Mød det danske stjerneskud Amalie Bruun

Mød det danske stjerneskud Amalie Bruun

Vi vil godt vedkende os et lille girl-crush på den smukke danske sangerinde Amalie Bruun, som ud over talentfuld sangfugl bl.a. kan skrive Chanel-muse, ­PR-pige og model på sit CV. Vi mødte stjerneskuddet i New York til en snak om karrieren, livet i The Big Apple og den nye ep, der udkommer denne måned.

Misundelse er en grim ting, men det er alligevel svært ikke at føle et lille stik, da den smukke og umådelig cool sangerinde Amalie Bruun gør sin entré på cafeen The Smile i New Yorks Noho-kvarter. Klædt i sorte skinny jeans og en sort blondetop er hun med sine umiskendelige skandinaviske træk og blonde hår en iøjnefaldende elegant gæst blandt cafeens ellers nok så pæne klientel, og flere øjne følger hende, da hun bevæger sig gennem lokalet mod vores hjørnebord.

27-årige Amalie Bruun fra Rungsted har på fire år gjort mulighedernes by til sin egen og har med hårdt arbejde skabt sig et navn som sanger i New Yorks smeltedigel af kreative talenter, wannabes og drømmende immigranter. Som datter af musikeren Michael Bruun fra Tøsedrengene og Ray Dee Ohh virker det umiddelbart nærmest banalt oplagt, at hun skulle forfølge en karriere i samme branche – ­akkurat som så mange andre børn af danske 70’er- og 80’er-stjerner gør det i disse år. Men man skal ikke tilbringe lang tid i selskab med sangerinden, før det bliver klart, at dette musikbarn er en kat, der går sine egne veje.

“Min far har altid blandet sig uden om mine musikerdrømme, for jeg ville aldrig have hans hjælp eller have, at han viste mig noget på klaveret, da jeg var barn. Han skulle bare pille af, den stakkels mand,” fortæller Amalie Bruun.

Da hun blev ældre, begyndte hun imidlertid at sætte mere pris på sine musikalske relationer, og hendes første album Amalie Bruun fra 2006 blev da også til i samarbejde med faren.

Modtagelsen i pressen var blandet, men ingen var i tvivl om, at sangerinden var i besiddelse af et særligt talent. Et talent, hun siden har videreudviklet og forfinet til den lyd, hun i dag er stolt af at kunne præsentere på sin nye ep Crush, der er produceret af den britiske stjerneproducer Mark Saunders (kendt fra bl.a. The Cure) og inspireret af alternativ rock fra 90’erne.

“Da jeg begyndte at lave musik med Mark Saunders, følte jeg, at det hele kom sammen og skabte en lyd, der er utrolig meget mig. Det var sindssygt fedt at opleve,” siger sangerinden.

Da hun og produceren havde færdiggjort syv sange, tog hun hjem til Danmark for at finde et produktionsselskab i København, og i dag er hun ‘i stald’ hos Alarm Music, som også repræsenterer Oh Land, The Rumour Said Fire og Medina.

Fra sult til Chanel

Sidst, man hørte navnet Amalie Bruun, var i 2010, hvor danskeren både udgav ep’en Branches og optrådte i en Chanel-reklamefilm skudt af ingen ringere end mesterinstruktøren Martin Scorsese. Reklamefilmen genererede øjeblikkeligt hype omkring det unge talent, som på det tidspunkt var et relativt ubeskrevet blad for de fleste herhjemme. Pludselig havde sangerinden modepressen i røret, som ville vide ALT om Chanels ‘nye pige’. Og hendes historie skuffede ikke de mange nysgerrige journalister.

Efter den første plade i 2006 lavede Amalie lidt af hvert – hun stod bl.a. bag titelsagen If You Give It Up til Paradise Hotel i 2008, var gademusikant rundt om i de europæiske hovedsteder og skrev sange med den svenske komponist Moh Denebi. Og så overvejede hun alvorligt at flytte permanent til Stockholm.

