Er den der stadig?
Hvorfor gør mine bryster ikke ondt mere – burde de ikke det? Og kvalmen og den bedøvende træthed er forsvundet – betyder det mon, at babyen også er væk?
Det er ikke ret længe siden, jeg var til 12-ugers scanning, hvor alt var godt og fint, alligevel er jeg bange for, at det ikke er det – altså godt og fint. De tegn, der nærmest råbte mig ind i hovedet ’Du er gravid!’, er forsvundet. Jeg ved godt, at det er lige efter bogen, men…
Jeg har brug for forsikring. Hele tiden. Jeg har på fornemmelsen, at hvis jeg købte mig til en trygheds-scanning i dag, så ville jeg have behov for en ny i morgen.
Jeg talte med min jordemoder Marta, som gav mig det fine råd, at jeg kunne prøve at spørge og lytte i stedet for kun at tale til barnet.
”Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor gravide har denne periode uden tegn – kvalmen er væk, men babyen er endnu ikke begyndt at sparke – og jeg tror, svaret er, at det er fordi, det er tid til at tune ind,” sagde Marta.
”Når man er gravid, får du en helt anden adgang, der er dobbelt bevidsthed så at sige. Det er verdens vildteste selvudviklingskursus – hvis du vil.”
Jeg talte med min veninde om det. Og hvordan graviditeten bringer alt muligt op (usikkerhed, forholdet til ens forældre, livsstil), som man enten kan vælge at ignorere eller kigge på – og måske få dealet med én gang for alle.
Og tillid er helt sikkert et af mine store temaer. På nogle punkter har jeg enorm tillid til, at ’universet’ har fuldstændig tjek på stumperne. Og på andre punkter ikke. Og nu står jeg her – og mangler tillid til, at alt er som det skal være inde i maven.
Det er lige til at grine over – dette kæmpe skilt der bliver holdt op foran mig.
Min veninde foreslog, at jeg kunne bede baby om at give mig et tegn på, at den stadig var der.
Så i weekenden besluttede jeg at være i tillid, at vælge at være tillidsfuld. Og ikke at arbejde, men slappe af og gøre gode, rare ting.
Jeg ved ikke, om det var min tillid, der blev belønnet, om baby gav sig mere til kende, fordi jeg havde bedt om det eller om jeg pludselig kunne se alle tegnene, fordi jeg havde besluttet at stole på det gode. Men baby var der og havde det godt. Det var jeg ikke i tvivl om.
