Mette Lykke: Vi smider en tredjedel af vores mad ud, og det giver ingen mening!

– Vi oplever faktisk, at nogle synes, det er en fest, når de skal hente deres lykkepose. Hvis resten af dagen er planlagt ned i halve timer, så kan det være sjovt med det overraskelsesmoment, og det kan være med til at skabe noget kreativitet. Hvad kan jeg egentlig lave med alt det her rabarber? Nu har jeg to blomkålshoveder, hvad skal jeg gøre med dem? Så begynder folk at udveksle opskrifter, og det er virkelig stærkt, synes jeg. Så begynder det at blive et community, hvor der bliver skabt en meget større bevidsthed om at undgå madspild.

– Der kan også være nogle sociale elementer i det. Nogle af vores brugere begynder f.eks. at organisere restegilder, hvor man mødes og laver mad sammen med det, man nu har i køleskabet. Mad er jo noget socialt. Ud over at vi skal bruge det for at overleve, så handler mad om at være sammen om noget.

For Mette selv er mad i høj grad ensbetydende med samvær og familietid. Måltiderne er ubetinget de tidspunkter, hvor familien er sammen, og hun går tidligt hjem fra arbejde for at prioritere den tid med sine to piger og sin mand. Så arbejder hun videre om aftenen, når pigerne er lagt i seng. Hun betegner ikke sig selv som nogen stor kok, så hun er fan af convenience og måltidskasser, der gør madlavningen hurtig og enkel. Gerne med masser af grøntsager og friske råvarer.

– Jeg køber altid økologisk, og jeg er klart begyndt at spise mindre kød, efter jeg er gået ind i det her, men det er ikke sådan, at jeg ikke kan spise et stykke fisk eller kylling. Men jeg spiser ikke længere så meget oksekød.

LÆS OGSÅ: Beas vilde livsstil: Gør kun rent i eddike og laver sin egen mascara og tandpasta

Mette er i det hele taget meget bevidst om sit forbrug, både når det handler om mad og alt andet. Hun køber ikke så meget, som hun har gjort tidligere, heller ikke tøj, og familien har skåret ned på lange flyrejser. Men hun flyver stadig til møder i forbindelse med arbejdet. Det er hun nødt til.

– Vi har mange unge mennesker her, som er enormt passionerede, og mange er meget idealistiske omkring klimaet. Nogle går virkelig langt og rejser ikke med fly, og det er nogle gange lidt vanskeligt, når vi har møder i udlandet. Men jeg har respekt for, at det er deres valg.

Før Mette blev iværksætter og erhvervskvinde, arbejdede hun fra 2006-2007 som konsulent hos McKinsey, hvor flytransport var en måde at effektivisere tiden på ud fra devisen med, at tid er penge, og i de år var flyrejse ikke blevet et fyord endnu. Det var et ønske om at bygge noget op fra bunden og gøre en forskel for en sag, der fik hende til at skifte spor i sin karriere.

– Som konsulent er man en lille brik i et større spil, og det er fint, men som iværksætter kunne jeg vælge et formål. Med Endomondo var formålet at få flere til at motionere og at gøre det sjovere frem for at være en løftet pegefinger. Det, syntes jeg, var en fantastisk idé, og det var noget, jeg selv kunne bruge i mit liv.

Brug for tid til reflektion

Mette lagde jakkesættet fra sig og kæmpede sammen med sine to medstiftere i mange år en hård kamp imod kaos og teknologiske forhindringer for at få skabt sports-appen Endomondo. Selvom det på afstand ligner et succeseventyr, så var det op ad bakke, før brugerne for alvor begyndte at komme.

– Sådan er det med iværksætterlivet. Det går op og ned, og man er nødt til at lade være med at lade sig påvirke for meget af det. Jeg kan godt lide at vækste noget og at være med til at forme en kultur og et sted, hvor folk kan lide at arbejde. Og at der er et formål. Der er selvfølgelig rigtig mange timer i det, men der er også en frihed til at kunne bestemme over sin egen kalender og tilrettelægge sin arbejdsdag.

– Som konsulent er der andre, der bestemmer over din kalender, og du er ofte ude hos en kunde i fire dage eller hele ugen og har fri i weekenden. Men jeg savner den convenience, der kunne være. Der var nogen til at booke alle dine rejser. Dengang i 2006 var tiden alt. Hvis man kunne spare noget tid, så gjorde man det. Så det var bare direkte fra flyet og ud i en taxa. Nu tager jeg oftest offentlig transport og bor nogle helt andre steder, når vi er i udlandet til møder. Men det er jo små ting, og jeg ville ikke bytte i dag.

Hvad skal der til for at skabe mest glæde i dit arbejdsliv?

– Der skal være et formål, gode mennesker, og så skal jeg have mulighed for at udvikle mig. Mere lavpraktisk prøver jeg at tænke over forskellen på de bedste og de mindre gode dage, og hvis jeg har siddet i møder fra 8-15, så er det sjældent en af mine allerfedeste dage. Jeg har brug for at have noget tid til at reflektere og rent faktisk følge op og løse nogle ting.

Da hun var ung, drømte Mette ikke om at blive iværksætter, til trods for at hun er vokset op i en familie af selvstændige, hvor det var almindeligt, at der blev snakket business over middagsbordet. Hun ville være journalist eller kunstmaler, og senere overvejede hun også gymnasielærer. Det journalistiske afprøvede hun i en periode på Jyllands-Posten, og inden da valgte hun at læse statskundskab, fordi det var så dejligt bredt og samfundsorienteret. Det var først i årene som konsulent, at hun begyndte at mærke lysten til at bygge noget op og valgte at kaste sig ud i iværksætterlivet.

LÆS OGSÅ: "Vi bekymrer os om miljøet, mens vi køber endnu en yogamåtte i plast på nettet"

– At blive selvstændig og bygge sin egen virksomhed var ikke noget, der nogensinde blev nævnt som en karrierevej, da jeg gik på universitetet. Nu er jeg blevet involveret i Fonden for Entreprenørskab, som prøver at få entreprenørskab på skoleskemaet. Det, synes jeg, er vigtigt. Jeg ville måske gerne selv have haft det frø sået lidt tidligere.

Hvad er dit næste projekt?

– Mit næste projekt er Too Good To Go. Det er det, så langt mine øjne rækker. Jeg er ikke nogen startup-shopper. Jeg var i Endomondo i næsten 10 år, og jeg har erfaret, at det tager tid at bygge noget op, og så længe der er udvikling i virksomheden, så længe kan jeg udvikle mig. På den måde er mit job faktisk et nyt job hver tredje måned.