Irene Kubel efter 'Robinson'
Irene Kubel efter "Robinson"

Voldsom video: Irene kollapser efter "Robinson"

Irene Kubel havde tabt ni kilo i ekspeditionen og var efter eget udsagt skin og ben til sidst. Det resulterede også i et trist exit. 

logo herognu HER&NU HN

Irene Kubel lod sig med vilje tabe til Anton Pedersen i duel i ø-rådet, efter hun havde trukket hele sit hold med i faldet ovenpå tabet til Anders Thimm i dagens afsnit af "Robinson ekspeditionen". 

Irene har tidligere i ekspeditionen kollapset, og hun har i den forbindelse udtalt, at hun burde være stoppet, mens legen var god. Det viste sig nemlig, at Irenes krop var mere svækket, end hun havde regnet med, og kort efter sit exit kollapsede hun igen. 

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald afslører nyt program

 Artiklen fortsætter under videoen.

Det fortæller hun til HER&NU. 

– Jeg er rigtig, rigtig tynd. Jeg har tabt mig ni kilo. Jeg vejede 66, da jeg kom ind. Jeg er mager. Min krop er færdig. Jeg havde også været syg forinden og havde tabt yderligere fire kilo ugen op til "Robinson", og dem manglede jeg. Jeg vejede ellers 70 kilo og var så stolt af mig selv, og så blev jeg syg, det var den værste start. 

Det er først, da Irene er blevet kørt til hotellet, hvor hun møder René, der røg ud af ekspeditionen ugen forinden, at det går helt galt. 

– Jeg kollapser, da jeg får mad. Jeg får at vide, at det er af underernæring. Kroppen går i chok, mit hjerte begynder at galoppere fuldstændig, jeg begynder at kampsvede, min krop begynder at ryste. Jeg fik det virkelig skidt, og der er bare ingen bortset fra mig og René, fortæller Irene og viser videoen til HER&NU. 

En video, som vi har fået lov at dele i denne artikel. 

– Jeg viste min mor den video her, og hun begyndte at hyle. Jeg begyndte sgu også at hyle, da jeg så mig selv. Det var forfærdeligt, siger Irene, der kom på en speciel diæt efter oplevelsen.  

– Jeg fik derefter at vide, jeg kun måtte spise brød, for min krop skulle vænne sig til, der igen var mad. Det tager mig også fire-fem dage at komme mig over det. 

I dag er Irene tilbage i sin vante krop. 

– Jeg vejer i dag 68,5 og har det godt igen, slutter Irene. 

Se den voldsomme video af Irene efter "Robinson"-exit øverst i artiklen.