Din indre løvemor: Fingrene væk fra min baby!

Nåårh, babyfusser!”, udbrød en af mine veninder, som var kommet forbi på barselsvisit, da min lille Elias bare var et par uger gammel. Jeg havde glædet mig til at vise min søn frem og havde selv spurgt min veninde, om hun ville holde ham. Jeg havde bare ikke regnet med, at hun pludselig – helt uden at spørge – ville tage Elias’ strømper af og begyndte at ae hans fødder.

Wrrrraaaaaaaa! Den indre løvemor brølede med ét frem i mig. Kunne hun så holde fingrene fra min babys fødder – og det med det vuns! Jeg følte, at mine grænser blev overtrådt, og havde lyst til at snuppe Elias ud af hænderne på hende. Alligevel blev jeg høfligt siddende i sofaen med et stift smil om læben.

LÆS OGSÅ: Nybagt mor: Vær stolt af din indre løvemor!

Min veninde kunne aldrig drømme om at overtræde mine grænser med vilje. Så jeg ville ikke sige fra og såre hendes følelser. Desuden burde jeg vel også bare være glad for, at hun var begejstret for mit nyfødte barn – eller hvad?

De næste par måneder bød på et væld af lignende situationer. Ofte følte jeg, at min familie overskred spritnye grænser, som jeg slet ikke vidste, jeg havde. For eksempel, hvis nogen tog Elias op fra legetæppet uden at spørge. Hvis min mand gav andre lov til at holde eller skifte ham, uden jeg havde givet lov. Eller hvis nogen gik tæt forbi ham med en kop brændende varm kaffe (tsk, tsk!). Kender du fornemmelsen? Vi er begge normale.

Derfor vågner løvemor

Din indre løvemor vågner automatisk, når du bliver mor. Ifølge psykolog Charlotte Clemmensen er det en helt normal psykologisk reaktion. Den opstår for det første, fordi du er i gang med at knytte dig til dit barn – en helt nødvendig proces for både dig og barnet. Og mange kvinder har i den proces brug for at markere, at ‘det er mig, der er moren’ for at få plads til at mærke og nyde det lille nye liv.

For det andet opstår løvemor-reaktionen, fordi det ligger dybt i os kvinder, at vi skal beskytte vores barn mod farer. Vi er optaget af at sikre babys overlevelse, selv om risikoen for, at der sker noget med guldklumpen, er minimal. Det kan for eksempel være, at du lige må hen og mærke, om dit pus trækker vejret, når hun sover.

LÆS OGSÅ: Overlevelsesguide til nybagte mødre

Følelsen er så kraftfuld, at du bliver nødt til at tjekke det, selv om du med fornuften godt ved, at det gør hun selvfølgelig.

“Som nybagt mor står du i en helt ny situation med nye følelser og nye praktiske gøremål. Dine sanser er skærpet til det alleryderste. Du har antenner ude alle vegne og er konstant tre skridt foran, så der ikke sker baby noget,” forklarer Charlotte Clemmensen.

Derfor skal du ikke føle dig underlig, hvis du helst selv vil holde dit barn og styre, præcis hvordan mor og svigermor skal holde det. Det er blot et tegn på den altoverskyggende kærlighed, som du nærer til dit barn.

“Der findes ikke hysteriske mødre – der findes kun mødre, der gør det allerbedste, de kan, for deres børn,” fastslår psykologen.

Læs hvordan du kan melde klart ud på næste side

Beskytter babys grænser

Din nye beskyttelsestrang kommer ikke kun dig, men også dit lille barn til gode. Ligesom du har behov for at knytte dig til din baby, har din baby også brug for at knytte sig til dig. Derfor er det fint, at babyen mest er hos dig i starten, og at det handler om jeres lille familie derhjemme.Som mor er det dig, der forvalter din babys grænser. Siger du ikke fra, kan dit barn sikkert gå rigtig meget fra arm til arm. Så sæt de grænser, som du selv har det bedst med. Er du rolig og harmonisk, smitter det af på baby, fortæller Charlotte Clemmensen.Ifølge psykologen bliver nogle babyer nemt stressede, når de sidder hos andre, mens andre ikke reagerer negativt. Hun råder dig til at følge din egen mavefornemmelse.“Det er dig, der kender dit barn bedst. Har du en fornemmelse af, at det er for meget for dit barn at være i ‘fremmede arme’, så stol på den fornemmelse – uanset hvad andre siger!”

