Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Colourbox

Bedste er død: Hjælp dit barn gennem sorgen

Når dit barns bedsteforældre dør, er sorgen dobbelt for dig. Du skal både rumme din egen sorg og samtidig få dit barn helskindet igennem den svære situation. Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen forbereder dig her til en af livets svære stunder.

Faktaboks

Margrethe Brun Hansen anbefaler, at I læser bøger om døden for at prikke hul på snakken. Lad dem stå på hylden med alle de andre bøger, så dit barn kan hente historien, når han har brug for den.

“Det er så trist,” siger Margrethe Brun Hansen og sukker inderligt ved interviewets start.

Som erfaren børnepsykolog møder hun ofte børn, der har mistet deres bedsteforældre og har brug for hjælp til at sætte ord på de svære følelser. Men vi må i lag med det triste, fordi det også er uundgåeligt, og fordi det bliver værre for barnet, hvis ingen voksne aner deres levende råd, når en elsket person dør. For det barn, som jævnligt har set sin bedstemor, overnattet hos hende, spist hendes gode frikadeller og fået læst historie af hende, udløser døden et voldsomt savn. Det kan du ikke ændre, hvor gerne du end vil, men du kan hjælpe dit barn med at komme overens med sorgen og dermed give ham erfaring i at takle modgang.

“Det allervigtigste, når det gælder børn – store som små – er at sætte ord på, at livet rinder ud. Til de små under 5 år skal du finde en enkel måde at forklare døden på. Sig: ‘Mormor var gammel, og hendes hjerte holdt op med at slå. Det kunne ikke mere’,” foreslår Margrethe Brun Hansen.

Du behøver ikke gå i detaljer om sygdom og så videre, men dit barn skal have en grund, ellers kan hun blive bange for, at du eller andre pludselig dratter om. Tænk over dit ordvalg. Brug for eksempel ikke vendinger som ‘Mormor er sovet ind’ – det er for abstrakt, og dit barn kan blive angst for at lægge sig til at sove.

Fortæl en lille historie

Hvis du kan få et lille forløb eller en lille fortælling stykket sammen, hjælper du dit barn hen mod en forståelse af, hvad der er sket.

“Sig for eksempel, at mormor var blevet for træt til at passe haven, hun kunne ikke komme så meget ud og opleve noget mere. Så en dag kom lægen og sagde, at hendes hjerte var træt. Til sidst døde hun, og nu skal hun begraves,” siger Margrethe Brun Hansen.

Vær forberedt på, at små børn kan blive meget konkrete. Måske spørger de, om Bedste bliver ædt af orme på kirkegården eller, mere poetisk, om man kan kravle op til hende i himlen på en meget lang stige. Her må du finde din egen forklaring i overensstemmelse med tro og tradition i jeres familie. Der er ikke noget, som er bedre end andet, så længe du forsøger at svare uden for megen dramatik. Børn i skolealderen kan godt have brug for lidt mere forklaring om bedstemors død, især hvis de hører dig tale med andre voksne om sygdom og skræmmende ting som obduktion eller at blive brændt. Margrethe Brun Hansen opfordrer til, at du øver dig lidt på forklaringen, inden du fortæller dit barn den triste nyhed, og forbereder dig på, hvilke spørgsmål der kan komme.

Det kan være en god hjælp for de større børn at skelne mellem kroppen og sjælen, uden at det behøver blive meget religiøst.

“Jeg siger som regel, at kroppen bare er en skræl, man kan tage af, ligesom på en banan. Sjælen indeni lever videre i himlen eller i vores minder. Men hvert forældrepar må jo finde en forklaring, som de selv kan gå ind for,” siger Margrethe Brun Hansen.

Når mor græder

Det er forskelligt, hvor tætte bånd der er mellem børnebørn og bedsteforældre. I kan bo langt fra hinanden eller af andre grunde ikke ses særlig ofte, og i det tilfælde er sorgen for dit barn måske mest en forvirring over, at du er ked af det.

“Alle børn ser med rædsel til, når deres forældre græder. De kan ikke døje det. Men du må gerne vise dit barn, at det er i orden at vise følelser. Det vigtige er, at du husker at forklare din gråd. Sig for eksempel ‘så nu kommer jeg til at græde, fordi jeg savner mormor. Det er også, fordi jeg holdt så meget af hende’,” siger Margrethe Brun Hansen.

Sorgen handler om kærlighed. Husk at bruge det ord. Både til store og små efterladte. Dit barn reagerer på sorgen. Det kan du være sikker på. Men det kan være meget forskelligt hvordan. Nogle børn bryder hulkende sammen med det samme, andre går ud for at lege, men vågner måske med mareridt samme nat. Den typiske reaktion er angst. Børn bliver utrygge over forandringer, og de kan mærke, at mor og far opfører sig anderledes end normalt. De kan, ligesom du selv, føle vrede mod den døde. ‘Hun kan ikke tillade sig at dø, altså, hvad skal jeg så gøre?’ Og så er der følelsen af skyld. Selv små børn slipper ikke. De kan for eksempel blive kede af, at de ikke ville sidde hos mormor til sidst, fordi hun lugtede mærkeligt.

