Voldtaget - hvorfor går gerningsmanden fri?

"Voldtægt – hvornår er det din egen skyld"? Sådan stod der på forsiden af ALT for damerne i januar. Overskriften skabte furore og debat i hele landet, for selvfølgelig er det aldrig ofrets egen skyld. Det retoriske spørgsmål var hægtet op på det faktum, at voldtægtsofre ofte føler sig mødt af skepsis og rynkede bryn hos både politi og i retssystemet. Diskussionen kulminerede i et debatarrangement, arrangeret af ALT for damerne, hvor blandt andre formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen, deltog. Noget af det, hun har taget med sig fra arrangementet, er en motivation til at indføre en lov om "uagtsom voldtægt."

Den skal sikre, at en gerningsmand skal kunne dømmes, når han burde have indset, at der ikke var tale om frivillig sex. Så det med andre ord ikke kun er selve hensigten, men også handlingen og dens konsekvenser, der bliver lagt vægt på. Det vil give en mildere straf, men dog en straf, forklarer Karina Lorentzen.

– En lov om uagtsom voldtægt vil kunne forhindre de værste frifindelser. Som i situationer, hvor kvinden er så angst, at hun ikke tør sige noget eller gøre modstand, men hvor manden burde have indset, at hun ikke havde sex med ham frivilligt. Vi vil med sådan en lov undgå de voldtægtssager, der ender i en frifindelse til gerningsmanden, selvom man efter omstændighederne klart kan se, at der var tale om en voldtægt, siger hun.

Forslaget møder både roser og kritik. En af kritikerne er advokaturchef og anklager ved Københavns Politi Michael Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Dét kom der ud af ALT for damernes voldtægtsdebat

– Problemet er, at retssagen så vil handle om, hvad en mistænkt burde have gjort og burde kunne have tænkt sig til – det ender i en mudret vurdering af, hvordan folk skal opføre sig. Samtidig er det en forfladigelse af voldtægtsbegrebet: En voldtægt er en voldtægt, et nej er et nej, og det er meget svært at forholde sig til, at en gerningsmand "kom til" at voldtage en kvinde, siger Michael Jørgensen, der også frygter, at de reelle voldtægtsmænd vil blive dømt efter den mildere uagtsomhedsparagraf i sager, der reelt er voldtægter.

Til det siger Karina Lorentzen:

– Jeg er mere optaget af en lavere straf end ingen straf. Vi ser flere eksempler på forfærdelige frifindelser i voldtægtssager, og det betyder alverden for et voldtægtsoffer at få den anerkendelse, at ja, du var udsat for en krænkelse, og det var ikke i orden. Vi skal sende et signal til mændene om, at de skal tænke sig om. Alt for mange voldtægtssager ender ved anklagemyndighedernes bord, så vi har et stort behov for, at flere sager skal prøves ved en domstol.

De mistænktes retssikkerhed
Noget, som optager Bent Carlsen, retspræsident for Østre Landsret og formand for Straffelovrådet, er de tiltaltes retssikkerhed. Han peger på, at der i nogle voldtægtssager ikke er fysiske beviser på kvinden eller tegn på vold, men at afgørelsen alene skal træffes ud fra parternes forklaring, og en udvidelse af voldtægtsbegrebet vil gøre bevisbyrden endnu vanskeligere:

– Det er min opfattelse, at der allerede i dag er sket den udvikling, at domstolene i højere grad lægger kvindens forklaring til grund for en dom, hvis den forekommer troværdig og sammenhængende. Indføres en paragraf om uagtsom voldtægt, vil det blive endnu vanskeligere at bedømme beviserne, da de så ikke bare handler om, hvad den tiltalte har indset, men hvad han burde have indset. For kvinden kan det medføre en ubehagelig, detaljeret bevisførelse om hendes påklædning, handlinger osv. – om hun med andre ord selv har "lagt op til" et seksuelt forhold og på den måde givet den tiltalte en grund til at tro, at samlejet var frivilligt, siger han.

Michael Jørgensen bakker ham op:

– Hvorfor skal man forvente, at manden er mere fornuftig end kvinden? Begge parter skal være opmærksomme på de faresignaler og signaler, der i det hele taget er i mødet mellem to mennesker, siger han.

Karina Lorentzen, formand for Folketingets Retsudvalg, ser frygten for et skred i mændenes retssikkerhed som "et væsentligt argument", men tilføjer:

– Vi ser falske anmeldelser, men med sager om uagtsom voldtægt taler vi om situationer, hvor alt peger i retning af, at det var en voldtægt, og at han burde have vidst det. Der skal selvfølgelig løftes en bevisbyrde som i alle andre retssager ved domstolen, så det kan bevises, at han ud over al sandsynlighed burde have indset, at det, han var i gang med, reelt var en voldtægt. Så der er jo ikke tale om, at mænd vil blive sat i en frygtelig situation i tusindvis af tilfælde.

