Passer dine penge til din drømmeferie?
SPONSORERET indhold

Passer dine penge til din drømmeferie?

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så drømmer kvinder i højere grad om at bruge penge på rejser og ferieture end mænd gør, og kvinder nøjes ikke med at lade det blive ved drømmen. Har kvinder flere penge mellem hænderne, veksles de også oftere til rejser end tilfældet er for mænd.

Af:: Ann Lehmann Erichsen Foto: Alamy
23. jun. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Men passer dine penge til din drømmeferie
Hver eneste danske familie bruger i gennemsnit lige ved 12.500 kr. på sommerferien alt inklusive i år. Det gælder uanset om din familie består at en person eller flere. Nu er der jo ikke to familier, som er ens, og ferieregnskabet afhænger i høj grad af, hvor du bor. Men selv for den dygtigste økonom står der ikke ”Langbortistan” på det budget.

Hører du dem, der vil rejse, har jeg fem råd der kan give mere ferie for dine penge

1. Regn baglæns
Ganske få lægger et feriebudget. Men det er en god ide, fordi det giver dig overblik. Træf beslutning om hvad din ferie må koste alt inklusive, så kan du lægge et feriebudget ved populært sagt at regne baglæns. Skriv ned hvad din ferie skal indeholde og sæt beløb på posterne som fx transport, overnatning, madbudget, oplevelser osv. Når du sidder med tallene, kan du se, om dine ønsker kan matche dit budget eller om du skal jagte endnu billigere løsninger.

2. Udgiftsfælder
Pas på de løbske udgifter til at spise og drikke ude, og på at shoppe i de lokale butikker. Det er noget der vælter budgettet og give økonomiske tømmermænd efter ferien. Der er mange penge at spare ved at selv at lave mad af lokale råvarer.

3. Ferie-lommepenge

Giv ”feriepenge” til dig selv og dine børn. Det kan det blive en dyr fornøjelse at give efter for alle plagerier i ferien. Derfor er det smart at give børnene ”feriepenge”, som de selv skal holde hus med, mens I er på ferie. Det gælder uanset om turen går til sommerhuset eller til udlandet. Når børn selv skal betale for det, som de ønsker sig, bliver pungen oftere i lommen end, end hvis du skal betale. Og oveni kan I få en snak om, hvor langt pengene rækker. Det lærer børnene rigtig meget af. At sætte et ”lommepenge”- beløb af til dig selv giver også god mening, fordi du så automatisk holder bedre hus med pengene.

4. Husk lige din rejseforsikring
Mit bedste råd er: Rejs aldrig uden en rejseforsikring. Hver sommer læser vi om danskere, der får ødelagt både ferie og privatøkonomi af sygdom i udlandet, fordi de ikke har en rejseforsikring, og fordi de tror, at de er godt dækket ind med det gule sundhedskort. Faktum er, at sundhedskortet kun skal ses som en minimalistisk basisforsikring i et begrænset antal lande. Og fra den 1. august duer det gule sundhedskort slet ikke uden for Danmarks grænser. I stedet skal du bruge det nye blå kort, hvor din dækning faktisk bliver en lille smule dårligere end du har været vandt til med det gule.

Det er en god idé at bestille det nye blå kort hos kommunen i god tid, da der kan være to til tre uger undervejs. Kortet er gratis og det gælder i 5 år.

Hvilken rejseforsikring skal du vælge?
Ved du ikke, om du har en rejseforsikring, så tjek dine forsikringer inden du rejser ud af landet, og helst også inden du bestiller en ny rejse. Rejser du sjældent, kan du overveje, om du skal købe en forsikring fra gang til gang. Og rejser du jævnligt, er det billigst at tegne en årsrejseforsikring. Tjek også dine betalingskort. En del kreditkort har fordele bundet op på kortet, når du eksempelvis betaler din rejse med kortet, så du automatisk får en rejseforsikring. Har du allerede et kreditkort med en rejseforsikring til hele verden, er der jo ingen grund til at købe en forsikring mere. Men læs betingelserne grundigt hjemmefra, så du er sikker på din dækning.

5. Husk! Mistede kort skal spærres straks
Når uheldet er ude og du mister et betalingskort, så skal det spærres i en fart. Derfor skal kort-stop-telefonnummeret med på ferie. Kort kan nemlig ikke spærres med en e-mail.

LÆS OGSÅ: Har du "nok" styr på dine penge?

Bonus information - Ret og vrang på det gule og det blå kort 

Det gule: Dækker frem til 1. august udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin med mere under dit ferie- eller studieophold af op til en måneds varighed i et EU-land samt i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Hvis du dør dækkes hjemtransport. Fra den 1. august gælder det gule kort kun i Danmark. 

Det blå: Dækker fra 1. august udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin med mere under dit ophold af op til af op til et års varighed i et EU-land samt i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Du selv skal dog fremover have pungen op og betale for de ydelser, du modtager, hvis det er noget, som de lokale også selv betaler for. Pengene kan du få refunderet, når du kommer hjem. Hvis du dør dækkes hjemtransport ikke.
Det dækker ingen af kortene: Når lægen ordinerer dig sendt hjem med sygetransport til videre behandling, ender regningen for hjemtransport for dig og din familie hos dig. Og rejser du uden for EU eller Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, er du slet ikke dækket, hvis du bliver syg.

Det er en god idé at bestille det nye blå kort hos kommunen i god tid, da der kan være to til tre uger undervejs. Kortet er gratis og det gælder i 5 år.

LÆS OGSÅ: Mænd styrer knap 70 procent af familiens forbrug