5 veje til mere overskud i hverdagen
SPONSORERET indhold

5 veje til mere overskud i hverdagen

Der skal ikke så meget til, før både du og din familie får mere tid i hverdagen og dermed et nyt mentalt overskud, som smitter positivt af på hele familien. Her får du fem bud på, hvordan dit familieliv kan blive sjovere og mindre hektisk.

Af:: Christel Thrane, Vores Børn Junior, januar 2010
27. apr. 2010 | Børn | Vores Børn

Lige om lidt bliver alting bedre. Børnene er glade og velfungerende, de spiser dejlig, økologisk mad, som de selv er med til at lave, mor har et spændende arbejde og dyrker sport og kommer i superform, mens far arbejder meget mindre og kommer tidligt hjem og hygger med familien. Økonomien er der styr på, og naturligvis bliver der holdt masser af sjove middage med fantastiske venner, og behøver vi at nævne, at aftenerne og weekenderne er smækfyldt med dejlige, åndrige samtaler med ens partner og en masse dejlig sex?

Men der er kun 24 timer i døgnet. Det er et faktum, som desværre ikke er til debat. Eller demokratisk afstemning. De 24 timer kan ikke forøges, forrentes eller overtrækkes, ligesom vi gør med ressourcen penge. Forfatteren og foredragsholderen Trine Kolding har i en årrække hjulpet erhvervslivet med at blive bedre til at styre tiden, og med udgangspunkt i sit eget familieliv har hun nu skrevet bogen ‘Førstehjælp til travle børnefamilier’. Her giver hun sit bud på, hvordan vi travle forældre kan få lidt bedre styr på tiden – for hendes påstand er, at det kan rent faktisk godt lade sig gøre at få det hele til at gå op. I skal bare tænke jer en smule om. Og det, uden at I skal lave jeres liv om til et stort regneark eller to-do-liste.

“Jeg tager for tidligt på arbejde, og alligevel kommer jeg for sent hjem.”

Citatet er blandt Trine Koldings favoritter, fordi det så klart og tydeligt udtrykker den evige konflikt mellem arbejdslivet og familielivet. Rigtig mange af de mennesker, som hun møder på sine kurser om personlig planlægning, har store udfordringer med at få tid til det spændende job og et godt familieliv, og her er der ikke engang tænkt på den motion, de drømmer om at få overskud til at lave eller de mange venskaber, de savner at dyrke.

“Jeg tror sagtens på, at det kan lade sig gøre at have et spændende arbejdsliv og hjemmeliv, men vi er nødt til lige at justere på vores forestillinger om, hvad et godt familieliv er. Vi lever i en tid, hvor den ikke får for lidt med glitter-sprayen. Alt skal være så perfekt og smukt, men måske skulle vi overveje, om det er for vores egen eller andres skyld, at vi iscenesætter sådan et glansbillede af familielivet,” siger Trine Kolding, som i 2005 blev mor til tvillingerne Mikkel og Rasmus og selv kæmpede en hård kamp med at få planlægningen til at gå op i en højere enhed.

“Med ét forsvandt spontaniteten og følelsen af at have styr på tiden. I stedet fyldtes døgnet af søvnløse nætter, der trak spor i hverdagene, og endeløse lister over ting, der skulle nås. Samtidig hobede frustrationerne sig op over ikke at kunne få enderne til at mødes,” siger Trine Kolding, som begyndte at forske i, hvordan man bedre kunne få tiden til at slå til. Hun har i den forbindelse fundet ud af, at rigtig mange af os er store tidsoptimister.

Hun foreslår derfor, at I starter med at lave en helt enkelt øvelse. Gerne hele familien sammen, hvor I finder ud af, hvor lang tid I egentlig bruger på alt det, I skal nå i løbet af en dag, en uge og en måned.

“Det er ikke noget med, at I skal lave jeres familie om til et excel-ark, men det er en rigtig sjov ting at se sort på hvidt, hvor lang tid alting tager og hvordan, der reelt ikke er timer i døgnet nok til alt det, I skal.”

Trine Kolding foreslår, at I starter ud med at få styr på de fem vigtigste faktorer i et familieliv – jeres tid, hinandens pligter, børnenes rolle, indkøbsvaner og jeres økonomi.

Læs de gode råd på næste side

1. Børn på banen

Hvorfor ikke lave socialt samvær ud af pligterne? Når der alligevel skal males, så mal den samme væg i stedet for at tage fat i hver jeres rum. Når vasketøjet skal foldes og lægges sammen, eller der skal slås græs, så hjælp hinanden, og gør det sammen i stedet for at dele opgaverne op mellem jer. Det giver sig selv, at det vil frigive mere tid til jer forældre, hvis børnene kommer mere på banen og hjælper til med det praktiske. Trine Kolding har i den forbindelse et helt lavpraktisk tip. Indret køkkenet og resten af huset, sådan at jeres børn kan nå tingene og være med, og indfør belønningssystemer.

“Vi har indrettet køkkenet sådan, at vores sønner på 4 år kan nå tingene. På den måde kan de hjælpe med at tømme opvaskemaskine og skal ikke have vores hjælp til alting. Vi har indført et belønningssystem, som virker helt perfekt. Vi har lavet en lille bog til dem, som hedder ‘Rasmus’ og Mikkels hjælpe-til-bog’, og så får de klistermærke, hver gang de hjælper til. Det er en lille ting, som de fleste nok kan overskue at indføre, men som har en kæmpe effekt,” siger Trine Kolding.