LÆS OGSÅ: Det sidste, min voldtægtsmand sagde

I Norge har man siden 2000 dømt for netop uagtsom voldtægt. De norske politikere ønskede at sende et signal om, at samfundet ikke accepterer voldtægt, og håbede samtidig, at flere kvinder ville anmelde voldtægt. Der er sket en stigning i anmeldelsen af voldtægter i Norge, og antallet af domfældelser under paragraffen er ikke voldsom, som kritikerne frygtede. Domstolsadministrationen i Norge oplyser til ALT for damerne, at der sidste år blev dømt otte nordmænd efter paragraffen om uagtsom voldtægt.

Et passende niveau, som Karina Lorentzen mener, også vil tegne sig for Danmark, hvis loven bliver indført herhjemme.

– Når de er i stand til det i Norge, kan vi også. At indføre en lov om uagtsom voldtægt vil ikke føre mange flere voldtægtsdomme med sig, men være en sikkerhed i de grelle sager, hvor en mand er gået fri, fordi det har været svært at påvise, at der ikke var samtykke fra kvinden.

Bent Carlsen har sammen med Straffelovrådet, som han er formand for, gennemgået flere af de norske domme for uagtsom voldtægt og er noget overrasket:

– I en række af de sager, hvor nordmændene har dømt for uagtsom voldtægt, var vi enige om, at man herhjemme ville have dømt for forsætlig voldtægt. Det viser, at dommerne kan falde for fristelsen til at bringe forbrydelsen ind under en mildere bestemmelse om uagtsom voldtægt. Så vi risikerer at stå i en situation, hvor gerningsmænd, der i dag bliver idømt fængselsstraf for forsætlig voldtægt, bare ville få en bødestraf for uagtsom voldtægt, siger Bent Carlsen.

Individuelle, seksuelle regler
Vi møder uagtsomhedsbegrebet andre steder i den danske lovgivning – i trafikken kan man dømmes for at lave uagtsomme skader og køre et andet menneske ned ved at opføre sig risikabelt.

– Inden for færdselsområdet har vi nogenlunde faste normer for, hvordan du skal køre i trafikken, hvad der er uagtsomt, og hvad der ikke er. På seksualområdet er der jo ikke fastsat handleregler, det er temmelig individuelt, hvad man mener, der er acceptabelt. Derfor kommer vi med "uagtsom voldtægt" i en situation, hvor man skal bestemme, at gerningsmanden "burde have indset" noget i forhold til sine egne handlemåder målt op mod såkaldt normal handlemåde. Det er meget diffust og svært at dømme ud fra, siger Bent Carlsen.

Bistandsadvokat med speciale i voldtægtssager Helle Hald er heller ikke fortaler for en paragraf om uagtsom voldtægt.

– Det er et fint princip, at der skal være sikkerhed for, at nogen har begået en forbrydelse, før han eller hun kommer i fængsel. Der er andre måder at styrke ofrenes retsstilling på – blandt andet med akut støtte som en beskikket bistandsadvokat, der kommer ind i sagen fra første politiafhøring og kan føre ofrene trygt i gennem processen.

Også i Sverige har man overvejet at følge det norske eksempel og indføre en paragraf om uagtsom voldtægt. En af de svenske fortalere er Håkan Hydén, som er professor i retssociologi ved Lunds Universitet.

– Når det er ord mod ord, vinder manden. Sådan er retssystemet indrettet. Der skal ske en holdningsændring – også i samfundet – og her kan retssystemet bidrage ved at stille krav til, hvad gerningsmanden burde have indset i intime forhold. Kravet om, at manden skal være helt bevidst om, at han begik en forbrydelse, gør, at det netop kun bliver mandens syn på den seksuelle relation, som bliver afgørende for domstolen. Hvis man indfører uagtsomhedsbegrebet, giver det mulighed for at bruge en objektiv målestok i forhold til, hvad der er rimeligt i den pågældende situation. På den måde kan loven medvirke til at opfylde den samfundsmæssige funktion, den egentlig er sat i verden for, nemlig at opretholde moral og etik.

Eksperterne:
- Bent Carlsen, retspræsident for Østre Landsret og formand for Straffelovrådet.
- Helle Hald, bistandsadvokat
- Håkan Hydén, professor i retssociologi ved Lunds Universitet.
- Karina Lorentzen, formand for Folketingets Retsudvalg
- Michael Jørgensen, anklager ved Københavns Politi

LÆS OGSÅ: Derfor er voldtægt så udbredt i Indien