Nina Munch-Perrin har en kæphest - og den opstod, fordi hun ville være modsat sin mor på ét punkt

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"At jeg hverken er ung eller gammel. Det har jeg det rigtig godt med. Jeg synes, at det er fint ikke at være ung længere, hvor man sætter spørgsmålstegn ved så mange ting. Hvilken vej skal man? Hvad vil man med sit liv? Hvornår er man rigtigt forelsket, og hvornår er man ikke? Alle de store spørgsmål, hvor man hele tiden er nervøs for at træffe det forkerte valg. Men det kan man ikke."

"Man skal tro på, at lige meget hvilket valg, man træffer, vil det altid bringe et eller andet godt med sig. Det har jeg lært nu. Derfor generer det mig heller ikke, at jeg nærmer mig den store fødselsdag, hvor jeg fylder 50. For jeg er landet et godt sted, hvor jeg ikke er så søgende i forhold til, hvad der betyder noget. Jeg er ikke længere bekymret for, om jeg når alt det, jeg gerne vil. Samtidig har jeg langt flere erfaringer at trække på i dag. Det er lidt som en algoritme, der bliver stærkere og stærkere med årene. Den kan genkende situationerne, og så ved den, hvad der er det bedste at gøre."

LÆS OGSÅ: ”Nogen stjæler, fordi de kan, mens andre er endt i en ulykkelig situation”

Hvornår har du gjort brug af dine erfaringer?

"Jeg bruger dem ofte professionelt. I mit job er det godt at have erfaringer, for det sker tit, at tingene ikke er, som man tror, de er. Der kan hurtigt ske noget uforudset, når man laver direkte tv-udsendelser, og der hjælper erfaringerne mig med at bevare roen og overblikket – selvom der selvfølgelig også sker masser af ting, som jeg ikke har prøvet før. Og det er måske netop her, en bred erfaring faktisk har størst betydning."

Hvornår vidste du, hvad du ville bruge dit liv på?

"Jeg voksede op i et journalisthjem, hvor begge mine forældre var journalister, og derfor fyldte samfund utrolig meget hjemme hos os. Ret tidligt fik jeg også en interesse i erhverv, finans og penge. En interesse, som jeg nok har fået fra min far, der også gik meget op i den slags. Det interesserede ikke min mor særlig meget, men det var måske netop også derfor, at jeg besluttede, at sådan ville jeg ikke have det."

"Jeg ville vise, at kvinder og økonomi sagtens kunne hænge sammen – og siden da har det været lidt af en kæphest for mig. For vi kvinder er virkelig gode til økonomi! Det er et fantastisk match, og jo mere vi kvinder har styr på pengene, jo stærkere og friere bliver vi også. Det har i hvert fald været en stor ting for mig selv. Jeg har altid haft styr på mine penge, og det er jeg stolt af at sige i dag. Det var jeg ikke så stolt af at sige, da jeg var en ung pige, for der var det ikke smart. Men det vil jeg gerne slå et slag for, at det er."

Hvorfor var det ikke smart, da du var ung?

"Det ved jeg ikke. Der manglede nok også nogle superseje kvindelige virksomhedsejere og investorer, som kunne være forbilleder for os unge piger. Det er heldigvis anderledes i dag, hvor det ikke er så unormalt, at det er kvinderne, der både tjener pengene og taler om, hvilken vej renten mon går. Det er rigtigt godt, selvom der stadig er room for improvement."

LÆS OGSÅ: Xanthippi arbejder som dødsdoula: ”Gør som den døende ønsker og ikke, som du ønsker”

Hvilket råd vil du give til dine to børn?

"Selvdisciplin. Det gælder i forhold til økonomi, men også helt generelt. Jeg har to teenagedrenge, og det forklarer måske lidt om, hvorfor det netop er det, som er et af obs-punkterne lige nu. Der skal lige skrues lidt op for selvdisciplinen og det her med, at hjernen tager en beslutning fremfor lyst og her-og-nu-behov. De lever i en verden, hvor alt er tilgængeligt. Hvis de kunne, ville de jo game 24 timer i døgnet og spise McDonalds. Men jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af altid at tage de nemme valg."

Har du selv meget selvdisciplin?

"Ja, det vil jeg sige. Jeg trænger nok nærmere til at blive skubbet lidt i den anden retning, og der er det faktisk godt at have mand og børn, der er mere drevet af det lystbetonede. På den måde kan vi påvirke hinanden og mødes et sted på midten. For det er hverken godt at stå der, hvor man er efter sig selv hele tiden, eller at være i den anden grøft, hvor man kun lader sig styre af det, man har lyst til."

Hvorfor tror du, at du er endt i den del af spektret, hvor du har meget selvdisciplin?

"En stor del skyldes nok opdragelse. Jeg havde en opvækst med pligter og faste rammer. Det sætter jeg dagligt pris på, for det har også givet mig meget. Mine forældre var altid sådan: ”Du kan godt, men tingene kommer ikke på et sølvfad – du skal klare det selv”. Man skulle gøre sig umage og make an effort – også selvom det nogle gange var lidt hårdere og sejere end andre gange. Men så finder man ud af, at heldet altid tilsmiler de flittige. Det synes jeg i hvert fald, at mine snart 47 år har vist mig er helt rigtigt."