Klumme: Kreativitet sidder da i rodet?

"Ser her altid sådan ud?" spurgte en veninde for nylig, da hun for første gang var på besøg i min lejlighed på Frederiksberg. Jeg så mig straks skyldbetynget omkring og kørte nærmest ubevidst en finger hen over reolen for at tjekke rengøringsniveauet, mens jeg forsvarsberedt svarede: "Hvad mener du?" "Ja, altså, jeg havde bare forestillet mig, at det var mere rodet med sådan en kreativ en som dig"

Den kommentar har jeg hørt før. Og det er jo ikke noget at blive fornærmet over. Det blev jeg heller ikke, men det fik mig til at overveje, om jeg overhovedet er kreativ. For det er rigtigt. Det roder ikke så meget hos mig og da slet ikke, når jeg får gæster, jeg selv har inviteret. Så har jeg jo forberedt mig og både redt seng og ryddet op. Men betyder det, at jeg faktisk er i stand til at rydde op, at jeg så ikke er kunstnerisk eller kreativ? Jeg tror det ikke, men jeg undrer mig alligevel.

For hvad er det egentlig for en mærkværdig antagelse, at kreativitet kræver rod for at kunne blomstre? Tænk lige over det.

Hvis det var sandt, ville de fleste teenagere flyde over af kreative indslag. De er jo verdensmestre i rod. Jeg kan i hvert fald huske en årrække, hvor vi kun kunne finde frem til farven på gulvtæppet i drengenes værelse ved at kigge i familiens fotoalbum. Alt var dækket af tøj og bøger og computerspil og gamle colaflasker – kort sagt: rod. Men det gjorde dem altså ikke særligt kreative, som jeg husker det.

Når vi alligevel tror, at kreativitet og rod hænger sammen, er det måske, fordi noget er gået i stå. Kreativitet er på en eller anden måde aldrig kommet videre fra slut- 60'erne. Kreative mennesker forventes at klæde sig i farvestrålende patchwork, drikke urtete af hjemmelavede lerkrus og bo i noget, der enten ligner en hule eller et storkollektiv. Og dog. For den forventning gælder kun, hvis man hører til den klassiske kategori af kreative, som enten skriver, synger, spiller teater eller skaber kunst på anden vis. Siden 60'erne er der jo kommet en hel del nye kreative jobs til. Det er for eksempel også vældig kreativt at opfinde ny software, men her gælder rodereglen sjovt nok ikke. Vi forventer slet ikke den samme slags farverige rod fra en datalog eller en ingeniør, som vi gør af en folkemusiker. Nærmest tværtimod. Rod hører med andre ord til de gammeldags kreative. De mere moderne må gerne rydde op.

Så jeg kunne bare kalde mig moderne og slappe af. Men jeg kan alligevel ikke lægge det helt fra mig. For tænk, hvis det at rode skaber kreativitet. Det ville være underholdende. Så ville man f.eks. være nødt til at indføre rod på arbejdspladsen for at få folk til at tænke "ud af boksen". Forestil jer en brainstorming i en virksomhed, hvor man lige skiftede frugtskålen ud med gammel opvask og lod kursuslederen medbringe lidt vasketøj fra kurven derhjemme – bare sådan for at hjælpe tingene på vej.

Det er ikke til at vide, om det virker, men det er da et forsøg værd. Næste gang, min assistent kommer til møde hos mig, vil jeg i hvert fald teste det. Jeg lader være med at rydde op og sørger for at have mindst tre dages opvask stående. Og får vi ikke et mere iderigt møde ud af det, får jeg i hvert fald signaleret, at jeg er helt vildt kreativ og måske giver hun så en hånd med opvasken.

LÆS OGSÅ: Test dig selv - Lever du efter dine værdier?