Lone Fønss Schrøder: "Ja, du godt kan få børn og få en succesfuld karriere igen bagefter"

Da Lone Fønss Schrøder som ung var på forretningsrejse i lande som Japan og Sydkorea, var det helt almindeligt, at hun blev bedt om at tage hjem på hotellet efter middagen. Modsat sine mandlige kolleger. Eller at de lokale forretningsmænd kategorisk nægtede at hilse på hende, selv om hun var chefen, der havde mandlige underordnede med sig. Da hun havde født sit første barn, mødte hun op på sit daværende arbejde hos Mærsk fire dage efter fødslen. Barsel var der ikke noget af. Og selv om meget har ændret sig siden, sker det stadig så godt som aldrig, at hun møder kvindelige CEO's eller bestyrelsesformænd. Ud over at være bestyrelsesformand hos Saxo Bank og medlem af bestyrelsen hos bl.a. IKEA og Volvo er hun seniorrådgiver for en schweizisk investeringsbank og medejer af flere virksomheder inden for financial technology. Lyder det utraditionelt eller måske endda ufeminint? Så er det måske, fordi Lone Fønss Schrøder skiller sig temmelig meget ud fra sine kønsfæller.

Hun fik sin første lederstilling, da hun som 28-årig blev adm. direktør i det Mærsk-ejede luftfartsselskab Star Air, som hun selv var med til at stifte. Siden blev hun kendt som den højest placerede kvinde i Mærsk nogensinde, og i dag har hun flere udenlandske bestyrelsesposter end nogen dansk erhvervsmand. Og indflydelsen? Den bruger hun bl.a. på at kæmpe for, at langt flere kvinder bliver ledere som hende selv, og ikke mindst på at indføre ligeløn mellem kvinder og mænd.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver vi kvinder ved med at holde hinanden nede?

"Der er slet ikke balance"

Det er ikke, fordi Lone Fønss Schrøder kun interesserer sig for ligestilling for privilegerede kvinder i Vesten. Som udgangspunkt mener hun, at vi er nødt til at kigge på hele samfundet. Generelt, bredt og globalt, som hun siger.

"Vi lever jo stadig i en totalt patriarkalsk verden. Det eneste område, hvor kvinder er lønførende, er jo blandt topmodeller. Det anslås, at 27.000 kvinder i Danmark er ofre for vold i hjemmet hvert år, én ud af 25 udsættes for eller trues med vold om året, og kvinder er underlegne stort set alle steder i samfundet."

I en erkendelse af, at hun ikke kan løse alle de problemer, der er med kvindeundertrykkelse og uligestilling i verden, har hun dog valgt at tage fat i det hjørne, hvor hun har indflydelsen og kapaciteten. Og det har hun, når det gælder kvinders vilkår i erhvervslivet og hele vejen ned gennem leverandørled og arbejderne på gulvet. Det er ikke længe siden, at problemet med manglende ligeløn mellem kønnene blev diskuteret i en af de virksomheder, hvor hun sidder i bestyrelsen.

"Inden vi gik i gang, var opfattelsen, at der slet ikke var et problem, men da vi dykkede ned i tallene, viste det sig, at det ville koste et kæmpe beløb at få de kvindelige ansatte op på niveau med mænd ansat i tilsvarende stillinger," siger Lone Fønss Schrøder.

Hun foreslog derfor, at man gjorde det modsatte og satte mændenes løn ned til kvindernes niveau. På den måde ville det ligefrem være en besparelse at indføre ligeløn.

"Folk bliver jo sure, når man siger det, men den diskussion vil jeg gerne tage. Jeg synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er balance, for det tror jeg, at mange har en opfattelse af, at der er. Men der er slet ikke balance. Jeg mener, at det er vigtigt stædigt at blive ved, selv om det er fortærsket, og det er upopulært. Ellers vil kvindesynet fortsætte, og cirklen ikke brydes. Jeg har svært ved at forstå, at jeg skal sidde og sige det her i 2016, når jeg tænker på, at man allerede talte om de ting, da jeg begyndte min karriere. Jeg havde aldrig troet, at det ville gå så trægt og stadig er så underudviklet et område."

