
Sådan støtter du dit barns første sprog
Fra dit barn siger de første ord, til der kommer hele formfuldendte sætninger ud af den lille mund, gennemgår barnet en fantastisk udvikling mod rigtigt sprog.
Først rækker dit barn armene op og vil løftes. Senere lyder det insisterende: “Op!” Og pludselig kommer en fuldstændig korrekt sætning: “Jeg vil op, mor!” Men hvad sker der egentlig undervejs på barnets sprogrejse? Følg med her.
Når dit barn runder sit første år, har I talt ordløst sammen længe. Med smil, gråd, grynt, smask, pludren og gab; barnet giver fra den spæde begyndelse udtryk for behov, og du lærer at tyde det hele. Vi er tunet ind på kommunikation og parate til næste skridt: rigtigt menneskesprog.
LÆS OGSÅ: Se hvad din babys første ord bliver
– Hvis barnet siger ‘ma-ma’, svarer vi ofte ‘mam-mam? Ja, det er mad, nu skal du se her – skal du have noget mere mad?’. Det kan vi som forældre slet ikke lade være med, siger lektor Dorthe Bleses, som er leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet og står bag en undersøgelse af børns sprogudvikling.
Faktaboks
Længe inden det første ord har din baby varmet op med pludren.
Allerede i tremåneders alderen kommer de første vokallyde, og lidt senere pludrer dit barn også på konsonanter. En klassiker er ‘da-da’.
Allerede på dette tidspunkt lærer dit barn den første vigtige regel om samtaler: At vi skiftes til at sige noget.
Hold øjenkontakt, mens I ‘snakker’. Pludder er et internationalt sprog, og derfor siger kinesiske babyer også ‘dada’.
Først omkring 10-måneders alderen begynder dit barn at indstille sine taleorganer (læbe, tunge og strube) på danske lyde, og pludderet får specifikt præg af modersmålet.
– Sådan viser du dit barn, at sproget bruges til kommunikation, og du inddrager barnet i denne kommunikation, forklarer hun.
At du instinktivt tolker barnets lyde, virker motiverende på den lille nye sprogbruger, og det er en vigtig forudsætning for, at det første ‘vov’ eller ‘hej’ finder vej over læberne. Dit barn opdager, at de skægge lyde, som mor og far sprøjter ud af munden, ikke bare er for sjov – men skal bruges til noget.
Forstår meget
Selv om din baby ikke selv kan tale, forstår barnet en masse. Halvdelen af alle danske børn har forstået deres første ord, når de er ni måneder. De ord, barnet kender og forstår, kommer typisk fra den nære dagligdag, for eksempel ‘mor’, ‘far’ og ‘mad’ eller faste vendinger som ‘er du sulten?’ og ‘hvor er bamse?’.LÆS OGSÅ: Sprog: Sådan lærer dit barn flere ord hurtigere!– Du kan spørge barnet ‘hvor er far?’ – og så kigger han på far. Senere peger han måske på ham. Det er vigtigt i dit barns tidlige sprogudvikling, at du sætter ord på ting og begivenheder i hverdagen og sætter dem ind i en kontekst, siger Dorthe Bleses.Dit barn ved nemlig endnu ikke, at der er noget, der hedder ord. Han skal først til at lære at koble lyde sammen med forståelse. Første gang du siger ‘se, en sød hund’ og peger på dyret med fire ben og en snude, forstår din etårige ikke en lyd. Men næste gang begynder det måske at dæmre: Barnet forstår, at den lyd – hund – åbenbart bruges om det der dyr.Nemme dyrelyde
En ting er at fatte, hvad sproget går ud på. Noget andet er selv at fabrikere lyde med munden – en vanskelig kunst. Omkring 16-månedersalderen har halvdelen af alle danske børn sagt deres første ord. Eller dyrelyd.– Det er nemlig lettere for et barn at forstå dyrelyde end andre ord, vi siger, for vi prøver jo at lyde ligesom dyret, når vi siger ‘vov-vov’, ‘mijauuuv’ eller ‘muuuh’. Såkaldt lydmalende ord er nemme at genkende for barnet, forklarer Dorthe Bleses.I en strøm af lyde lægger dit barn mærke til ord, der skiller sig ud, for eksempel gennem dit toneleje. Derfor er det også fint at tale lidt ‘overdrevent’, når der er små børn i nærheden.LÆS OGSÅ: Sprog: Husk at tale med din baby– Alle forældre bruger det, der i fagsprog hedder børnerettet tale, hvor du automatisk tilpasser dit sprog til barnet og bruger den der overdrevne tone. Det gør vi, fordi barnet elsker det, men det gør det også nemmere for barnet at identificere hvert enkelt ord, når vi betoner det: ‘Se, her er din baaaamse’, eksemplificerer Dorthe Bleses.Mor og far
