Kom tæt på smykkesuccesen Shamballa

Få hele historien om de to danske iværksættere og brødre Mads og Mikkel Kornerup og deres smykkefirma Shamballa Jewels. Rejsen har bl.a. bragt dem ad de amerikanske landeveje, via computergiganten Microsoft, forbi Paris, hvor selveste Carine Roitfeld fik lektioner i yoga, og tilbage til København, hvor drømmen om succes for alvor er gået i opfyldelse.

“Hvem vil du allerhelst se bære dine smykker?” Dette spørgsmål fik Mikkel Kornerup stillet af en amerikansk journalist på en gåtur rundt i L.A. for seks år siden. Og han var ikke i tvivl om svaret: Goldie Hawn og datteren Kate Hudson, for han har et blødt punkt for den blonde skuespillerinde, der var überhot i hans teenageår. Det ville være det vildeste – men også helt uopnåeligt. Storebroderen Mads havde dog nemmere ved at drømme. “Du skal bare tro på det allerinderst, så kan alt lade sig gøre,” sagde han dengang entusiastisk.

Nogle dage senere sad de to herrer på en eksklusiv L.A.-restaurant, hvor de præsenterede smykkekollektionen for en amerikansk indkøber. Undervejs kiggede Mikkel rundt i lokalet, og øjnene stoppede ved en ung lyshåret kvinde. “Det er Kate Hudson, der sidder dér,” udbrød han tydeligt overrasket.

Indkøberen så derhen, og fordi hun kendte skuespillerinden, sad Kate Hudson få minutter senere ved deres bord og beundrede deres smykker.

Der findes rigtig mange historier som denne, når 42-årige Mads Kornerup og 38-årige Mikkel Kornerup fortæller om årene, der er gået, siden de gjorde deres indtog i smykkebranchen. Der er den om Jay-Z, Mary-Kate Olsen, Michael Jordan, Kronprinsesse Mary og Karl Lagerfeld, der alle har fået øje på de håndlavede og makramé-knyttede ædelstensarmbånd med mikropavékugler og erhvervet sig deres eksemplar. Kronprinsessens er endda ekstra særligt med en supersjælden australsk pink diamant.

“Der er ingen tvivl om, at deres succes bunder i, at de har ramt plet med både design og kvalitet. Armbåndene er vanvittig flotte, og da de kom på markedet, fandtes der ikke noget i samme stil, som miksede det elegante med det rå. De er aldrig gået på kompromis med kvaliteten, selv om finanskrisen kradsede, og det er en vigtig strategi, når man designer smykker i den liga,” siger Eurowomans moderedaktør Rikke Christensen.

Nøglen til succes bunder samtidig i de to danske brødres utrættelige kamp for at få drømmen til at gå i opfyldelse, uanset hvor mange bump på vejen de har mødt. Og selvfølgelig i det helt særlige indbyrdes forhold, der gør, at de kan arbejde så tæt sammen.

“Vi elsker at være sammen, stå på ski, spille golf, dyrke yoga, gå i byen og danse. Det har vi altid gjort, og hvis det stod til os, kunne vi også bo sammen. Vores koner gider bare ikke,” siger Mads.

Han er gift med stylist Andrea Nielsen, mens Mikkels kone, Elisabeth Kornerup, er forsker på Aarhus Universitet. Begge brødre har hver to sønner.

I firmaet er Mikkel adm. direktør og står for økonomi og produktion – Mads er kreativ direktør med ansvar for salg, marketing og design. Og som fortællingen med Kate Hudson illustrerer, er der tydelige forskelle på dem.

“Vi fik engang taget et billede, som viser, hvem vi er. På det står jeg plantet ret solidt på jorden, og Mads sidder i lotusstilling ved siden af, og det ser ud, som om han svæver i luften, fortæller Mikkel.

Artiklen fortsætter på de følgende sider...

Anderledes audiens hos Roitfeld

I dag sidder de to brødre i et lyst mødelokale på deres hovedkvarter på Ny Østergade i indre København. Der er 22 ansatte i firmaet, som sidder i lokaler, hvor skriveborde med computere og familieportrætter, opslagstavler plastret til med billeder af smykker og en slidt lædersofa ved siden af en reol med alverdens modemagasiner vidner om et kreativt og ikke mindst afslappet miljø. På væggen kigger Dalai Lama ned fra en sort-hvid plakat, og på gulvet står en planche med billeder af deres stand under den nyligt overståede smykkemesse i Basel. Her havde de endnu en gang møder med interesserede indkøbere fra alverdens butikker og stormagasiner. Der er rift om de to herrer, hvilket deres jævnligt bippende iPhones også bekræfter.

“Jeg har 52 nye talebeskeder. Hvorfor forstår folk ikke, når jeg siger, at jeg ikke svarer, men at de skal skrive en sms?” spørger Mads.

“Det er da mig, der har ringet de 49 gange,” svarer Mikkel og ryster let på hovedet.

Brødrenes succes hænger uden tvivl sammen med både deres forskelligheder, deres unikke venskab – og ikke mindst en god portion held.

“Meget af det, som vi har oplevet, har faktisk været et miks af tilfældigheder og nogenlunde planlagt kaos, hvor vores intuition og mavefornemmelse har haft en stor indflydelse på vores valg,” siger Mikkel.

Et af disse heldige sammentræf opstod fx, da de i december 2009 åbnede en pop-up-store i Paris, der skulle få franskmændenes øjne op for deres smykker. En kold vinterdag stod Mads uden for den lille butik og delte kataloger ud, og helt tilfældigt fik assistenten til den daværende chefredaktør på fransk Vogue,  Roitfeld, et i hånden. To timer efter ringede telefonen. Carine Roitfeld ville gerne låne smykker til en modeserie til januar-magasinet. Da hun fik dem tilsendt, blev hun så begejstret, at hun besluttede at lave en feature om Shamballa Jewels i deres marts-nummer, og inviterede derfor Mads til møde på sit kontor i Paris.

“Du endte med at lave yoga-øvelser med hende og hjalp hende med hendes sol-hilsen. Det kom ikke bag på mig, da jeg hørte om det. Mads har bare et eller andet med ældre damer,” siger Mikkel og griner ved mindet.

Siden mødet med Carine Roitfeld har smykkefirmaet figureret i næsten hvert eneste nummer af franske Vogue. Roitfeld har desuden introduceret sin ven Karl Lagerfeld til de to brødre, og under juletræet har hendes familie de seneste år fået en funklende Shamballa-gave.

“Jeg har faktisk lige talt med fransk Vogue, og de har endnu en gang bedt om fire halskæder og armbånd til en skydning i Saint Tropez,” fortæller Mads.

En oplysning, der understreger, at Carine Roitfelds efterfølger i chefredaktørstolen, Emmanuelle Alt, er lige så begejstret for Shamballa som sin forgænger.

Eventyrets pudsige begyndelse

De to brødres opvækst var så langt fra glitrende smykker, som noget kan være. Barndommen foregik i Nordsjælland, hvor der var skov, søer, hav og masser af børn. Mens Mads gik på den lokale folkeskole, valgte forældrene den lokale hippie-friskole til Mikkel.

“De troede ikke på lektier. Derimod var der fokus på det kreative og værdier som sammenhold. Jeg blev drillet, fordi jeg havde en storebror, der gik i Lacoste- og Marc O’Polo-trøjer. De andre afskyede kapitalismen, så sådan noget skulle jeg i hvert fald ikke møde op i,” siger Mikkel.

“Tænk sig, det var mig, der endte med at blive hippien,” siger Mads med et grin.

Brødrenes familie ejer et entreprenørselskab, som har været i familien i flere generationer. Derfor lå det i kortene, at de to skulle være bygningsentreprenører ligesom far, farfar og oldefar.