“Lige inden jeg gjorde det, købte jeg dog lidt spontant en billet til New York, fordi jeg følte, at jeg var nødt til at prøve byen af,” siger Amalie Bruun.

Et par dage senere, i 2008, landede hun i New York uden penge eller nogen idé om, hvor hun skulle bo. Det blev starten på den første hårde tid som aspirerende musiker i byen, der aldrig sover, hvor Amalie Bruun ifølge hende selv på et tidspunkt levede af bananer, peanuts og M&M’s. Nattesøvnen indhentede hun på venners sofaer, men selv om livet i New York var mere røvfuld og rumlende mave end rosenrød kunstnerdrøm, ville sangerinden ikke hjem. Hun blev hooked på byen og mulighederne der og ansøgte derfor om et treårigt kunstnervisum for at kunne få lov til at arbejde. En langsom og besværlig proces, hun beskriver som noget af det værste, hun nogensinde har oplevet.

Men visummet kom i hus, og Amalie Bruun kunne begynde at slå rødder i New York. Hun fik arbejde på et anerkendt fotoagentur, der repræsenterer modefotografer, gav koncerter med forskellige bands og fik sig en agent. Og langsomt vendte lykken for den målrettede sangerinde. I 2009 udgav hun ep’en Housecat, der fik positiv opmærksomhed fra både pladeselskaber og musikblogs verden over.

“Det er dét, den her by kan. Man hænger ud over kanten, men lige pludselig lysner det. Og så møder man en og får sit hjerte knust, og så møder man en til, og så sker det igen. Og med ét har man været her i fire år,” fortæller Amalie Bruun med et skævt smil og slet skjult reference til de amerikanske kærester, hun har haft i New York.

Lige nu er hun single, og man fornemmer, at det egentlig passer hende godt. Hun bliver så distraheret, når hun er forelsket, siger hun. Og det er karrieren, der er i fokus p.t.

En regnbue af projekter

Det var Amalie Bruuns amerikanske agent, der i 2010 fik at vide, at Chanel ledte efter en europæisk udseende pige til reklamefilmen for herreparfumen Bleu de Chanel. Selv om danskeren ikke havde nogen tidligere erfaring med skuespil, kom hun alligevel til casting på rollen som en smuk, jaloux kæreste – og fik jobbet over for den franske skuespiller Gaspard Ulliel. Filmen blev skudt på New Yorks Upper East Side af Martin Scorsese, som dermed kickstartede en voksende tendens i modeverdenen, hvor store instruktører filmer reklamer for prominente modehuse (siden har David Lynch fx samarbejdet med Gucci, og Roman Polanski med Prada).

Ud over at have fået diskuteret musiksmag med Scorsese åbnede optagelserne til reklamefilmen også Amalie Bruuns øjne for skuespilfaget, som hun synes er fascinerende, men hårdt.

“Det er en meget spændende måde at udfolde sig på, men jeg ville være lidt bange for at blive sindssyg, hvis jeg virkelig gik ind i det. Min hjerne har i forvejen en tendens til at gå steder hen, der ikke er gode for mig at være. Jeg tror, mit sind er for mørkt,” siger Amalie Bruun.

Referencen til det lidt dystre indre dukker op flere i gange i løbet af interviewet, og sangerinden beskriver, at hun i perioder har følt sig meget ensom og udenfor. Men i New York er hun ingen alien.

“Pga. min opvækst har mange en tendens til at sætte mig i bås, men herovre har jeg været heldig at møde nogle mennesker, som har kunnet give mig gode råd og bekræfte mig i, at det, jeg laver, er rigtigt,” siger hun.

Og det er absolut ikke så lidt: I 2010 udsendte Amalie ep’en Branches og medvirkede i en musikvideo for bandet Lonely Islands. Og så tog hun på turné rundt i USA og Canada.

“Efter jeg udgav min ep, fik jeg lyst til at tage en pause fra min egen musik. Så jeg formede bandet Minks og tog på turné. Det var en virkelig fed oplevelse, og jeg fik set en masse anderledes steder som fx Louisiana og Detroit,” siger Amalie Bruun.

