Tør vi mænd ikke kæmpe for kærligheden?

Sådan spørger Sam Mansoor i en ny klumme. For selvom kærlighed ikke behøver at gøre så ondt, og selvom vi heldigvis kan bringe mange smukke kærlighedshistorier, så har sangeren Karen peget på, at man "helst ikke skal have nogen følelser, når man er single". 

KLUMME: Det kapitalistiske system beror på udbud og efterspørgsel. Dagligt træffer vi valg om hvilke varer, vi ønsker i indkøbskurven, den kaffe som er vores foretrukne og den skjorte som har det perfekte snit. Langsomt og sikkert – fordi forbrug er indgroet i vores vaner lige siden vores første lommepenge – begynder vi at stille en række efterspørgsler til vores partner. Vi stiller krav til det enkelte menneske i det reaktionære mønster, som bevirker, at vi vælger økologiske æg fremfor buræg. Men er det rimeligt?

En tæt veninde, som har arbejdet i et ældrehjem, fortalte mig en rørende historie. Igennem nogle år havde hun plejet- og gået ture med et ældre ægtepar. Det var tydeligt, at paret værdsatte hinandens tid og tilstedeværelse med den enestående indlevelse, som kun kan eksistere, når man ved at døden kan indtræffe det næste øjeblik. Hver berøring, hvert måltid, hvert godnatkys kunne være det sidste. De var ude af stand til forestille sig et liv uden hinanden.

Det tænkelige skete – den ældre mand blev syg. Det var tydeligt for plejepersonalet, at det var alvorligt. Enhver virusinfektion i sådan en sen alder er potentielt set dødelig. Angsten sitrede i hans hustru. Det uundgåelige, som for alt i verden måtte undgås, skete for hendes elskede. Han døde, og hendes tilværelse mistede sit højere formål. Hendes livslyst svandt hen... hun var klar til døden, da denne havde berøvet hende kærligheden. Få dage senere fandt personalet hende død i sin seng.

Flere generationer senere står vi i dag og sorterer partnere, som har vi alverdens tid foran os. Vores neurotiske og forfængelige behov skygger for kærligheden – vi har for travlt til at elske betingelsesløst. Simpelthen fordi det at elske tager tid. At elske bryder mure. At elske indebærer overgivelse: overgivelse af hellige principper, overgivelse af obskure fremtidsplaner og idealer og, ikke mindst; overgivelse af en selv.

At elske hinanden er det sværeste i et moderne samfund, fordi vi har erstattet den opnåelige kærlighed med en længsel efter den uopnåelige. Når nogen elsker os betingelsesløst, bliver vi skeptiske, fordi fortiden har hærdet vores hjerter.

Vi kæmper ikke længere for kvinden, vi forfører hende ikke længere med blomster, mixtapes eller corny lommepoesi. Vi fejrer ikke længere hendes tilstedeværelse, hendes væsen, hendes krop...

Vi mænd er blevet feje og gemmer os i evigt læ for stormen. Fordi gud forbyde at vi får skrammer.

Det kan meget vel være, at ekserne fra vores fortid har bygget de mure, vi vælger at gemme os bag. Men det er en forfængelig grund til at begrave troen på kærligheden. Tro er aftrækkeren i den revolver, du kalder din krop. Jo længere du tøver med at klemme på aftrækkeren, desto mere vil dit våben blive angrebet af tidens rust.

Kapitalismens grundprincipper – udbud og efterspørgsel – kan meget vel fungere i forretningsverdenen, men i kærlighedens kapel vil disse efterlade os som den største taber.

Træd ud i stormen.

LÆS OGSÅ: "Kærlighed behøver ikke at gøre så ondt"

LÆS OGSÅ: Lider du af ulykkelig kærlighed?

LÆS OGSÅ: Sådan får du meget mere kærlighed