“Det var klart, at man havde en idé om, at vi også skulle ind i det firma en dag. Vi var bare elendige til fysik, så vi skiftede mening,” siger Mads.

Efter at have afsluttet HF tog han ud at rejse, først til Brasilien og derefter New York, hvor han arbejdede som assistent for forskellige fotografer. Mikkel tog sin ungdomsuddannelse på Niels Brock, og efter et forløb som udvekslingsstudent i USA, hvor computeren var det nye hotte, blev han interesseret i programmering.

Deres vidt forskellige karriereveje krydsede alligevel hinanden i starten af 90’erne, hvor creoler-smykkerne – de populære sølvslangesmykker fra Indien og Bali – hang på alle.

Mads købte et stort parti af en forhandler i USA, og lillebror kom over til ham. De to havde fået en drøm om at køre USA tyndt på deres Harley’er i Marlboro Classics-læderveste, cowboystøvler og stramme 501-jeans med håret flagrende i vinden. Pitstops på turen var kollegierne på universiteterne, hvor de skulle sælge sølvsmykker til de studerende. 

“Vi var fandeme seje og havde så meget sølv på, at hvis vi var sprunget i havnen, var vi druknet,” siger Mads.

“Jeg kan huske, at jeg begyndte at lave vedhæng til halskæder med forskellige sten, der hver især betød noget som god energi, kærlighed osv. Det var faktisk det første smykke, jeg nogensinde lavede, og du lavede mange af dem, Mads, dengang i start 90’erne,” siger Mikkel.

“Der var en pige i New York, der købte mange af de smykker. Hun skulle til fotoskydning på magasinet Mirabella, hvor hun beholdt smykkerne på, og mit navn kom i et magasin for første gang,” mindes Mads.

Ramt af Katmandu

Motorcyklerne blev stillet i garagen, da brødrene desværre måtte sande, at de studerende ikke havde mange penge. I stedet begyndte ideen om at åbne en butik at tage form. Ret tilfældigt faldt valget på Marais-kvarteret i Paris, hvor de åbnede en forretning, der ud over deres egne smykker førte danske mærker som Marlene Juhl Jørgensen og Jane König. Det var også her, at navnet Shamballa, som dækker over et mytisk hinduistisk rige, opstod.

“Vi vidste ikke, hvad det betød dengang. Det lød bare mystisk, og der var noget Valhalla-agtigt over det. Det skilte sig mere ud end at kalde det for Kornerup Design eller Design by Mads Kornerup,” forklarer Mikkel.

I 1995 fik kærligheden til New York dem til at rykke butikken til Soho, og efter en rejse til Katmandu i Nepal året efter begyndte Mads at redesigne sine kollektioner.

“Katmandu ramte mig som den største inspirationskilde, jeg nogensinde havde set. Byen er spækket med flere tusind års traditioner og design, og statuerne har våben, der repræsenterer, hvordan man kan bekæmpe sine indre dæmoner. Det var også her, at jeg første gang mødte den dobbelte tordenkile, som for buddhister repræsenterer al energien i universet, og som jeg lavede en grafisk udgave af, der blev vores logo,” siger Mads.

Året efter skiltes de to brødres veje imidlertid for en stund. Mikkel stod ved en skillevej, hvor han skulle vælge, om han skulle arbejde med computere eller smykker. Det blev maskinen, der vandt, og han vendte hjem til Danmark, hvor han fik et job hos Microsoft.

Jay-Z på besøg

I New York kørte Mads selv butikken videre med succes. Smykkerne blev populære blandt New Yorks stylister og optrådte tit i modemagasiner og blade. I 2001 fik han fornemt besøg af selveste Jay-Z. Hans gamle ven Damon Dash havde tidligere fået lavet smykker hos Mads, og nu ville den amerikanske musiker høre, hvad Mads kunne komme med af ideer til et cool armbånd. Og det var her, at ideen til et armbånd knyttet i den traditionelle kinesiske makramé-stil fødtes. Derudover skulle armbåndet have små kugler med symboler og tegn som Jay-Z’s stjernetegn, logo, shamballa-stjernen og to diamanter.