Da hun kom tilbage til New York, arbejdede hun både som model og sanger i bandet Ex Cops, som hun har med vennen Brian Harding. Og derudover begyndte hun også at skrive freelance for et par modeblogs – deriblandt Fashiongonerouge.com.

“Jeg kan jo ikke lade være med at have 1.000 projekter i gang hele tiden!” udbryder hun og slår energisk ud med armene.

Men håbet er naturligvis, at sangkarrieren for alvor tager fart med den nye ep i denne måned og et kommende album til januar, for det er nu engang musikken, der er hendes hjertebarn.
Tag et slag – og sig tak

Igennem sit arbejde på fotoagenturet har Amalie Bruun mødt nogle af sine bedste venner i New York, ligesom hun også har fået mulighed for at dyppe tæerne i modeverdenen.

“Er man skandinav med en interesse for at arbejde med mode, har man et godt kort på hånden herovre. Vi har et godt ry. Men vi er også pisse hårdtarbejdende, vi danskere. Måske fordi vi i højere grad end mange amerikanere er blevet opdraget til at tænke meget selvstændigt og træffe vores egne valg,” siger hun.

Inspireret af de mange fotoshoots, hun arbejder på, overvejede Amalie Bruun på et tidspunkt, om hun skulle springe ud som stylist. Arbejdsforholdene afskrækker hende dog en anelse, og hun siger, at selv om arbejdet med fotoagenturet og mode-PR (som hun naturligvis også har gjort sig i) har givet hende masser af erfaring, har hun også til tider følt, at hun var med i The Devil Wears Prada.

“Jeg er fx blevet sendt af sted for at hente is til en kendis og gå 10 blocks i augustheden for at finde den rigtige for så at få at vide, at den-og-den aldrig spiser chokoladeis. Men sådan må man jo arbejde sig op, og nu synes jeg egentlig, det er meget sjovt at tænke på, at jeg har haft sådanne oplevelser. Jeg havde måske meget godt af det,” konkluderer sangerinden.

I dag tjener hun også penge som hundelufter som så mange andre i New York, der har brug for lidt ekstra til at dække de tårnhøje huslejer i byen (“Herovre kan man jo leve af at lufte hunde!”). Som svar på spørgsmålet, om hun kunne finde på at flytte hjem til Danmark, trækker sangerinden lidt på det og smiler gådefuldt:

“Jeg har faktisk overvejet, om jeg skulle prøve at bo et andet sted i USA, for ud over hvad jeg så på min turné med Minks, har jeg nærmest ikke oplevet landet uden for New York. Man kan godt glemme, at der findes andre steder i verden end New York, men det er også en nådesløs by, og for nogle bliver den til et sort hul. Min chef på fotoagenturet sagde engang til mig:

“I New York må du lære at kunne tage et slag – og så sige tak.” Og det er rigtigt. I New York kommer man til at få en røvfuld, så man kan lige så godt vænne sig til det,” slutter Amalie Bruun.

Ep’en Crush udkommer i begyndelsen af oktober. Til januar udkommer Amalie Bruuns nye album.

Amalie Bruuns tips til New York


“Jeg kan godt lide at spille på og gå til shows på det stemningsfulde Glass­lands Gallery i Williamsburg.”

Glasslands.blogspot.com


“Prospect Park er Brooklyns svar på Central Park, og her elsker jeg at gå ture.”

“Cafeen The Smile på Bond St. i Noho er rigtig hyggelig, gerne til morgenmad.”

Thesmilenyc.com


“Cafeen Abraco Espresso på 7th og 1st er en sindssygt god kaffebar. Deres kaffe er som crack.”

Abraconyc.com


“Middag og drinks på Bowery Hotel er fantastisk. Det sted kan jeg ikke komme mig over.”

Theboweryhotel.com

Se også: Hvem der bare var Gwyneth »

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview