Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Anerkendende opdragelse
Foto: iStock Drop den konstante ros - det kan få dit barn til at føle, at det skal præstere for at være god nok.

Anerkendende opdragelse

Anerkendende opdragelse: Drop ris, ros og trusler

Ned på hug, og vælg de rigtige ord, når du skal opdrage lidt på junior. Små ting gør en kæmpe forskel for dit barns selvværd.

Aj, hvor er du dygtig til at tegne!’, ‘øj, hvor kan du løbe hurtigt!’, ‘sikke fin du er i tøjet!’ Lyder det som dig? Sagt i begejstring over dit hurtige, dygtige og smukke vidunder af et barn? Eller hvad med: ‘nu er du ikke en sød pige!’, ‘hold så op med det skaberi!’, ‘hvor mange gange skal jeg sige det til dig, før du kan forstå det?’ Lyder det også som dig? Nogle gange, måske?

I så fald, så skru ned for både ros og skældud – og skru op for anerkendelse i stedet for. Det giver nemlig dit barn et godt selvværd. Sådan lyder rådet fra familieterapeut Fie Hørby, der arbejder med, hvordan vi forældre taler med vores børn.

“Selv små ændringer i dit sprog kan gøre en stor forskel i forhold til dit barns selvværd,” siger Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?

“De fleste forældre roser deres børn som en del af deres opdragelse. De roser i bedste hensigt, fordi de bliver begejstrede over deres børns præstationer, og fordi de gerne vil have, at deres børn har det godt med sig selv,” siger Fie Hørby.

Mindre ros, mere anerkendelse

Men for meget ros kan få dit barn til at føle, at det skal præstere for at være god nok, forklarer familieterapeuten. Når du roser dit barn, vurderer du det nemlig også: Det var godt, skidt eller flot. Skru i stedet op for anerkendelsen, råder familieterapeuten.“Når du anerkender dit barn, styrker du selvværdet og giver dit barn en følelse af, at ‘jeg er god nok, blot fordi jeg er mig, og ikke fordi jeg er hurtig, stor eller dygtig’,” siger Fie Hørby.Det betyder helt konkret, at du skal afholde dig fra non-stop at vurdere dit barns præstationer.“Ofte gør vi det uden at tænke over det. Det kan for eksempel være, når vores børn gynger, hopper trampolin eller tegner. Så siger de jo ofte ‘se mig, mor!’ Og så er de fleste af os hurtige til at svare ‘hvor er du dygtig! Hvor er det flot, skat!’ Men her har du gang i rosen, forklarer Fie Hørby og uddyber:

Du anerkender dit barn, når du ser dit barn

“Sig hellere ‘ja, jeg ser dig, skat!’ Eller ‘det ser sjovt ud!’ Og hav øjenkontakt med dit barn,” råder familieterapeuten.For ofte svarer vi vores børn ud i luften uden at være i ordentlig kontakt ‘ja, ja, den er flot,’ siger vi. Og det er ikke at give anerkendelse.“Du anerkender dit barn, når du ser dit barn, hans begejstring og det, han kan,” siger Fie Hørby.Ifølge familieterapeuten ønsker dit barn blot et genspejl af sin oplevelse fra dig og har slet ikke i tankerne at skulle vurderes. Men det er selvfølgelig ikke forbudt at rose dit barn. Du skal bare huske at anerkende mere, end du roser.

Mindre skældud

Anerkendelse er mindst ligeså vigtig, når du har konflikter med dit barn. Her vil det imidlertid ofte være en større udfordring for dig at give den. For i konflikter er du ofte selv i affekt. Men prøv alligevel. Det kan for eksempel være, når dit barn ikke vil tage overtøjet på om morgenen og måske løber væk og gemmer sig. Så prøv at afholde dig fra at give ordrer, skælde ud eller fremsige trusler.Sig derfor ikke ‘tag så den jakke på. Nu gider jeg ikke sige det mere, kan du så tage den på! Du er simpelthen så langsom. Hvis ikke du kommer og tager den på nu, så …’ Sig hellere ‘du kan vist ikke overskue at tage jakken på i dag, kom lad mig hjælpe dig.’Eller hvis dit barn råber ad dig, så sig ikke – og råb endelig ikke – ‘du skal ikke råbe af mig.’ Men sig hellere ‘du bliver så vred, at du kommer til at råbe ting, som du ved, jeg ikke kan lide.Fortæl mig hellere, hvad der er galt.’ Eller hvis dit barn slår dig, så sig ikke, ‘det var da utroligt, som du altid skal slå.’ Sig hellere ‘jeg vil ikke have, du slår. Fortæl mig hellere, hvad du er vred over.’LÆS OGSÅ: Sådan stiller du krav til dit barnDet gælder om, at du får sat ord på dit barns følelser samtidig med, at du får sagt, hvad du vil have og ikke have og får tilbudt din omsorg. Ifølge Fie Hørby har mange forældre svært ved at holde deres børns reaktion ud, når de får et nej. Det kan være et nej til hvad som helst.En is, et stykke legetøj eller lov til at se fjernsyn. Mindre børn begynder ofte at græde, og det kan se ud, som om de faktisk optrapper konflikten.Men når børn begynder at græde efter at have fået et nej, er det, fordi de har forstået, at de ikke får det, som de gerne vil have det. Det sørger de over, og det skal de have lov til. “Du kan sige ‘det er da også det værste i verden, når man ikke kan få det, som man gerne vil have det.’ Eller ‘jeg kan se, at du bliver ked af det, fordi jeg sagde nej. Kom her og sid hos mig, indtil du får det bedre.’ Så giver du både anerkendelse og omsorg”, forklarer Fie Hørby.LÆS OGSÅ: Myter om børn og opdragelseNår det er så vigtigt at styrke dit barns selvværd, skyldes det, at selvværdet er det, vi er, forklarer Fie Hørby.

