Bente Hørby Boisen fra "Alene i vildmarken"
Foto: Niels Henrik Dam
Bente afslører særlig taktik i ”Alene i vildmarken”
Bentes forberedelser til programmet gemte på en helt særlig hemmelighed, som hun nu afslører.
For Bente Hørby Boisen handlede det aldrig om overlevelse i "Alene i vildmarken", det handlede om at være et med naturen og finde ud af, hvad der skete, når alt støjen var væk.
LÆS OGSÅ: "Alene i vildmarken"-deltagere: Det kunne godt være vildere
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Bente fortæller, hvorfor hun er med i "Alene i vildmarken".
Der er dog én ting, som spiller en rolle og har sendt flere af konkurrenterne ud af den finske ødemark, men som aldrig kom til at spille en rolle for Bente. Det var sulten, og det er der en særlig grund til.
- Jeg havde jo
taget vanvittig meget på inden. Så snart jeg fornemmede, at der var en mulighed
for, at jeg kunne komme med i programmet, så gik det store vægtøgningsprojekt i gang. Jeg
har aldrig vejet så meget før. Jeg drak en halv liter fløde flere gange om
dagen, fortæller Bente og fortsætter:
- Jeg er en ret
slank pige, så jeg skulle tage på. Jeg spiste 8 gange om dagen, og mine mellemmåltider
var sådan noget valnøddeost, det var helt vanvittigt. Jeg har aldrig stået i
butikkerne og kigget efter det med mest kalorier.
Tog 14 kilo på
Normalt vejer Bente omkring 59-60 kilo, og deltagerne må tage fem procent af deres kropsvægt på op til programmet, så det drejer sig altså kun om tre kilo. Men Bente bøjede reglerne med sin taktik.
- Vi havde ligesom en indvejning, men jeg var gået i gang lang tid
før det, så snart jeg tænkte, nu har jeg sagt ja. Så ved indvejningen med tøj, der
vejede jeg 74 kilo, fortæller Bente og forklarer det drastiske valg om at øge sin vægt så meget.
- Jeg var godt klar
over, at min vægt kunne blive en udfordring, så jeg stoppede al træning fordi
min fysiske form var i orden, så jeg skulle tage på i stedet for. Så jeg tog
sindssygt meget på - 14 kilo på meget kort tid.
Ved udvejningen efter afgørelsen vejede Bente 53 kilo, og hun endte altså med at tabe sig over 20 kilo under optagelserne, men kun 6-7 kilo fra sin normale vægt.
Mad var den mindste bekymring
Hun er godt tilfreds med taktikken og er ikke i tvivl om, at den store vægtøgning gav hende en fordel i programmet.
- Hvis jeg skulle være deroppe i meget lang tid, så er jeg godt klar over, at man taber sig hurtigt, så jeg skulle have noget fedt at
tabe af. Det var en helt bevidst strategi, at jeg har aldrig nogensinde
spist på den måde i hele mit liv, og jeg kommer aldrig til at spise på den måde
igen, medmindre jeg skal i vildmarken, fastslår hun og tilføjer:
- De første mange
dage havde jeg simpelthen madlede, så fanger jeg jo gedder, men jeg var ikke
engang sulten. Jeg kunne ikke få noget ned i min krop, for det var på mange
måder så forløsende, at jeg ikke skulle spise otte gange om dagen, så de første
mange dage kunne jeg næsten ikke få mere ned. Jeg havde bare brug for at
faste.
Hun påpeger, at det næsten var komisk, fordi hun i den første uge ikke havde brug for mad. Hun havde bare brug for at få ro på sin krop, og det gav overskud til den prioritering, hun havde planlagt hjemmefra.
- Min
strategi var: Find noget at bo i, det første jeg skulle var at holde mig tør.
For hvis du først bliver våd og begynder at fryse, så kræver det alt for meget
energi at varme kroppen op. Så det første jeg skulle gøre var at bygge et shelter,
så jeg kunne holde mig tør, og så skulle jeg holde mig varm, sørge for jeg havde
en varmekilde derinde og sørge for at skaffe noget rent vand. Og så var det
sidste faktisk at finde noget mad, fortæller hun.
Bente påpeger, at mennesker kan klare sig uden mad i rigtig lang tid, men hvis man begynder at fryse, klarer man sig ikke et døgn i vildmarken.
- Jeg stressede
overhovedet ikke over maden. Det var min allermindste bekymring, for jeg
tænkte, det skulle jeg nok fange, det var jeg ikke i tvivl om. Mit største
fokus var, at jeg ikke havde bygget et shelter før, så det med mad var slet
ikke en bekymring og et fokus, jeg havde. Så på den måde
havde jeg en klar strategi om, hvad der skulle ske, når jeg kom derop, og den
virkede!
