sponsoreret indhold
5 nye børnebogsforfattere, du bør kende
SPONSORERET indhold

5 nye børnebogsforfattere, du bør kende

Du kender sikkert Ole Lund Kirkegaard, men kender også du Tobias Bukkehave, Mette Moestrup og de andre fremragende nye børnebogsforfattere? Hvis ikke, så se her, hvem I bør kaste jer over.

Foto: Getty
17. dec. 2018 | Børn | Vores Børn

Har I allerede læst ”Gummitarzan”, Lotte og Totte-bøgerne og Lindgrens mesterværker så I kan dem i søvne, og mangler du nu inspiration til hvilke nye, gode forfattere på børnebogsscenen, du og ungerne skal læse?

Så har vi samlet en håndfuld bud på nye forfattere og deres virkelig gode børnebøger, som meget vel kunne blive blandt de kommende favoritter på børnebogshylden.

Hvad siger sneugleungen Ulla.jpg1. Mette Moestrups ”Hvad siger sneugleungen Ulla?”

En fin og poetisk børnebog for de små om hvordan sneugleugen Ulla ikke helt selv forstår, hvad hun siger. Hun taler nemlig ikke rent, og i hvert fald slet ikke som andre sneugleunger gør eller bør, og det gør det svært for Ulla at få nye venner.

Men Ulla bliver ved med at prøve og øver sig igen og igen i alfabetets vokaler og lyde, og lige så langsomt begynder lydene at forme sig til ord fra Ullas næb.

Mette Moestrups lyriske pen og digteriske erfaring skinner igennem på smukkeste vis, og sammen med Charlotte Pardis fine illustrationer er bogen både relaterbar og dyb, og samtidig enkelt og småbørnsvenlig. Sætningerne er korte og fulde af små gentagelser, og bogen er rigtig god til den tidlige sprogudvikling.
Skrevet til børn i 2 til 4-årsalderen.

”Hvad siger sneugleungen Ulla?” af Mette Moestrup & Charlotte Pardi, Gyldendag, 40 sider hos Saxo.

Baltazar 1.jpg

2. Tobias Bukkehaves ”Elmer Balthazar 1 & 2”

En skøn, spændende, velskrevet og fantasifuld bog om venskab, forelskelse og anderledeshed, svøbt ind i et dragende og læseværdigt fantasyunivers.

Drengen Elmer har ret store krøller, og så har han lige købt en iPad, for det krævede hans skolemakker, Emmy, som dufter så godt at Elmer bliver rundtosset.

Men iPad’en viser sig i virkeligheden at være en portal til en anden verden -Spilverdenen Arkadia – et magisk sted fyldt med drager, sorte riddere og en ond dronning. Og en dag suger iPad’en Emmy direkte ind i Arkadia, så Elmer bliver nødt til at følge efter for at redde hende.
Bogen er til de 10 til 13-årige.

Elmer Balthazar-bøgerne er skrevet af Tobias Bukkehave, Carlsen, 347 sider hos Saxo.

Den këmpestore përe.jpg

3. Jakob Martin Strids skæve, søde børnebøger

Der er mange gode børnebøger fra Jakob Martin Strid at vælge imellem. Fælles for dem er, at de er sjove, simple og poetiske med skønne, genkendelige illustrationer, og at de med enkelte virkemidler drager børn og voksne ind i Strids mange forskellige universer.

Lige fra ”Lille Frø”, der tager fat i en lille fyr, der er fræk og anderledes og har svært ved helt at finde ud af at passe ind, over ”Historien om den kæmpestore pære”, der handler om venskab tappet fra en særligt fantasirig og varm åre, til den skøre rimebog ”Min mormors gebis”, som med fantasifulde rim og remser tager børnene med på en skør og sjov rejse.

Bøgerne er skrevet til børn på 4-6 år.

”Lille Frø” af Jakob Martin Strid, Gyldendal, 39 sider.
”Historien om den kæmpestore pære” af Jakob Martin Strid, Gyldendal, 99 sider.
”Min mormors gebis” af Jakob Martin Strid, Gyldendal, 27 sider hos Saxo.

Carl er Carl.jpg

4. Ida Jessens Carl-bøger

Mange voksne kender udmærket Ida Jessen som en god og prisvindende forfatter til massevis af romaner og noveller.

Men hun har faktisk også skrevet en superfin stribe børnebøger om elefantungen Carl, der lever et helt almindeligt liv, som mange børn og familier kan genkende,komplet med konflikter, nedsmeltninger, glædeudbrud, bekymringer og børnehovedbrud i både stor og lille skala.

Carl-bøgerne er skrevet med en fin og umiddelbar hverdagsrealisme og på lyrisk og let form til de mindste om livet i børnehøjde - fortalt kærligt og hjertevarmt.

Nogle af Carl-bøgerne er til mindste fra 1 til 3 år, mens andre er for 3 til 5-årige.

Carl-bøgerne af Ida Jessen, Høst & Søn, 28-193 sider hos Saxo.
Hest horse pferd cheval.jpg

5. Mette Vedsøs ”Hest horse pferd cheval love”

Børnevenskaber er tit ligeglade med sociale skel og kulturelle forskelle, og det er netop venskaber på tværs af den slags, Mette Vedsø kredser om i flere af hendes børnebøger.

I ”Hest horse pferd cheval love” beskriver hun venskabet mellem Naja og Taxa, som kommer fra vidt forskellige verdener og måske ikke har meget andet tilfælles, end deres store kærlighed og interesse for heste. Men ud af dét vokser et smukt, stærkt og omsorgsfuldt venskab, der også bliver en hjælp, når pigerne så småt vokser ud af barndommens trygge boble.

Mette Vedsø skildrer det hele nuanceret, enkelt, malerisk og stærkt. I det hele taget bedriver hun venskabsfortællinger, voksne også kan lære af.
Skrevet til 11 til 13-årige.

”Hest horse pferd cheval love” af Mette Vedsø, Jensen & Dalgaard, 128 sider hos Saxo.