Er jeg god nok, som jeg er?

“Hvis dit barn har et godt selvværd, bliver han ikke så let væltet omkuld, når der er et eller andet, han ikke kan finde ud af: At tegne flotte A’er, lukke lynlåsen på jakken eller løbe lige så hurtigt som legekammeraten. For så ved han med sig selv, at han er god nok alligevel,” siger familieterapeuten.Det skyldes, at hvis man har et godt selvværd, så er selvtillid sjældent noget problem. Men er det modsatte tilfældet, kan en dårlig præstation føre til en grundlæggende oplevelse af ikke at være god nok til noget som helst. Det kan eksempelvis blive svært at tabe. For selvtillid er blot det, vi kan. Derfor er det altså ikke nok at tanke dit barns selvtillid op.“Selvværd er desuden vigtigt, fordi selvværd hænger sammen med dit barns evne til at mærke sig selv: At det kan jeg lide, det her vil jeg ikke, og det her har jeg brug for,” siger Fie Hørby.Du hjælper derfor dit barn til at kunne mærke sig selv og kende sig selv, når du med anerkendelse hjælper ham med at sætte ord på følelser og tanker. Vores børn lærer at forstå sig selv gennem vores samspil med dem.“Derfor er vores evne til at forstå vores børn og sætte ord på det, de føler, afgørende for, hvor godt de lærer sig selv at kende,” siger Fie Hørby.Det gælder i alle livets forhold. Det kan for eksempel være, når du giver dit barn anerkendelse ved at sige ‘jeg kan se, at du bliver ked af det, når storesøster siger godmorgen til dig på den måde. Det er heller ikke i orden.’ Eller ‘du bliver så begejstret. Det er dejligt, og jeg synes også, det er spændende. Men nu er vi i bussen, så jeg vil gerne have, at du taler mere stille.’Du anerkender dit barns følelser, og du hjælper det med, hvordan man omgås hinanden, og hvilke regler der gælder.

Drop de tomme trusler

Nu vi er i gang, kan du også lige så godt få udryddet de tomme trusler. Som familieterapeut oplever Fie Hørby, at vi forældre ofte kommer til at udstikke tomme trusler ‘hvis du ikke holder op med at plage, så kommer du aldrig med ud at handle mere.’ Eller ‘hvis du ikke kommer med nu, så går jeg.’ “Men de kommer jo med ud at handle igen, og du går jo ikke.

Prøv i stedet at bevare omsorgen ved at sætte dig ind i dit barns frustration over at have lyst til noget, som han ikke kan få, og gå med i stedet for imod. Sig for eksempel ‘du vil rigtig gerne have den is, og så blev du ked af det, da jeg sagde nej. Kom, lad mig trøste dig’,” anbefaler Fie Hørby.

Men fortvivl ikke, hvis det ikke lykkes dig at styre uden om faldgruberne, når du bliver spontant begejstret over dit barn og pludselig igen står og roser din lille skat til skyerne af bar vane. Og fortvivl heller ikke, hvis I tørner sammen i en konflikt, og du kommer til at skælde ud, glemmer kropssproget, eller kommer til at lange en trussel ud.

“For du kan altid rydde op baglæns,” siger familieterapeuten. Det er bare at gå tilbage og sige undskyld, hvis du har gjort dit barn uret. Og så prøve at gøre det bedre næste gang.

LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed, Børneopdragelse og Familieliv