Samtidig er nogle bogstaver sværere at sige end andre. Det er nemt at sige b og m, men sværere at sige f, s og v, fordi læber og tunge skal koordineres ret præcist. Blandt et barns første 100 ord vil der typisk være 25, der starter med b – eller som barnet udtaler med b, for eksempel ‘bar’ (far). Og det ‘uretfærdige’ er, at selv om det er sværere at sige f end m, så siger de fleste børn ‘far’ før ‘mor’ .Der er ikke lavet undersøgelser, som kan forklare hvorfor, men nogle sprogeksperter mener, at det kan handle om, hvem der taler mest derhjemme. Jo hyppigere barnet hører et ord, jo hurtigere lærer det ordet. Så hvis mor taler mere end far, så hører barnet jo oftere ordet ‘far’, lyder forklaringen.Tal om hverdagen
Når barnet siger sine første ord, begynder vi straks at øve, så spyttet sprøjter: ‘Kan du sige mor? Kan du sige far? Mormor? Dukke?’ Men i virkeligheden støtter du bedst dit barn ved at tage udgangspunkt i naturlige situationer.Helle Aagaard, talepædagog i Helsingør Kommune, forklarer, at den tidlige sprogstimulering handler om sprog i hverdagssituationer.– Peg på bananerne, når I er ude og handle, og sig ‘se, her er bananerne!’. Eller sæt sprog på, når bleen skal skiftes: ‘Her kommer du med den ene fod, og her er den anden, og her er din lille, tykke mave’, siger hun.Det gælder også om at bruge så meget melodi i stemmen som muligt.– Jo mere levende en stemme du bruger, jo mere interesseret bliver dit lille barn. Vi andre har det jo på samme måde: Hvis vi hører en foredragsholder, der taler stille og monotont, er det mere kedeligt end med varieret stemmeleje.Ordspurten tager fart
Når dit barn fejrer toårs fødselsdag, vil han eller hun sandsynligvis være midt i den såkaldte ordspurt. Fra at lære to-tre ord om ugen sætter barnet pludselig farten op til måske 10 om dagen. Rækkefølgen kører efter et fast mønster: først lydmalende ord som dyrelyde, så navneord og så udsagnsord. Når barnet har forskellige ordklasser at operere med, begynder det at sætte dem sammen. – Ikke nødvendigvis i sætninger, der ligner voksnes, men barnet kan sagtens formidle ting, siger Dorthe Bleses.LÆS OGSÅ: Fra pludren til det første ord– Kort tid efter begynder barnet at bruge endelser. Pludselig kan det for eksempel sige ‘fars bil’ og ‘biler’ i stedet for bare ‘bil’.Det går så stærkt, at dit barn måske snubler over ordene. Derfor kan det være fristende at geare ned ved selv at tale langsommere eller mere enkelt. Men det behøver du ikke.– Barnet skal opdage sprogets mønstre. Det gælder om at tale så varieret som muligt, så dit barn opdager det samme ord i mange forskellige sammenhænge, siger Dorthe Bleses.Du er forbilledet
Fra cirka toethalvt år bliver dit barns sprog mere komplekst. Barnet kan fortælle om nære ting, for eksempel hvad der er foregået i vuggestuen. Han begynder at få begreb om tid og kan referere til begivenheder, der ligger et stykke fra nu og her. Mange børn på tre år kan farverne og måske også tælle til ti.
Talepædagog Helle Aagaard råder til at sætte sprog på dagligdagen og hele tiden udvide ordforrådet en lille smule. I starten peger du måske bare på en klase bananer i Netto, og dit barn siger ‘banan’. Senere kan I tale om, at de er gule, at der er syv, eller at de smager rigtig godt.
Det er vigtigt med et sprogstimulerende miljø. Små børn lytter, og de lærer af at lytte. Så hvis I taler sammen derhjemme, følger barnet kropssprog, mimik, blikretning, melodi og tone og lærer en masse – også selv om det endnu ikke kan følge med i de enkelte ord.
– Dit barn afkoder samtalereglerne ved at lytte til sine forældre, siger Helle Aagaard.
Husk, at du er dit barns bedste sprogmodel. Samtidig har du den følelsesmæssige indføling med barnet, der gør dig i stand til at forstå det meste – også når det kommer hulter til bulter i mærkelige udtaler og alternativ grammatik.
Kilde: Lektor Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Faktaboks
Der er enorm forskel på, hvornår og hvor hurtigt børn lærer at tale.
Generelt er piger hurtigere end drenge, og i gennemsnit vil børn begynde at sige ord omkring 16-måneders alderen. Men der er store udsving.
I en undersøgelse på Center for Børnesprog af børn i 18-måneders alderen havde det ‘hurtigste’ barn et ordforråd på 261 ord, mens det ‘langsommeste’ barn kunne tre ord.
Som treårige kan nogle børn dobbelt så mange ord som deres jævnaldrende.
Det er alt sammen helt normalt, men en tommelfingerregel er, at sproget hele tiden skal udvikle sig, når barnet først er begyndt at tale; der må ikke gå tre måneder, uden at der sker noget nyt.
LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit barns sprog
LÆS OGSÅ: TV hæmmer dit barns sprog
LÆS OGSÅ: Sprog: Derfor begynder din tumling pludselig at stamme