Klumme: Selvfølgelig er nytårsaften ikke årets fest

– Jeg holder ikke nytår, slog en bekendt for nyligt fast, da samtalen over en frokost faldt på vores planer for årets sidste aften.

Begrundelsen lød, at den aften altid var en skuffelse. At alle de forventninger, som var blevet bygget op omkring netop nytårsaften, simpelthen var med til at ødelægge aftenen, før den overhovedet var begyndt.

LÆS OGSÅ: Uffe Elbæk: "Jeg har alt for ofte ja-hatten på"

Det var ikke en kontroversiel holdning at have. Flere omkring bordet erklærede sig enige, og i min vennekreds er der faktisk en god del, der allerede har bestilt flybilletter til et storby-escape eller Sweetdealet sig til et kroophold med kæresten og tilhørende treretters for at slippe for at skulle tage stilling til middagsaftaler og festinvitationer eller, endnu værre, mangel på samme.

Jeg kan godt forstå det. Men det er også lidt sørgeligt. For det er i sådanne situationer, at det bliver virkelig tydeligt, hvor gode vi er til at ødelægge livets fine øjeblikke med alle vores store, flotte forventninger og forestillinger om, hvordan tilværelsen bør være.

Idéen om "årets fest" er dræbende

For helt ærligt. Det er ikke mit indtryk, at de mennesker, der mener, at nytårsaften altid er "en skuffelse", typisk sidder ensomme og alene og kigger længselsfuldt ud af vinduet den aften. Hvis det var tilfældet, kunne jeg selvfølgelig fuldstændig forstå ordvalget – og jeg ville endda anbefale, at man søgte hjælp. Enten i sin vennekreds, hos sin familie, i underholdningsprogrammet "Festen og Gæsten", med appen Heaps ("Parties in your pocket" er dens slogan – bliver det nemmere?) eller, hvis det er en tand mere alvorligt, hos nogle af de mange organisationer, der arbejder specifikt for at sørge for fællesskaber til dem, der ingen har. 

Men ofte er det jo ikke, fordi vi er ensomme, at vi synes, at nytårsaften skuffer. Det er fordi, at det aldrig helt er godt nok. Fordi man ikke er blevet inviteret til lige den fest, man havde forestillet sig. Eller fordi man ikke kan overskue at tage del i ræset omkring den perfekte aften – et ræs skabt udelukkende af os selv i sammenspil med omverdenen.

Hvis man år efter år oplever nytårsaften som en skuffelse, burde man måske overveje at forventningsafstemme en smule med sig selv og livet helt generelt. Ingen aftener kan bære en forventning om at skulle være årets fest. Ingen aftener kan bære en forventning om, at der skal være de helt rigtige mennesker, den lækreste mad, den perfekte brandert, det bedste foto-øjeblik til Instagram, og naturligvis, hvis man er single, at man får et passende modstykke på krogen inden kl. 00, så man har nogen at kysse med, når klokkerne slår. Det eneste, man lægger op til, med de forventninger er... you guessed it, Den Store Skuffelse.

LÆS OGSÅ: "Min generation ser nærmest aldrig den naturlige krop"

Du kan ikke regne med noget

Og det er ikke for at sige, at nytårsaften ikke sagtens kan blive årets fest alligevel. Selv har jeg altid elsket nytårsaftener og den måde, vi gør os lidt ekstra umage for hinanden på netop den aften. Men jeg har heller aldrig regnet med andet end en hyggelig, festlig aften med nogle mennesker, jeg selv har sagt ja til at hænge ud med. Idéen om, at "det her skal være årets fest", ville effektivt have slået festen ihjel på forhånd.

Forventningerne overlader heller ikke plads til, at aftenen kan blive sjov på en anden måde, end den, man havde lagt sig fast på i sit hoved på forhånd.

Nogle gange er de sjoveste aftener dem, hvor man bare deler en flaske vin med sin gode veninde og danser rundt i tosomheden til musik, man hørte, da man var barn. Eller hvor man har en virkelig god, lang snak med en gammel ven, som man tilfældigt mødte på vej i byen. De fester, der lyder allerfedest på papiret, kan vise sig at være fuldstændigt ligegyldige, og de aftener, hvor man regnede med, at man bare skulle dratte om på sofaen med en ynkelig frysepizza, kan blive dem, man stadig fortæller historier om 15 år efter. Min pointe er: Du kan ikke regne med noget. Og det er det smukke ved det hele.

Så lad os skrue lidt ned for forventningerne. Bare til et niveau, vi selv kan holde ud, så vi ikke skal flygte udenlands for at undgå at se dem i øjnene.

Og til jer alle – hvad end I har af planer og ikke-planer: Godt nytår!

LÆS OGSÅ: "Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, når jeg bliver spurgt, om jeg leder efter en kæreste"

LÆS OGSÅ: Mine 20'ere var de værste år af mit liv

LÆS OGSÅ: Maja er bange. For at date. For at flyve. For at dø