"Du kan godt" – sådan får du dit barn til at gøre tingene selv

”Mor skal give jakken på”, ”bære bære”, ”jeg kan ikke selv” – er nogle af de kommentarer, jeg ofte får fra min fireårige søn og min toårige datter. Og oftest giver jeg op fra start af og bærer min datter ned af trappen, selvom hun selv kan gå, og jeg giver min søn tøj på – selvom jeg ved, at han selv kan trække det på – fordi jeg er bange for, at det ellers udvikler sig til en tidskrævende konfrontation (eller et barn med vrangen ud på trøjen). Og jeg skal jo på arbejde.

Men faktisk giver det anledning til dårlig samvittighed fra min side, når jeg for eksempel ser, hvordan min søns veninde selv smører sin frokostmad og hælder sin mælk op, hvor jeg stadig gør det for min søn – og for eksempel laver morgenmadsanretning, i stedet for at lade ungerne tage selv. Det er nu engang hurtigst og nemmest at gøre tingene for dem, synes jeg. Men er det egentlig det bedste for mine børn?

LÆS OGSÅ: Curling: Hjælper du dit barn med ALT?

Nej, siger børnepsykolog John Aasted Halse. Han mener, at det er meget vigtigt at vi lader børnene gøre de ting, de udviklingsmæssigt er klar til, selv.

– Der ligger udvikling i det. Barnet opnår nogle kompetencer og færdigheder ved at gøre tingene selv, og deres udvikling ligger altid i spændingsfeltet mellem, hvad det kunne i går, og hvad det gerne vil kunne i morgen. Udfordringerne ruster barnet til at kunne klare livet og verden, siger John Aasted Halse.

Mindre servicering

Han forklarer, at dit barn, når det bliver præsenteret for en opgave – en der passer udfordringsmæssigt til dets alder – kommer i vækst. Barnet bliver stolt over, at det klarede en udfordring.– Så kan de gå ud og prale og sige i børnehaven: ”Det er mig, der tømmer skraldespanden derhjemme.” Her er både selvtilliden og selvværdet i spil. Selvtilliden i ”se hvad jeg kan”, og selvværdet i ”se hvad jeg er – jeg er sej”. Og dén følelse får barnet, fordi det prøvede og kunne, siger John Aasted Halse.John Aasted Halse mener, at vi står midt i et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os væk fra curlingbørn, der fik gjort alt for sig, til en mere bevidst forældregeneration, der erkender, at man i positiv forstand skal udfordre sine børn gennem ikke at gøre alt for dem. Mindre servicering simpelthen.LÆS OGSÅ:

Giv dit barn selvværd uden ros– Der er flere forklaringer på, hvorfor forældre gør og har gjort mere for deres børn, end de egentlig burde. Dels fordi det er hurtigere som voksen at gøre tingene selv, så vi hurtigere kan komme til at ”hygge” os. Dels ligger der også det i det, at man som voksen kan føle, at børn ikke skal døje med alle de praktiske gøremål, men bare have lov til at lege osv. Dét dækker over en voksenkonstruktion, hvor der er noget, der hedder de sure pligter og arbejde, og der er noget, der hedder sjov og fritid. Men i et børneperspektiv ser det med at hjælpe til i hjemmet osv. helt anderledes ud. For børn er at hjælpe med at lave mad en leg, hvor vi som voksne har en tendens til at tænke, at barnet synes det må være kedeligt og trist, siger John Aasted Halse.

Du skal ikke motivere

At motivere dit barn til at hjælpe til med de huslige pligter er en vigtig ting, mener sundhedsplejerske Dorte Fischer.– Om det er at bære noget ud fra bordet eller hjælpe med noget andet, så er det med at have en plads motorisk motiverende, samtidig med at det giver barnet en følelse af at have en plads i familien, når det får lov til at sætte en kop ind på bordet. De vil faktisk gerne hjælpe rigtig meget, siger Dorte Fischer.LÆS OGSÅ: Lær dit barn at fordybe sigMen hvordan motiverer jeg min søn på fire år til selv at tage sine bukser på? John Aasted Halse mener ikke, vi som forældre skal tænke i at motivere, når det handler om børn i førskolealderen. Vi skal hellere bare lade være med at gøre tingene for vores børn.– Vi voksne har så travlt, at vi ikke orker at inddrage børnene – og så tænker vi også, at nu skal vi jo ikke stjæle barndommen fra børnene. Så vi overbeskytter dem. Tilsammen gør det, at vi ender op med at amputere barnet udviklingsmæssigt. Mit motto til forældre er, at hver gang du gør noget for dit barn, som det godt selv kunne have gjort, stjæler du lidt udvikling fra dit barn. Det er igennem det at prøve nogle ting og at gøre noget nyt, at børn i positiv forstand overskrider nogle grænser, siger John Aasted Halse.

Mor gør det hele

Ifølge John Aasted Halse ligger der en kæmpe motivationsfaktor for dit barn alene i det, at du ikke gør tingene for det. Barnet lærer selv at tage bukser på, hvis du ikke gør det for ham. For hvis du bare gør det for ham, så behøver han jo ikke at anstrenge sig selv. Der skal være en grund til, at dit barn skal lære nogle ting, og den grund er ikke til stede, hvis du bare gør det hele.Så for at anspore barnet til at gøre tingene selv, skal du som voksen holde fast i, at dit barn selv kan – og sige det til barnet, fordi det tidligere har demonstreret, at det for eksempel godt selv kan tage sko på.LÆS OGSÅ: Trodsalder – Jeg vil, jeg vil, jeg vil!– Hvis barnet ikke selv kan, må man indlede med en læringsproces, hvor barnet skal til at kunne det. Og så må den voksne være forberedt på, at tingene i en periode kommer til at tage lidt længere tid. Og hvis barnet ikke vil, må man sige til det; ”Jamen, så tager vi over i børnehaven i strømpefødder”, siger John Aasted Halse.Man skal være indforstået med det, John Aasted Halse kalder for ”det kalkulerede sammenbrud”. I det ligger, at hvis dit barn for eksempel ikke har lagt sit beskidte tøj i vasketøjskurven i en hvis periode, så er der pludselig ikke flere rene underbukser. Eller hvis barnet ikke bærer sin havregrynsskål ud om morgenen, så står der gamle rester senere på dagen.