Efter mødet med den amerikanske superstjerne tegnede Shamballas fremtid lys, men 11. september 2001 fløj to rutefly som bekendt ind i World Trade Center, og verden ændrede sig på få timer – også for Mads, der måtte dreje nøglen rundt, da salget faldt, og pengekassen til sidst løb tør.

Han vendte hjem til Danmark, lagde smykkeeventyret på hylden og åbnede i stedet et yoga-center i København. Desværre var der ikke nok yoga-entusiaster, og en aften i 2004 sad Mads og Mikkel i det tomme 350 m² store lokale i det lukkede yogacenter.

“Jeg var lidt hårdt ramt, fordi det var endnu et projekt af mine, der ikke lykkedes. Men vi blev enige om at arbejde sammen igen og genskabte vores firma under navnet Shamballa Jewels. Vi fik lov til at flytte ind i et baglokale hos smykkedesigneren Julie Sandlau, der er en god veninde. I den første tid hyggede vi os med at spise lange, gode frokoster på Café Victor, mens der så småt begyndte at komme gang i produktionen,” siger Mads.

De røde tal begyndte at forsvinde i regnskabet, og Shamballa Jewels fik i 2005 en plads på en smykkemesse i Las Vegas, hvor indkøbere fra stormagasinerne Barney’s, Saks og Neiman Marcus fik øje på dem. Det fik ordrerne til at tikke ind.

Oscar og Helena ingen succes

På det tidspunkt fokuserede de bl.a. på ringe og læderarmbånd. Men de kunne mærke, at de manglede noget, der ikke var set før, og som kunne gøre dem store. De begyndte derfor at videreudvikle på det armbånd, som Mads i 2001 designede til Jay-Z. Bankkontoen blev tømt for alle sparepengene, som de brugte på et armbånd med syv diamantkugler. Det tog Mads i januar 2007 med til New York med det ene formål at få det på den røde løber til årets Oscar-uddeling. Den heldige kvinde blev selveste Helena Christensen.

“Desværre havde det ikke så stor respons, for det var kun os, der så det,” siger Mads.

“Vi havde puttet alt, hvad vi havde tjent i det, og det første billede, jeg så af Helena Christensen, stod hun med en taske i hånden, men der var ikke noget på håndleddet, så jeg tænkte bare, det er kraftedeme …” siger Mikkel.

“… Tarveligt. Hun sagde, at hun ville tage det på,” fortsætter Mads.

“Et par timer senere så jeg billedet af den anden hånd, hvor hun havde det på, og der kom et billede i Billed-Bladet, men der stod ikke, hvad hun havde på,” afslutter Mikkel.

Oscar-uddelingen og den danske supermodel var altså ikke det, der skulle få succesen til at rulle. Det gjorde derimod en artikel om dem samme år i Berlingske Tidende. Den læste den danske juveler Ulrik Hartmann, og det blev starten på et yderst vellykket samarbejde.

“Han gav os et godt skub, fordi han tilbød at lave pavékuglerne til os, uden at vi skulle betale ham, før vi havde solgt dem. Det gav os pludselig en masse muligheder, fordi vi ikke behøvede at have pengene op af lommen, for at vores armbånd kunne blive lavet,” siger Mikkel.

Og så gik det stærkt. Sammen med Hartmann annoncerede de hver weekend i Børsen, og Mads rejste rundt i verden, hvor han promoverede Shamballa Jewels.

