen af en ugift tjenestepige i 1815 og blev ganske usædvanligt optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1826. Hun blev danserinde i balletkorpset og betrådte de skrå brædder fra 1835-42. Hun tog sig en elsker, bogtrykkeren Carl Berling, der var indehaver af Det Berlingske Trykkeri, fødte ham en søn og lærte gennem ham Frederik 7. at kende. Også kongen blev fascineret af den foretagsomme Louise, der havde etableret sig som modehandler i København, efter karrieren på teateret stoppede. Det var dog ikke kun en erotisk forbindelse, de opbyggede. Prinsen var også fascineret af Louises intellekt og var knapt blevet kronet til konge i 1848, før Louise flyttede ind på Christiansborg. Rasmussen blev ­udskiftet med Danner, og titlen som butiksejer blev ændret til baronesse. To år senere blev parret gift i Frederiksborg Slotskirke, og Louise blev ophøjet til lensgrevinde af Danner; titlen af dronning var kun fruentimmer med blåt blod i årerne forundt, men lensgrevinden fik alligevel domesticeret den frivole konge.

LÆS OGSÅ: 6 seje kvinder, som ikke har en Wikipedia-side

Bønder og arbejdere så hende som et forbillede og et symbol på nye tider, men hendes indflydelse på kongens politiske beslutninger mere end forargede de politisk bevidste embedsmænd og akademikere. Grevinde Danner var omdrejningspunktet for kongens shitstorm, men efter hans død i 1863 forsvandt hun fra det politiske liv, levede tilbagetrukket og tog på lange rejser i udlandet. Hun glemte dog aldrig sine rødder, sit køn og sin mission: at gøre op med ulighed og den sociale spændetrøje, eliten prøvede at fastholde arbejderklassen i.

Hun testamenterede hele sin formue til velgørenhed, og året før hendes død blev der oprettet to væresteder for udsatte kvinder. Den ene var Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og trængende Fruentimmer af Arbejderklassen i Gyldenløvesgade i København, og den anden var Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris Slot, der blev et børnehjem for unge piger. Grevinde Danners ønske om at hjælpe udsatte kvinder var fremsynet, og desværre er hendes arbejde ikke bragt til ende. Alene i Danmark er 33.000 kvinder udsat for partnervold hvert eneste år, og 2.000 kvinder flytter hvert år på krisecenter. Dannerhuset eksisterer fortsat og tager både imod kvinder i krise og velgørere, der vil gå i Grevinde Danners altruistiske fodspor. Og eftersom Mary og Marie vist har god fat i landets to prinser, kunne du i stedet udøve din indflydelse ved at melde dig som frivillig i Danner.