“Det gælder om ikke at blive bange for deres reaktioner. Det er jo godt, at de reagerer, og det er sundt, når de fortæller om deres angst, skyld og savn. Du må forsøge at finde et overskud og forklare dem, at ligegyldigt hvad de har gjort, så er det ikke forkert, og mormor forstod det godt,” siger Margrethe Brun Hansen.

Hvis børn ikke sprogligt kan give udtryk for deres sorg, så tegner de måske eller leger ‘nu dør katten og bliver begravet.’ Det er også fint. En tegning kan være et godt udgangspunkt for en snak om, hvordan man for eksempel kan blive gal i skralden over, at mormor sådan lige døde.

Med til begravelsen

“Børn over 5 år er gode til at sætte ord på deres følelser, og de forstår godt, at når du er død, så er du død og kommer aldrig mere tilbage. Men både store og små børn har brug for nogle ritualer omkring døden – nogle ‘knager’ at hænge hukommelsen på,” siger Margrethe Brun Hansen.

Hun mener, at børn fra 2 år og op har brug for at deltage i begravelsen. De skal sige farvel gennem et ritual, for det er lettere at huske afskeden på den måde, når I senere taler om mormors død og prøver at forstå. Fotos fra dagen kan hjælpe hukommelsen på gled for de mindste. Helst skal dit barn have været med til at besøge bedstefar, selvom han var syg, og det er også fint at se ham død.

“Hvis det er en person, barnet har været tæt på, er det farligt at springe over. Det gør det sværere for barnet at forstå begivenheden,” siger Margrethe Brun Hansen.

Undersøgelser viser, at børn kommer bedre gennem sorgen, hvis de er afklarede. ‘Jeg så hende jo i sengen, og hun var helt kold, da jeg mærkede på hendes kind, så hun er altså død.’ Det kan virke skræmmende, det ER døden. Så du skal tage dit barn grundigt i hånden undervejs og give hende indtryk af, at situationen er under kontrol. Du må gerne græde, men du skal ikke bryde helt sammen for øjnene af barnet i denne situation. Sørg for kropskontakt og for hele tiden at forklare, hvad der sker omkring ham. Det samme gælder ved begravelsen. Hold i hånd, og tal sammen om, hvad der sker. Hvis du selv er for ked af det til at kunne koncentrere dig om barnet, så kan andre godt snakke med barnet om salmerne, blomsterne, kisten og gæsterne, så længe du bare er i nærheden.

Nogle tidspunkter i løbet af en begravelse eller bisættelse er særligt dramatiske. Det kan være frygteligt at se kisten blive båret ud, rustvognen køre eller kisten blive sænket i graven. Her kan det være godt med moster eller kusinen, der kan hjælpe lidt med at trøste, hvis du ikke magter det.

Lav en mindebog

Begravelsen bliver en begivenhed, I kan tale om senere. Hvis du har et lille barn, som ikke forstår, hvad døden er, kan du igen og igen vende tilbage til dagen. ‘Kan du huske, at vi var i kirke, og vi sang salmer, og mormor fik mange blomster? Den dag sagde vi farvel til mormor.’

Større børn får også en bedre fornemmelse af ro og afslutning, hvis de har været med til begravelsen.

Her har de mulighed for at græde rigtig meget eller tale om den døde. Alt sammen sunde reaktioner, som du skal støtte dem i. Gråd er godt, når man er ked af det.

Efter begravelsen skal du sørge for at have nogle ting i hjemmet, der minder om mormor. Margrethe Brun Hansen råder til, at du sammen med dit barn laver en mindebog med billeder af mormor. I kan også have et billede eller en af hendes yndlingsting stående fremme.

“En dag henter barnet bogen eller billedet, og her er det så, at du kaster alt, hvad du har i hænderne og sætter dig ned for at lytte og snakke,” opfordrer Margrethe Brun Hansen.

Sorg kan man ikke sådan lige skemalægge, så det er vigtigt, at du er klar, når dit barn har brug for støtte, også selvom du er midt i kartoflerne eller en vigtig samtale. Typisk skal du regne med, at der går et år, hvor sorgen fylder i større eller mindre omfang. Herefter går følelsen langsomt over til at blive et mere almindeligt savn. Når det indimellem er meget trist, så tænk på, at hele forløbet lærer dit barn at takle kriser. En sorg giver barnet den erfaring, at man kan være skrækkelig ked af det, men man kan også blive glad igen. Det kan ikke kompensere for mormors nærvær i barndommen, men det kan blive en meget vigtig viden at tage med sig ind i voksenlivet.

Se, hvad vi ellers skriver om: Døden, Sorg og Børnepsykologi