Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Børn og tidsfornemmelse
Foto: Istock Det er ikke okay, at sige ’jeg henter dig tidligt i dag’, og så går der alligevel ni ­timer.

Børn og tidsfornemmelse

Børn og tidsfornemmelse: Hvornår er det fredag?

Først når et barn er omkring tre år, begynder det at have en egentlig tidsfornemmelse. Til mindre børn kan du forsøge at forklare tiden ved hjælp af nogle simple tricks.

HVORNÅR er vi der??? Spørgsmålet er vel nok det allermest klassiske at få stillet, når man har børn i bilen. Og de fleste børnefamilier kan nok også nikke genkendende til spørgsmål som ‘hvornår skal vi af sted? Hvornår kommer farmor? Hvornår skal vi spise? Hvornår skal vi i cirkus? Og hvornår kommer du og henter mig i dag?’

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: “Der er én slags ’første gang’, der er helt forfærdelig”

Det kan være noget af en udfordring at få en utålmodig trodsalderramt tumling til at forstå, at der går fire timer endnu, inden cirkus starter klokken 15. Kan man overhovedet forklare det?

Du kan godt opgive de store forklaringer om den lille og store viser, til dit barn er godt forbi sin tredje fødselsdag, for vores fornemmelse af tid hænger nøje sammen med sekvensforståelse, altså forståelsen af hvilken rækkefølge ting sker i. Først i treårsalderen begynder et barn rigtigt at kunne forstå opdelingen af dagen i morgen, eftermiddag og aften.

LÆS OGSÅ: 6 små råd til rejser med små børn

Det forklarer Käte From, der er privatpraktiserende psykolog og specialist inden for børneneuropsykologi. En børneneuropsykolog beskæftiger sig med hjernens udvikling og med kognitive, følelsesmæssige og sociale funktioner bos børn og unge.

– Det kræver sprog, abstrakt tænkning og problemløsning, før man virkelig forstår, hvad tid er. Og det kan små børn på under tre år ikke endnu. De har problemer med sekvensforståelse, altså rækkefølgen i det, der skal ske, og blander tingene sammen, siger Käte From.

Faktaboks

Sådan klarer du køreturen

Børn forstår ikke abstrakte udsagn som ’vi er der om 20 minutter’. Forklar i stedet tiden mere konkret ved for eksempel at tælle på fingre. Én finger kan være fem minutter, så en 30 minutter lang køretur svarer til seks fingre, som I tæller ned på, en for en. Så bliver det lettere for den lille at forstå, hvor lang tid I har kørt, og hvor lang tid der er igen.

Kilde: Käte From, neuropsykolog.

Hun forklarer, at tidsfornemmelsen udvikles stille og roligt sammen med sekvensforståelsen og hjernens øvrige overordnede styringsfunktioner i treårsalderen. Den bliver mere og mere nuanceret med årene, og hjernen er faktisk først helt færdigudviklet, når man er 20-30 år.

I starten kan barnet godt rode rundt i begreberne. Hvis han siger ‘det gjorde vi i morgen’ om noget, I gjorde i går, så er det ikke, fordi han ikke kan huske, hvornår det skete, men fordi han roder rundt i begreberne. Ret junior ved at sige ‘ja, der er rigtigt, vi gjorde det i går’, lyder det fra neuropsykologen. Hun peger desuden på, at vi voksne hjælpe børnene ved at forklare tiden mere konkret.

LÆS OGSÅ: Febrilsk ved puttetid? Sådan får du dit barn til at sove

– Hvis dit barn allerede om morgenen spørger, hvornår der kommer Disney Sjov i aften, så forklar, at først skal du i børnehave, så kommer jeg og henter dig – så skal vi have aftensmad, og SÅ er der Disney Sjov. For begreber som en halv time eller seks timer, det forstår hun ikke, forklarer Käte From.

Træn med ­æggeuret

Det er først i skolealderen, børn rigtig begynder at forstå abstrakte ting som for eksempel tid. Før det forstår barnet sekvenser, og det betyder, at hun derfor har en fornemmelse af, hvor lang tid det for eksempel tager at se et afsnit af Rosa fra Rouladegade. Og den fornemmelse kan godt trænes.

– Man kan hjælpe børnene med at få et billede af, hvad tid er, ved at bruge referencer til noget kendt. Sig for eksempel, at en time, det er det samme som et afsnit af Disney Sjov, eller at det er halvdelen af den tid, det tager at køre ned til Bedste, eller øv jer med et æggeur – tag for eksempel tid på, hvor langt I kan nå at gå på ti minutter, eller hvor meget I kan nå at rydde op på værelset på et minut, siger Camilla Justesen, der arbejder som familierådgiver.

LÆS OGSÅ: Børneværelse: To drenge – på to etager

Når vi forklarer tid for hinanden, bruger vi voksne mange forskellige begreber som ‘om en halv time’ eller ‘vi har god tid’. Men ifølge neuropsykolog Käte From giver den slags begreber først mening for børn, når de når op omkring skolealderen.

– En halv time er for abstrakt og giver ikke rigtig mening, før barnet kan klokken og har en klar tidsfornemmelse. Så sig hellere ‘den tid det tager at køre til mormor’. Og i forhold til ‘vi har god tid’, så er det jo også meget subjektivt, hvad der er god tid for dig og for mig. Men et barn vil tidligere kunne forstå begrebet ‘god tid’, fordi hun formentlig har erfaring med, at så er stemningen en anden, end hvis vi har travlt.

