Kasper Hvidt og Sofie Kluge: Kærester siden de var 14 år

Du kender sikkert Kasper Hvidt. En af verdens bedste håndboldmålmænd. Men du kender nok ikke Sofie Kluge - hans kone. Hun aldrig har stået bagved sin berømte mand, men derimod lige ved siden af og skabt sin egen ambitiøse karriere som litteraturforsker. Nu er de aktuelle med hver deres bog. To vidt forskellige fortællinger. Om en enestående håndboldkarriere som en af verdens allerbedste målmænd. Og om teaterkultur i den spanske guldalder. For to år siden fik de deres første barn - datteren Athene.

Hvad har det at blive forældre betydet for jer?

Sofie: Det har været spændende og udfordrende at prøve kræfter med noget helt nyt (for det var det virkelig for mig!!), at prøve at „knække koden“: hvordan gør man egentlig? Hvordan får man et barn til at sove igennem om natten? Hvordan får man indført faste måltider? Mine forældre mente i begyndelsen, at jeg havde en noget intellektuel tilgang til det hele, og det var måske ikke helt forkert… Og så har det været fantastisk at opleve nye sider af sig selv og hinanden, for det er jo en anden side af ens partner, man ser, når der kommer børn til. Jeg har dog aldrig været i tvivl om, at Kasper ville blive en fantastisk far, for han er på samme tid meget legende, meget kærlig og meget bestemt. Og børn elsker ham.

Kasper: Jeg har glædet mig utrolig meget til at se, hvordan Sofie ville være som mor. Jeg har hele tiden troet, at hun ville blive fantastisk, og jeg har fået min tro bekræftet. Det er skønt at se hende både som mor og hustru.

Kasper, hænger din beslutning om at stoppe på landsholdet i en eller anden grad også sammen med, at du er blevet far?

Kasper: I høj grad. Da jeg skulle træffe beslutningen, lagde jeg plusser og minusser sammen, og det er klart, at Athene betød uendelig mange plusser på stopsiden.

Hvor vigtigt var det for jer at flytte tilbage til Danmark, nu hvor I har et barn?

Kasper:

Meget vigtigt. Både fordi Athene og hendes familie derved har mulighed for at skabe et forhold, men også på grund af hendes hverdag i daginstitution. Jeg tror, at man i Danmark og Spanien har et forskelligt syn på den sag, og derfor er det bare en del lettere, at hun går i vuggestuen herhjemme, hvor vores tankegang matcher vuggestuens.

Hvem er jer ligner Athene – og har hun mon det målrettede, disciplinerede gen, som I begge to har fortalt, at I i høj grad har?

Sofie:

Kaspers mor har fortalt, at Kasper altid gik og sang som barn. På det punkt ligner Athene sin far, for hun går næsten altid og synger. I vuggestuen synger de „Svantes vise“, så vi hører rigtig ofte, at „Nina er gået i bad…“. Min egen mor ser mange lighedstegn mellem mig og Athene, hun nævner f.eks. ofte dét, at jeg altid var i gang med projekter af den ene eller den anden art, altid havde gang i noget. Sådan er Athene i høj grad også. Hun har hele tiden en leg i gang og farer målrettet fra den ene ende af huset til den anden. Om hun er målrettet i mere karrieremæssig forstand må tiden vise, men det er vigtigt for os ikke at sætte os på hende og bestemme, at hun skal være på den eller den måde. Det er absolut ikke vores intention.