2 Pligter

Lav en liste med alle pligter og opgaver og sjove ting, der skal nås. Alt fra, hvem der skal hente/bringe, hvem laver mad, hvem kører bil på værksted og alle de ting. På den måde undgår I at gå rundt og være negative og millimeterdemokratiske på den helt øv-agtige måde.

“I vores familie har vi delt det op, sådan at vi bytter hver anden uge for at få en smule variation. På den måde kan det skifte lidt, hvem der har ansvaret for at putte børn, smøre madpakker, hente og bringe, støvsuge med mere.

Hvis listen hænger på køleskabet, så ved man, hvad man selv har ansvar for, og så behøver man ikke gå og håbe på, at nogle af de andre familiemedlemmer gør det. Det er de mange pligter, som bliver så sure, når hverdagen kører, og hverdagen bliver for travl, som kan smadre enhver familie,” siger Trine Kolding, som selv om hun er ekspert i det her, stadig godt kan tage sig selv i at gå og tænke: ‘Hvorfor er det altid mig, der skal vaske tøjet i den her familie?’

Lige indtil hun går over og kigger på listen over alle de ting, hendes mand laver – så ved hun, hvorfor det er hende, der vasker tøjet. Derfor, skriv alle jeres gøremål op, fordel dem, og hav listen hængende fremme, så alle kan huske deres pligter.

3 Optimér familiens indkøb

I kan frigive en masse tid i løbet af en uge, hvis I planlægger familiens indkøb på en god måde. Både den tid, det reelt tager jer at køre ud og købe ind, stå i kø, køre hjem og pakke ud. Men også den tid, det tager, konstant at skulle tage stilling til, hvad der mangler i husholdningen, og hvad familien skal have at spise.

Vi ved det alle sammen, så vi kan kun appellere til, at I kaster jer ud i det og fast køber ind en gang om ugen i stedet for. For eksempel fredag aften, hvor der er ret tomt i butikkerne eller tidligt lørdag formiddag, så du undgår køerne.

I løbet af ugen kan I så nøjes med at spæde op med lidt ekstra mælk og brød. Planlæg indkøbene grundigt. En times planlægning kommer tifold igen. Faktisk vil I sandsynligvis opleve, at I også kommer til at spise mere varieret og økonomisk på den måde. I kan også overveje at få et par dages middage leveret til døren. Retnemt.dk, Aarstiderne og Middagsfred.dk har gode ordninger.

4 Tiden

Rigtig mange børnefamilier har alt for meget, de skal nå hver eneste dag. Aktiviteterne eksploderer efterhånden, som børnene vokser. Hvis jeres liv føles som en lang to-do-liste, hvor det behagelige består i, at punkterne kan streges ud, snarere end dét at være deltager i selve begivenheden, så er det tid til at råbe vagt i gevær!

“Vi bruger selv en familiekalender til at få et overblik over alt det, vi skal nå af sociale begivenheder. Vi har vores egen lille kamp, hvor vi bor, fordi der er så mange tilbud om sjove aktiviteter. Men det gælder jo om at være realistisk omkring, hvor mange ting vi skal, så man ikke hænger i en klokkestreng. For ellers bliver hele livet jo bare noget, der skal overstås,” siger Trine Koldberg.

Tænk over, om jeres job som forældre har udviklet sig til at være et rent logistikcenter, hvor I bruger familiens tid til at køre jeres børn til alting? Spørg jer selv, om det er vigtigt, at jeres børn går til så mange ting? Pas på, I ikke bare overleverer jeres egen travlhed til jeres børn. Det er naturligvis helt i orden at sætte spørgsmålstegn ved mange af de ting, der bliver forventet af en børnefamilie i dag. Der er hele tiden et uudtalt pres – og nogle gange er det faktisk også udtalt. Når forældre i børnehaven for eksempel spørger hinanden om, hvad deres børn skal gå til, lægger det spørgsmål pres på de forældre, som ikke havde tænkt sig, at deres børn skulle gå til noget overhovedet.

Eller forventningen til forældrene afspejler sig i de mange opslag om hvem, der vil bage boller eller kage til det og det arrangement. Hvis opslagene i stedet var formuleret som: ’Hvem vil tage boller med?’ Så kommer der mindre pres på forældrene, og det må derefter være op til den enkelte, om bollerne skal være hjemmebagte eller fra bageren eller tanken.

Prioritér kraftigt, og tag derved kontrol over jeres egen tid – og sørg for at få tid sammen som familie.

5 Økonomien

Finanskrisen er stadig en realitet i  år, og selv om vi kan håbe på bedre tider, så er det en god idé at sætte sig ned og kigge sin økonomi grundigt efter i sømmene, når I går ind i et nyt år.

Hvad drømmer I om at få råd til som familie i 2010? Betyder det rigtig meget for jer at komme udenlands i år? Eller kunne I lige så gerne købe nye cykler til børnene og planlægge en cykeltur i Danmark? Kig på, hvor mange penge I reelt vil og kan bruge på den slags – og indret jer derefter. De gode tider, hvor man bare lånte til sit dyre forbrug, er forbi.

Er der andre dyre enkeltposter, I kan fjerne, så pengene kan bruges til det, som betyder mest for jer? Økonomerne påstår jo, at alle familier meget nemt kan skære 5 procent. af deres rådighedsbeløb til husholdningsindkøb uden at føle den store smerte ved det.

Kig på jeres vaner – er der noget, I kan købe et billigere sted? Gå alle jeres faste udgifter igennem. Er der forsikringer, I ikke længere har brug for? Aviser, fitnesskort eller medlemskaber af sportsklubber, I ikke længere har brug for eller råd til?

Husk, at budgettet skal gås igennem mindst én gang om året – så NU er et perfekt tidspunkt.