Meld klart ud

Det bedste, du kan gøre for at respektere din indre løvemor, er at fortælle familie og venner, hvordan du har det. Vær klar i spyttet.“Fortæl, hvad du gerne vil have, frem for hvad du ikke vil have. Det bliver mere positivt modtaget,” siger Charlotte Clemmensen. Så sig hellere: ‘Jeg vil gerne holde Karmen selv’ end ‘jeg vil ikke have, at du holder Karmen’. Det er helt okay, hvis du har det bedst med, at ingen andre end dig holder din baby i starten.Ifølge psykologen er det bedst ikke at komme med for mange forklaringer, når du melder ud til din familie og venner.“Læg ikke op til, at det er til diskussion. Sig ‘sådan gør jeg som mor!’ – selv om du måske er usikker,” siger hun. Det er nemlig lettere for andre at forholde sig til dig og din baby, når du står ved, hvordan du har det. Tænk på, at det ikke kun er dig, men også din familie og dine venner, der står i en ny situation.LÆS OGSÅ: Få en god start på amningen

Hurra for løvemor!

For mit eget vedkommende gik der lang tid, inden jeg blev okay med min indre løvemor og turde melde mine grænser ud til nære og kære. Men efterhånden blev jeg mere cool.Endelig kunne jeg neutralt og venligt sige, hvis jeg helst ville holde Elias selv. Eller ikke havde brug for råd, med mindre jeg selv havde bedt om dem. Helt uundværlige kompetencer, hvis man ikke selv helt skal forsvinde men indtage mor-rollen! Min mand og jeg fandt også på en fantastisk standardsætning, som vi brugte, når nogen – uønsket – havde taget Elias op eller holdt ham lige lovlig længe:“Han skal lige ud og skiftes,” smilede vi og hapsede vores guldklump ud af favnen på alle de velmenende og dikkende tanter og onkler. Så ja – det er helt okay, at du har brug for at have dit lille barn for dig selv i starten. Han er jo nærmest lige kommet ud af din mave! Følg din mavefornemmelse. Og hvad så, hvis nogen synes, du er pylret? Hurra for løvemor!LÆS OGSÅ: Nybagt mor: “Afstem forventninger med de nærmeste”LÆS OGSÅ: 10 tip til god kommunikation med bedsteforældreLÆS OGSÅ: Karen-Helene Hjorth: “Stol på, at du ved bedst”Næste side: 7 gode råd når din indre løvemor brøler

Når din indre løvemor brøler

1. Du er ikke alene
Tænk på, at der er masser af mødre derude, som har det præcis ligesom dig. Fylder løvemor meget i din hverdag, kan du glæde dig over, at du i hvert fald er bevidst om dine grænser. Hellere brøle højlydt end indvendigt.

2. Hysterisk – dig? Nej!
Der er en helt naturlig psykologisk forklaring på, at vi kvinder helst vil have vores vidunder for os selv. Du er ikke en hystade. Du er bare i fuld gang med at knytte dig til dit lille barn og dybt optaget af at passe godt på det. Så byd din indre løvemor velkommen!

3. Tal med din partner
Fortæl din elskede, hvordan du har det, og træk vejret dybt, og tæl til ti, hvis han ikke lige forstår dig med det samme. Måske skal du forklare det mange gange. Han har ikke båret baby i ni måneder, han ammer ikke og kan have det anderledes end dig.

4. Sig fra
Lær dine nye grænser at kende ved at stole på din mavefornemmelse. Respektér dig selv, og fortæl din familie og dine veninder, hvad du ønsker af dem. Får du besøg, og vil du helst selv holde baby, så sig det på forhånd, så ingen bliver skuffede.

5. Hit med baby!
Går din baby ‘på omgang’ til en familiefest, og har du svært ved at sige til svigermor, at du vil have ham tilbage nu, så sig aldrig ‘skal jeg tage ham?’ Måske får du et nej. Sig hellere ‘Vitus skal have lidt mad’ eller ‘Vitus skal lige skiftes’, og tag dit barn tilbage.

6. Det bliver nemmere
Bare rolig – du kommer ikke til at have følelserne udenpå for evigt. Som tiden går, begynder du at slappe mere af. Løvemor forsvinder ikke helt, men bliver en integreret del af dig. Jo mere, du har respekteret dine egne følelser i starten, jo lettere kan du give lidt slip og finde en balance, hvor andre også kan komme til, og du kan vise dit barn, at omverdenen ikke er farlig, men vil dit barn det godt.

7. Giv artiklen videre
Send artiklen her til din partner, mor eller svigermor. Så behøver du ikke forklare så meget – du har her skriftligt belæg for, at det ikke er dig, der er noget i vejen med. Tillykke med, at du er i kontakt med din indre løvemor. Wraaaaa!