Men skal kvinder ikke bare blive bedre til at slå i bordet?
"Nej. Jeg synes, at vi er nødt til at vende det om og sige, at det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret. Jeg synes jo, at ligeløn burde være en selvfølge. Men jeg kan se i dialog med rigtig mange virksomheder, at det ikke nødvendigvis er en selvfølge. Vi skal turde tage debatten. Også derhjemme. Jeg tænker, at det må være rigtig svært for en virksomhedsleder, som har døtre, at argumentere for, at de ikke skal tjene det samme som deres brødre. Og hvorfor skal kvinder acceptere, at der kun fokuseres på mandesport i tv? Vi får et billede på nethinden om, at kvinder altid kommer efter mænd."

Kvinder skal tænke lidt mindre

I dag er der, bl.a. med pres fra Lone Fønss Schrøder, indført ligeløn i de virksomheder, hvor hun sidder i bestyrelsen. Én ting er, at kvinder og mænd i tilsvarende stillinger ikke tjener det samme. Noget andet er, at der stadig er langt færre kvinder end mænd i ledende stillinger i Danmark. Men hvordan havnede hun egentlig selv i toppen af dansk erhvervsliv? Forklaringen ligger bl.a. i, mener hun, at hun meget tidligt lærte at yde et stykke arbejde.

Penge og prestige var ellers ikke noget, hun som sådan havde med fra det humanistisk prægede barndomshjem i Gladsaxe og ved Furesøen, hvor det handlede mere om indre værdier, og hvor ferierne typisk gik til de svenske skove med en ølkasse i bagagerummet fyldt med bøger, som familien kunne hygge sig med. Men som 13-årig fik hun sit første job på Hotel d'Angleterre, hvor hendes venindes far arbejdede. Her lærte hun kadaverdisciplin af en streng oldfrue, som overvågede pigernes arbejde. Samme disciplin oplevede hun som butiksassistent hos Margit og Erik Brandt, og siden tog det ene job det andet. Så da hun som 22-årig havnede hos Mærsk, havde hun allerede en lang erhvervserfaring. Efter flere chefstillinger hos Mærsk landede hun sin første bestyrelsespost i en norsk virksomhed, hvor hun kom ind pga. sin internationale erfaring, og ikke mindst fordi hun kunne begå sig på den norske vesterlandsdialekt, som hun havde lært, da hun læste olieret i Norge under sit jurastudium. Men det er ikke kun erfaring og en god uddannelse, der gør kvinder til ledere. Der skal mere til. Ifølge Lone Fønss Schrøder ligger nogle af årsagerne til, at der er langt mellem kvindelige ledere, hos kvinderne selv.

"Jeg tror, uden at generalisere, at piger og drenge er forskellige, og at det både skyldes arv og miljø. Kvinder skal lære at tro på, at de er gode nok. De skal acceptere, at det indimellem er godt nok kun at kunne 80 %. Kvinder skal lære at læne sig mere tilbage og signalere, at de kan tage beslutninger."

Hun mener i det hele taget, at kvinder tænker alt for meget. Faktisk er det ikke kun Lone Fønss Schrøder, der mener det. Hun henviser til en undersøgelse fra Stanford University, der har vist, at kvinder tænker hele tiden. Selv når vi slapper af, foregår der stor aktivitet i hjernen. Hvis man derimod måler hjernens aktivitet hos mænd, der slapper af, er der faktisk ikke nogen, fortæller hun.

"Kvinder ælter ofte rundt i alting. Jeg oplever, at mænd i højere grad er i stand til at skære ting fra og være mere beslutningsdygtige. Jeg tror, at kvinder skal lære at håndtere situa­tioner, som de opfatter som personlige, men som ikke nødvendigvis er det. Kvinder har eksempelvis lettere til tårer end mænd. Jeg har kun haft ét møde, hvor en mand har grædt, fordi jeg kappede hans ubegrænsede bonus, men jeg har ofte haft et møde, hvor en kvinde har grædt. Det er måske bare en kvindelig udtryksmåde, som vi skal lære at kontrollere."

Heldigvis er hun også optimistisk på kvinders vegne og mener sagtens, at vi kan arbejde med de ting, der ofte – for man skal jo ikke generalisere – får kvinderne til at holde igen med at gå efter lederstillinger.

"Jeg mener, at kvinder skal lære sig nogle værktøjer. Fx at blive bedre til at sige, hvad de mener, og udtrykke, hvis de har et problem. Eller lære, hvordan man giver og modtager feedback, og hvordan man styrker sig selv psykisk og fysisk for at blive stærkere."

Det lyder jo alt sammen fint. Men hvordan gør man, skriger elefanten i rummet. Det har Lone Fønss Schrøder et rigtig godt bud på: Læs.