Drop den store kamp

Ifølge Dorte Fischer er måden, du gør det på utrolig vigtig. Du skal endelig ikke pace barnet frem.– Det skal være på en god måde, og den voksne skal være der som en hjælp. Nogle gange orker barnet ikke at tage bukser på, for det er rigtig svært, når barnet f.eks. har stået længe med det, måske er træt og eller sultent. Man skal ikke tænke i sort på hvidt: ”Nu skal han selv tage bukser på altid”. Mere tage det en dag ad gangen. De skal nok komme til helt selv at tage bukser på hver dag en dag, siger Dorte Fischer.Hun synes ikke, at du skal gøre en stor kamp ud af det og for eksempel sige: ”Vi går ikke før, du har taget bukser på”. Men selvfølgelig må du gerne motivere dit barn rigtig meget, hvis du ved, det kan selv. Og så husk ikke at kritisere dit barn. Det gør ikke noget, hvis trøjen vender forkert.LÆS OGSÅ: Drop magtkampen ved middagsbordet– Det er vigtigt at motivere, men også indimellem at tage styringen og give barnet bukser på. Men ros alligevel barnet og sig for eksempel: “Så kom benet ned, hvor var du god til at hjælpe”, siger Dorte Fischer.Du skal ikke forvente, at det kommer til at gå totalt gnidningsfrit, når du skal have dit barn til selv at klare nogle nye ting. For der vil, ifølge John Aasted Halse, være kampe. Og ja, indimellem må du altså give dit barn sko på, selvom du ved, at det selv kan. For du skal trods alt på arbejde.– Men hvis du gør alt for dit barn, vil konsekvensen være, at når han bliver 18 år, har han endnu ikke lært at tage bukser på – i overført betydning, for det udfolder sig i noget andet. For eksempel at han stadig forventer, at du vasker hans tøj. For han kan ikke selv finde ud af knapperne på maskinen, selvom han måske har to guitarer, en mikserpult og en pedalplade inde på sit værelse med rigtig mange knapper, siger John Aasted Halse.

Stå tidligere op

At tage sig tid er noget af det vigtigste, når dit barn skal lære at klare ting selv, siger Dorte Fischer. Og det er en mangelvare for mange familier i dag. Men så må I stå tidligere op om morgenen, så du har tiden til at lade barnet tage tøj på selv. – Den stemning, der er i hjemmet, betyder rigtig meget for, om barnet har mod på at prøve nogle ting selv. Hvis det møder ros og anderkendelse, får barnet mere lyst til at prøve selv, end hvis der er lutter surhed og travlhed og ”åh nej, det er det forkerte ben”. Hvis man er motiverende og anerkendende, kommer barnets lyst til at gøre tingene selv naturligt, siger Dorthe Fischer.LÆS OGSÅ: Familieliv: 25 genveje til nemme dage– Men nogle dage vil barnet være mindre motiveret end andre. Og hvis man har tid til det, så lad det være rigtig besværligt. Lad for eksempel barnet gå op af trapperne selv til vuggestuen, i stedet for at du bærer det hele vejen. Tag det stille og roligt; tag pauser, og lad barnet udforske, siger hun. Jeg får næsten kuldegysninger ved tanken om at skulle lade min søn rende rundt med trøjen på vrangen, lade min datter hælde mælken op selv – og ikke mindst at lade min søn vaske hænder efter toiletbesøg uden, at jeg overvåger, om han nu også gør det grundigt nok. Min moderlige perfektionisme vil virkelig blive sat på prøve.

Kan dit barn klare det selv?

John Aasted Halse mener, at især kvinder muligvis har lidt svært ved at frigøre sig fra behovet for at gøre tingene for deres børn. 

– Selvfølgelig må vi gerne gøre ting for vores børn, men vi skal spørge os selv, om vores børn selv kunne have klaret de her ting? Og det kan de ofte. Og som oftest er børn helt vilde efter at kunne selv. Og det hjælper ikke, hvis vi lever efter devisen om, at ”Malene skal vente med at hælde mælk op selv, til hun har lært at hælde mælk op.” Vi ville jo heller ikke synes, at en institution var god, hvis de havde en regel om, at når de skulle i svømmehallen med børnene, ville ingen børn komme i vandet, før de havde lært at svømme. Learning by doing er en rigtig god måde at anskue det på. Børnene skal have lov til at komme helt derud, hvor de ikke kan bunde. Dér ligger der noget udvikling, siger John Aasted Halse. 

LÆS OGSÅ: Forældre skal turde bestemme

Når dit barn er i en proces med at blive selvhjulpen, skal det have den frihed, det giver, ikke at være afhængig af en voksen, der skal komme og gøre tingene for det. For den frihed vil give dit barn en kæmpe selvstændighedsfølelse.

Jeg kan selv huske, fra jeg var barn, hvor stolt jeg var, da jeg havde lært at binde mine sko selv.

– Men oplevelsen af ikke at kunne, er også vigtig. Og dén oplevelse skal vi lade børnene have, for den er nødvendig for at kunne lære nye ting, siger John Aasted Halse.