Solomor i 30’erne: Kan jeg blive en lige så god mor alene?

Skrig, bleskift, madning og søvnmangel går de fleste forældre igennem, men forestil dig at gøre det alene?

Flere og flere danske kvinder tager familieforøgelsen i egen hånd og vælger at blive solomødre. Men hvordan kan det egentlig være? Hvordan påvirker det børn at vokse op med kun én forælder? Og er mænd efterhånden blevet overflødige?

De spørgsmål prøver værtsduoen Sandie Westh (33) og Josefine Stork (30) at blive klogere på i femte afsnit af podcasten Tik Tak 30.

Læs også: Sexlyst i 30’erne: Hvad er forskellen på frikadelle-sex og gourmet-sex?

I samtale med Kathrine Birch Petersen, formand for Dansk Fertilitetsselskab og medicinsk direktør på Stork Klinik, taler de om, hvilke overvejelser de to værter selv har gjort sig i forhold til at være solomor, hvordan singlekulturen har skabt en generation af mænd og kvinder, der klarer alting selv – og så tager Josefine Stork med sin 38-årige veninde på fertilitetsklinik, fordi ”hun ikke har fundet den mand, hun vil have børn med.”

For Sandie Westh, der oplevede at være single i starten af 30’erne, er overvejelserne om at få et barn alene ikke ukendte, fortæller hun i podcasten.

”Mange af mine veninder leger med tanken om at blive alenemor og tvivler på at finde manden. Inden jeg fandt min kæreste Mikkel, gik jeg også og tænkte på, om jeg skulle få børn alene,” siger Sandie Westh.

Derimod har 30-årige Josefine Stork aldrig rigtig kunnet se sig selv opfostre et barn alene.

”Tanken har strejfet mig, men jeg har hele tiden tænkt, at det ville jeg ikke. Jeg synes, det er sindssygt sejt dem, der gør det. Jeg har en kæreste, men hvis vi gik fra hinanden i slutningen af 30’erne, kan det godt være, jeg ville overveje det,” siger hun.

Plan B

Men hvordan kan det være, at flere og flere kvinder vælger at få børn alene? Og hvad betyder det egentlig for et barn at vokse op med kun én forælder?

Ifølge Katrine Birch Petersen er der ingen studier, der viser, at det er skadeligt for børn at vokse op med fx kun en mor. Det vigtigste er, at de er omgivet af mindst én kærlig omsorgsperson, siger hun.

”For børn, der kun har én forælder, er der færre konflikter, viser forskning også. Jeg er selv skilsmissebarn – og jeg ved ikke, om I er skilsmissebørn – men der er også konflikter i at være med mor og far. Og med alle de her familieformer, vi ser i dag, er tanken om kernefamilien og en optimal familiestruktur passé. Vi lever i en tid, hvor vi er så omskiftelige, at det, der er vigtigt, er, hvilke omsorgspersoner der er for det barn,” siger hun i podcasten og forklarer, at årsagerne er mange til, at flere vælger at få børn med sig selv.

Men for langt de fleste er det stadig en plan B og ikke ønskescenariet, siger hun, der til daglig taler med mange singlekvinder, der helst så, at de havde fundet en partner at få et barn med:

”Det, vi kan se, er, at der er større fokus på kvinders fertilitet og frugtbarhed. Der er større fokus på, at man har en bekymring for, om man får de børn, man vil have. Når man spørger danske kvinde, er det en ud af ti, der enten ikke har fået de børn, hun vil have, eller ikke har børn. Derfor er det en bekymring. Og den bekymring vedrører ikke kun kvinder 35+, men også unge – som jer,” siger Kathrine Birch Petersen.

Hun understreger samtidig, at kravene til os selv og en kommende partner også spiller en rolle, når det kommer til den stødt stigende kurve af solomødre herhjemme og i resten af Europa.

”Det kan godt være, vi har for høje krav i forhold til den partner, vi vil have, men vi sætter også utroligt høje krav til os selv. Det er måske den Instagramkultur, vi kører. Vi kan se unge, der går ned med stress i folkeskolen og gymnasiet. Der er krav til, at man skal performe, du skal være smuk, du skal være tynd, du skal motionere. Det er måske en snak, vi skal have, om at tage det stille og roligt,” lyder det blandt andet fra Katrine Birch Petersen.

Lyt til femte afsnit af podcasten Tik Tak 30 lige her.