"Jeg har læst utrolig meget om psykologi og litteratur generelt. Det er en super god måde at lære folk at kende på. Mange mennesker har jo noget med i bagagen, som gør, at de reagerer på en måde, som du måske ikke forventede af dem. Jo bedre du forstår andre menneskers handlemønstre, jo bedre kan du håndtere dem," siger hun og tilføjer, at det også har krævet mange års træning for hende at nå dertil.

LÆS OGSÅ: Pernille Aalund: ”Det gode ved at skifte stiletter ud med gummistøvler er, at det bliver mere vigtigt at være end at se ud”

Kvoter er helt o.k.

Det er dog langtfra hele ansvaret, der hviler på kvinders skuldre. Virksomhederne og det omkringliggende samfund skal også bidrage, mener Lone Fønss Schrøder. For at få flere kvindelige ledere er det nødvendigt med flere kvinder i bestyrelseslokalet. For kvinder kan, ligesom andre etniciteter eller aldersgrupper, pointerer hun, bidrage med andre perspektiver på virksomheden, og så kan de hjælpe med at bane vejen for flere kvindelige ledere.

"Når man taler om det berømte glasloft, tror jeg, det er umuligt at sætte sig ind i som mand, når du ikke har oplevet at være kvinde i erhvervslivet. Måske har ledelsen i en virksomhed en tradition for at cykle sammen hver lørdag formiddag, og det kan være, at det ikke er lige så let for kvinden at kombinere det med familielivet. Der kan være en masse ting, man skal være opmærksom på. Gør virksomheden nok for at gøre det tilgængeligt for alle at nå et ledelsesniveau? Skaber vi nogle forhindringer, som især rammer kvinder?"

Her mener hun, at vi kan lære af Norge, som i 2008 implementerede en lov om, at minimum 40 % af hvert køn skal være repræsenteret i en bestyrelse i norske virksomheder.

"Jeg synes, det kan være fint med kvoter, hvis det betyder, at du kommer over nogle hurdler. I Norge betød det, at man kom væk fra 'gutteklubben' – altså klubben af mænd med samme baggrund, der kendte hinanden og hele tiden udpegede hinanden, så bestyrelserne blev meget stereotype. Kvoterne betød, at rekrutteringsgrundlaget blev ændret, så der ikke kun kom flere kvinder i bestyrelser, men at bestyrelserne også blev meget mere internationale og mere professionaliserede."

Hvad siger du til kritikken om, at det kan være svært at finde kvalificerede kvinder med tilstrækkelig ledelseserfaring til at sidde i en bestyrelse?
"Det mener jeg må være mangel på vilje. Der er lige så mange dygtige kvinder, som der er mænd, så det er noget værre sludder. Det behøver jo ikke være danske kvinder. Man kan bare tage fra udlandet. Det ser jeg ingen problemer i. Hvis det ikke sker af sig selv, og det gør det jo ikke, er man nogle gange nødt til at accelerere tingene, som man har gjort i Norge."

LÆS OGSÅ: Peter Aalbæks ny mission: “Vi gamle har fået i hoved og røv, nu skal vi give tilbage”

Husk børnehøjden

Noget tyder på, at udfordringen med få kvinder i bestyrelser og i ledelse generelt ser værre ud i Danmark end i resten af EU. Lone Fønss Schrøder fremhæver en EU-undersøgelse, der for nylig viste, at der er en lavere social accept af kvinder i ledelse i Danmark end i andre nordiske lande. En af udfordringerne for mange kvinder er, at det stadig typisk er kvinden, der har hovedansvaret for hjem og børn, og at de mange ekstra arbejdstimer som leder derfor ofte ender som kvindens og ikke mandens hovedpine. Igen skæver Lone Fønss Schrøder til vores nordiske nabolande for inspiration. Denne gang Sverige, hvor hun selv har boet i en årrække.

"Jeg oplever, at det er helt anderledes i Sverige, hvor familiebalancen er lettere at finde. Der er en langt større respekt for at have en familie ved siden af."

Som bestyrelsesmedlem hos den svenske bilproducent Volvo har hun været med til at indføre, at barsel i dag tæller som en del af CV'et. Dvs. at en medarbejder på barsel optjener fuld bonus, og at barsel bliver anset som kompetencegivende på linje med andre dele af karrieren.

"Det er jo enormt kompetencegivende at opbygge en familie og balancere et hjem, og hvad dertil hører af logistik osv. Det er en livssituation, og alle livssituationer lærer os noget."