Hverdagens milepæle

I den integrerede institution Grangård ved Jelling arbejder pædagog Charlotte Caspersen i børnehaven. Hun har arbejdet som pædagog i 15 år og møder børns spørgsmål om tid mange gange dagligt. Hendes erfaring er, at børns spørgsmål om tid oftest handler om ventetid – hvornår er det min tur, hvornår skal vi ud og lege, eller hvornår kommer min mor og far og henter mig?

Faktaboks

Sig ordentligt farvel

Tiden er også vigtig, når I siger farvel om morgenen. Men måske ikke på den måde, du tror:

– Forældre skal være ærlige og formulere sig konkret. Det er ikke okay, at de siger ’jeg henter dig tidligt i dag’, og så går der alligevel ni timer, før de ses igen. Sig i stedet for ’i dag får jeg fri klokken fire, og så henter jeg dig bagefter, ligeså hurtigt jeg kan’. Eller ’i dag henter jeg dig halv tre, så det er lige efter, du har spist eftermiddagsmad’.

Hold dit fokus på det, du gerne vil have barnet til at have – en dejlig dag: ’Jeg henter dig, når jeg er færdig med mit arbejde. Hav en dejlig legedag her i børnehaven’, siger Charlotte Caspersen, pædagog i børnehaven i den integrerede institution Grangård ved Jelling.

– Det kan være rigtig svært for børn at forholde sig til tiden. Det er et voksenbegreb, vi putter ind i børnenes verden, siger Charlotte Caspersen.

Hun har gode erfaringer med at forklare og tydeliggøre ventetiden for børnene ved hjælp af dagens tilbagevendende rutiner. Det gør de helt konkret i børnehaven ved at gøre for eksempel samling, frokost, lur og eftermiddagsmad til en slags milepæle, som børnene kan forholde sig til i løbet af dagen.

– Jeg forklarer tiden med noget, børnene kan forholde sig til. De ved godt, at vi spiser eftermiddagsmad, når vi har leget ude på legepladsen, og de har en konkret erfaring med, hvor lang tid det er. Så ved at udpege rutinerne som milepæle, har de
mulighed for at øge forståelsen for, hvor lang tid noget cirka tager, siger Charlotte Caspersen.

Den opdeling bakker familierådgiver Camilla Justesen op om.

– Når børnene er små, er det en god ide at finde nogle af dagens faste holdepunkter og bruge dem, når du taler om tid. Så du bruger morgenmad, frokost, middagslur og frugt som en slags tidsinddeling. Og så kan du udvide med timer og minutter, når dit barn bliver større, siger hun.

Ifølge Camilla Justesen er det svært at sige generelt, hvornår man kan udvide med timer og minutter, for børn er meget forskellige. Det kommer for eksempel an på, hvor interesseret barnet er i tal og bogstaver.

LÆS OGSÅ: 6 ret gode grunde til at læse for helt små børn

Pædagog Charlotte ­Caspersen oplever, at de store børn på fem-seks år i hendes børnehave får et større og større begreb om tid, i takt med at de for eksempel lærer klokken. Til gengæld giver det ikke den store mening at begynde at snakke om tid med børn, når de stadig er i vuggestuealderen.

– I vuggestuen handler det mere om at forstå den følelse, barnet har, for eksempel savn ved at sætte ord på barnets følelse. ‘Jeg tror måske, du græder, fordi du savner din mor. Og at du synes, hun har været væk i meget lang tid’. Så her vil jeg gætte på følelsen, og gøre dem trygge ved at sige, jeg er her, til du bliver hentet, siger Charlotte Caspersen, og Käte From uddyber:

Faktaboks

Tip!

Fra dit barn er 3-4 år, kan I bruge et timeglas eller app’en TimeTimer, som gør nedtælling og tid meget konkret.

– De små vuggestuebørn har ikke en fornemmelse af, at nu har jeg været her siden klokken syv. Men de kan godt være påvirkede af det og være trætte, fordi der er mange indtryk. Men det relative tidsbegreb, om de har været der lang
eller kort tid, det har de ikke. Det handler mere om forældrenes dårlige samvittighed, siger hun.

Tegn dagen

Ventetid er ikke bare noget, der kan være svær, når man er i institution. Den kan også være svær, når man glæder sig til noget, som ligger på et senere tidspunkt. Også her er det vigtigt at gøre ventetiden så konkret som muligt.

– Tag et stykke papir, og tegn nogle tændstikmænd, så dagen bliver konkret for barnet. Først skal vi have morgenmad, så frokost, handle, måske på legepladsen – og så er der aftensmad. Og SÅ tager vi af sted. Så gør du sekvenserne i ventetiden konkrete for barnet, og du gør den genkendelig med noget, hun ved, hvor lang tid tager. Måske kan man endda krydse af undervejs, siger neuropsykolog Käte From.

LÆS OGSÅ: Vi tester: Rejseseng til dit barn

LÆS OGSÅ: “Jeg har ofte alt for store forventninger til familielivet”

LÆS OGSÅ: Fra barselsboble til fuldtidsjob

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Børnepsykologi