“Jeg mødte mange af mine gamle kunder, der så armbåndene, og som gerne ville have lavet deres eget. En af dem var en meget velhavende dame fra Beverly Hills. Hun købte for en halv million kroner og sagde, at næste gang skulle jeg besøge hendes veninde. Hun anbefalede mig at besøge en anden veninde, og pludselig endte jeg hjemme hos Sylvester Stallone, hos Demi Moore osv. Det begyndte at brede sig som ringe i vandet,” siger Mads.

Omtalen af smykkerne i de internationale ugeblade var gratis PR, men også amerikansk Vogue havde fået øjnene op for det danske firma og lavede en hel side om dem. På ingen tid var de to brødres håndlavede armbånd på alles læber – og håndled.

Smykker med en funktion

En anden ting, der gennem årene har fået en del omtale, er brødrenes spirituelle sider, der også kommer til udtryk i deres smykker, hvor buddhistiske skrifter og symboler ofte er indgraveret. Men at den side hos dem kan komme i karambolage med den kommercielle celebrity-markedsføring, er de to ikke enige i.

“Vi forærer aldrig vores smykker til stjernerne. Det er en vigtig pointe for os. Enten låner de dem til en event, eller de køber dem selv. Vi har fået skudt i skoene, at vi har købt stjernerne til at være vores reklamesøjler, men det er altså ikke sandt. Vi ønsker, at dem, som bærer vores smykker, har et bånd til det, og det får du kun, hvis du selv har udvalgt og købt det,” understreger Mikkel.

“Der er heller ikke langt fra den spirituelle side i os og vores smykker til stjernerne i Hollywood. Der er jo ikke nogen celebs derovre med respekt for sig selv, der ikke går til yoga eller mediterer,” siger Mads for at understrege deres store succes i Hollywood-bæltet.

Det er dog vigtigt for dem at pointere, at de hverken er buddhister, hinduister, eller at der ligger noget religiøst bag deres smykker.

“Vi lover ikke, at du vinder i Lotto, hvis du har dem på. Det, som de gør, er at få dig til at tænke og måske gøre noget for dig selv,” siger Mads, og Mikkel fortsætter:

“Inspirationen til armbåndet kommer fx fra bønne-kæden, hvor du tæller dit åndedræt. Hvor mange gange om dagen tænker du på at trække vejret? Det gør du overhovedet ikke, og det gør du måske heller ikke hver gang, du kigger på armbåndet, men måske en gang imellem. Stopper op og trækker vejret dybt ned i maven. I 2012 synes jeg, at det er en ting, som folk godt kan lære: At stoppe op i stedet for at fare af sted med 180 km/t. Mange af de ting, vi laver, har en funktion, det er lidt meditationsagtig …,” siger Mikkel.

“Og beroliger tankeaktiviteten,” supplerer Mads.

Kollektionerne er også begyndt at vokse i omfang, efter der i fem år har været fokus på armbåndet. I år er der fx blevet designet øreringe, nye ringe og kæder. Men selv om Shamballa Jewels hænger på både helt almindelige mennesker og celebre stjerner, og de bliver solgt i deres lille butik i Grønnegade i København såvel som it-butikken Colette i Paris, hvor  efter sigende shopper sine Shambella-favoritter, er det nære sammenhold mellem de ansatte lige så vigtigt.

“Da vi var i Basel til smykkemesse, boede vi 12 sammen. Vi børstede tænder, spiste morgenmad og gik ud sammen, og det er meget vigtigt, at vores arbejdsplads er et sted, hvor medarbejderne hygger sig med hinanden. Det er et andet hjem, fordi man bruger så mange timer her. Og selv om der er fart på, skal man stadig have en energi af, at vi er mere deres brødre end deres arbejdsgivere,” siger Mikkel.  

Planerne for fremtiden indebærer både en ny butik og domicil i København næste år, og uden tvivl endnu flere Shamballa-fans over hele verden. Og drømmen stopper ikke her, for som Mikkel udtrykker det:

“Vi skal shamballayse hele verden.”

Læs også: Nye talenter: Class of 2012 »