Danmarks sødeste kassedame 2021
SPONSORERET indhold

Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame 2021

Så er det igen tid til at kåre Danmarks sødeste kassedame. Og igen i år har vi brug for din hjælp til at finde og belønne ham eller hende, som måske sidder ved kassen lige dér, hvor du handler. Varme og venlighed lader sig heldigvis ikke skjule af mundbind.

Af: Redaktionen Foto: Illustration: Ida Gantriis
04. jan. 2021 | Livsstil | Hjemmet

Danmarks sødeste kassedame 2020 arbejdede for første gang i konkurrencens historie ikke i et supermarked – men bag kassen i Q8 i Vojens. Det var nemlig den populære Anne Svendsgaard, som Hjemmets læsere med stort flertal valgte som sidste års vinder af den ærefulde titel.

Og det var ikke det eneste, der var anderledes, end det plejer. For første gang nogensinde måtte vi også overrække de mange flotte præmier med behøring corona-afstand og uden kram fra chefredaktøren og de glade kunder, som mødte op for at ønske til lykke.

Danmarks sødeste kassedame 2020 2.jpg
Martha Zakrazewska, tv., var en af dem, der havde indstillet Anne til prisen, og hun mødte op for at ønske en rørt Anne tillykke. Foto: Søren Jansby.
Danmarks sødeste kassedame 2020.jpg

Benene blev slået helt væk under Anne Svendsgaard, da hun en dejlig forårsdag mødte op på arbejde hos Q8 i Vojens og blev overrasket med, at hun var Danmarks sødeste kassedame 2020. Foto: Søren Jansby.

Men selv om 2020 var et mærkeligt år, skulle Danmarks sødeste kassedame selvfølgelig kåres. Og det skal hun eller han også i år. 

Derfor har vi brug for DIN hjælp til at finde og kåre Danmarks sødeste kassedame 2021.

Sidste år skrev hele 958 læsere til os for at indstille ikke færre end 326 søde kassedamer m/k fra hele landet, og vi håber, at lige så mange vil bidrage i år.

Herunder kan du høre Hjemmets chefredaktør Marianna Gram fortælle om kåringen af Danmarks sødeste kassedame 2021:

Når redaktionen har modtaget alle indstillingerne, udvælger vi fem finalister, som vi præsenterer i bladet og på Facebook.

Derefter er det op til jer læsere at stemme om, hvem der er Danmarks sødeste kassedame 2021. Med titlen følger også mange flotte præmier, som du kan se og læse om herunder.

Kassedame 2021.jpg

Anbefalet til dig