Af samme grund mener hun ikke, at man skal være så bange for at gå bag af dansen, hvis man vælger at tage et par lange barsler eller gå ned i tid, mens børnene er små.

"Det er helt andre tider i dag. Da jeg læste, var det uhørt at tage bare et enkelt sabbatår. Det handlede om at have et meget stringent CV. I dag betyder det ikke så meget, om du er væk et halvt eller et helt år. Du kan sagtens drosle ned i en periode og lave nogle projekter, som du kan skrive på CV'et. Herregud, hvis du tager et par år, hvor du går hjemme, eller du går tidligt hver dag i en periode og til gengæld arbejder om aftenen derhjemme, går det nok også. Med de hjælpemidler, vi har i dag, kan du jo være rigtig produktiv hjemmefra."

Som kvinde i toppen af erhvervslivet med ikke bare én, men mange krævende poster kunne man måske forvente, at Lone Fønss Schrøder ville være fortaler for lange institutionsdage for børn og generel nedprioritering af familielivet for at skabe plads til karrieren. Men faktisk mener hun, at vi burde se det lidt mere i børnehøjde.

"Hvis du spørger børnene, tror jeg, at de helst vil have, at deres forældre er der mest muligt. Jeg tror på, at helt små børn har brug for omsorg og ro. Så må de voksne finde ud af, hvordan de får det løst."

Så let var det dog ikke, da hun selv var ung. Ud over at møde på arbejde fire dage efter fødslen af sit første barn har hun også oplevet, at hun i begyndelsen af sin ledelseskarriere blev bedt om at tage stilling til, om hun ville være mor eller chef.

"Der kunne ikke være tale om at give udtryk for, hvis der var noget på hjemmefronten. Man lærte at sige, at man havde et andet møde, hvis klokken blev mere end halv seks. Det var et hårdt pres, for i virkeligheden syntes jeg måske ikke, at det at gøre karriere og være mor hang særlig godt sammen på det tidspunkt. Men børn har jo også en far, og nogle gange er det moren og andre gange faren, som er den, der er der mest."

Faren til hendes tre børn arbejdede derfor på 40 % i en periode, mens børnene var små. Derudover valgte hun at skære det sociale fra. Når hun var hjemme, var hun sammen med familien, og hvis hun endelig var social, var det med folk, der også havde børn, så hele familien kunne være med. Hun prioriterede så vidt muligt, at børnene skulle være sammen med familie, når de ikke var i børnehave eller skole. Enten en af forældrene, eller, som det ofte var, mormor og morfar.

"Jeg tror ikke, at man kan have to meget krævende stillinger uden at have familie eller anden form for hjælp derhjemme. Så ville børnene blive overladt meget til sig selv, og uanset hvor god en børnehave det er, tror jeg, at de har bedre af at være sammen med familie, når de er helt små væsener."

Vi taler om, at diskussionen om work-life-balancen ofte foregår mellem kvinder, og at kvinder og mænd i øvrigt bliver bedømt forskelligt, når det handler om prioritering af hhv. karriere og familie.

"Vi er hurtige til at give prædikatet 'ravnemor' om kvinder. Der findes ikke engang en maskulin version af det udtryk," siger hun.

Det er en af årsagerne til, at Lone Fønss Schrøder på et tidspunkt beder om, at diktafonen bliver slukket. For vi skal ikke tale i dybden om hendes privatliv. Det skyldes dels, at hun foruden sine egne tre børn også har opfostret sin brors to børn, efter broren og svigerinden mistede livet i en ulykke, og at der ingen grund er til at udpensle den historie mere, end den allerede er blevet. Og dels fordi hun tidligere har oplevet negative reaktioner ved at fortælle, hvordan hun helt præcis fik det til at hænge sammen, da hun selv havde små børn.

"Vi er utrolig dømmende og har meget travlt med at være efter hinanden. Der er så mange, der har meninger om alting, og det skal man lade være med at have. For man kender jo ikke den familie og deres forudsætninger. Vi burde i stedet blive bedre til at hjælpe og støtte hinanden."

Så sandt, som det er sagt. 

LÆS OGSÅ: Powerparret Christian Stadil og Alice Brunsø: ”Man kan undgå meget terapi, hvis sexlivet fungerer”

LÆS OGSÅ: ”Man skal ikke arbejde solen sort for at blive en succes. Mange – især kvinder – kan få utrolig mange ting fra hånden på få timer om dagen”

LÆS OGSÅ: Den første kvindelige formand for LO