Katinka Bjerregaard: ”Ej, du synger så fantastisk, og by the way, dine bryster ser lækre ud i den der top”

Dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' stiller skarpt på de strukturelle problemer med upassende adfærd, som mange kvindelige artister står overfor. Katinka Bjerregaard er en af de musikere, der står frem i dokumentaren.

Artiklen fortsætter under videoen.

Hvad glæder du dig til for tiden?

"Dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' er lige udkommet, og den er jeg med i, så jeg glæder mig til at starte en samtale om, hvordan vi kan forbedre branchen. Jeg tror, det bliver rigtig godt og sundt for os alle sammen."

Hvad er det for nogle problemer, der er i musikbranchen?

"Det har altid været det vilde vesten, og hvis man først fik en plads, skulle man virkelig holde på den, og der var for guds skyld ikke nogen, der skulle sparke en væk. Derudover er der et konkurrenceelement i musikbranchen, som gør det svært at brokke sig. Der er rigtig mange, der gerne vil ind i musikbranchen, så der står hele tiden en bagved, som vil gøre det billigere eller med mindre brok end dig."

"Branchen er baseret på relationer, og det er hver person for sig. Der er mange øl og meget backstage, og der sker meget mellem linjerne. Også mange ubehageligheder. Men der er ikke nogen at gå til med det, så det er ligesom bygget ind i en, at man ikke kan sige fra. Der er ikke nogen instanser, hvor man kan få hjælp, hvis man f.eks. bliver udsat for sexisme eller på anden vis bliver behandlet dårligt. Og der ér virkelig meget sexisme. På et tidspunkt var der f.eks. en booker, der skrev til mig: ”Ej, du synger så fantastisk, og by the way, dine bryster ser lækre ud i den der top.” Og det er helt normalt sprog i branchen. Jeg kender ingen kvindelige musikere, der ikke har fået kommentarer af den der slags. Og vi har længe været vant til, at det var en del af det, og at man bare var nødt til at ryste det af sig, men det slider på kernen. Og det er meget svært at have autoritet, når man hele tiden bliver målt på sin krop."

Har du nogensinde overvejet at gå en anden vej på grund af de her ting?

"Nej, men jeg har følt mig meget ensom i det. Når man bliver seksualiseret, men er i en branche, som ikke tager det alvorligt, kan man føle sig meget alene og forkert."

"Jeg har lært, at enten får man hård hud, ellers tager man det ind og bliver ked af det. Ingen af de muligheder særligt fornuftige. Det er rigtig usundt, at hvis man skal have en lang karriere i musikbranchen, skal man have hård hud: ”Hvis du skal leve i det her, skal du blive kold og umenneskelig for at klare det.” I stedet for, at vi alle sammen bliver så hårdhudede, at vi ikke mærker noget som helst, skal vi ændre de strukturer, der ligger bag."

Du har tvillinger, en dreng og en pige. Hvordan forholder du dig til kønsnormer i din børneopdragelse?

"Jeg tænker rigtig meget over, hvordan mine børn bliver defineret rent sprogligt. Sprog kan jo være utroligt undertrykkende og kan både åbne op og lukke ned for muligheden for at vokse den vej, man har lyst til. Vi lever i en verden, hvor vi er glade for kasser, og hvor vi har to køn, men man kan måske udvide, hvad de to køn kan indebære. Lavpraktisk taler vi jo stadig meget om søde piger og vilde drenge. Eller seje drenge og smukke piger. Det provokerer mig helt vildt, for det gør pigernes rolle passiv og kedelig, og drengenes rolle meget mere spændende."

"Da jeg blev mor, blev jeg faktisk overrasket over, hvor gode – og villige! – vi stadig er til at sætte nogle bestemt ord på drenge og nogle bestemt ord på piger. Og så har børn jo en tendens til gerne at ville bekræfte det, de voksne siger og gerne vil se. Mine børn skal vide, at de selv vælger, de veje, de går. Det er ligegyldigt, om det passer ind i en eller anden kønsstereotyp, de skal vokse, som de selv har lyst til. Det er det vigtigste for mig."

"Jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre verden, og jeg kan ikke ændre børnehaven og alle de andre steder, hvor mine børn tager alt muligt ind, men jeg kan prøve at opdrage mig selv, min kæreste og min familie til at være opmærksomme på sproget og de ord, vi tillægger vores børn. Sprog er definerende for, hvad det er for en virkelighed og verden, vi ser os selv i."

Hvad lærte du af at blive mor?  

"Jeg lærte, at jeg lige så godt kan putte alle mine forventninger i skraldespanden. Alle de her forventninger, jeg havde om, hvem jeg skulle være i det, hvordan mine børn skulle have det, hvordan min fødsel skulle være, hvordan det ville være at amme… Alt sådan noget. For der er intet af det, der har været, som jeg forventede. Og vi mennesker vil så gerne planlægge alting, men der er ikke noget af det, der går op. Der er ikke én ligning, der passer, og der er hele tiden løse ender. Men jeg kan godt lide det, for selvom det er frustrerende og man ikke kan stole på noget længere, er det meget lærerigt for mig. Og jeg tror egentlig, at vi alle sammen ville have godt af at lære, at det der med at tro, at vi kan planlægge livet… Det kan vi ikke."

Hvad er det bedste ved dit ægteskab?

"Der er højt til loftet mentalt. Der er plads til lidt af hvert – også de mærkelige følelser – og der er plads til, at vi kan være os selv. Vi er begge to rigtig glade for vores arbejde og rigtig glade for at gå til koncerter, men vi er ikke altid enige om, hvad det er for nogle koncerter, vi skal gå til. Så vi er gode til at slippe hinanden fri og har det meget sådan: ”Du må gerne gå ud, du skal bare fortælle et rigtig sjovt referat, når du kommer tilbage.”"

Hvilke følelser har du, når du står på en scene?

"Jeg har rigtig mange forskellige følelser, og jeg kan være mange forskellige ting på en scene. Men én ting, jeg aldrig oplever på en scene, det er at føle mig usikker. Når jeg står på en scene, stoler jeg på min egen væren. Når jeg går rundt bare som mig og arbejder og skriver, tvivler jeg meget. Jeg kan tvivle på næsten alting, men når jeg står på en scene, føler jeg mig utroligt rigtig. Ligegyldigt, om jeg er vred, melankolsk eller vild. Det er meget rent, og jeg føler, at jeg har autoritet."

Tror du nogensinde, du stopper med at tvivle?

"Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror også, at det er en vigtig del af min arbejdsproces. Når man arbejder meget alene omkring tekster og sådan noget, kan man nogle gange drukne lidt i sit eget røvhul, og der tror jeg egentlig, at tvivlen kan komme en til gode, og at det giver nogle bedre sange. Der er heller ikke nogen forgængelighed i tvivl, og det tror jeg også er meget godt i sangskrivning."