Morsyg
Foto: Nima Stock Det er faktisk, når vores børn er allermest umulige, og vi næsten ikke kan holde det ud, at de har mest brug for os.

Er dit barn far- eller morsyg? Sådan håndterer du det

Mor skal putte, mor skal trøste, mor skal børste tænder. Far? Han skal bare holde sig væk. De fleste børn har perioder, hvor kun mor – eller far – dur, men hvordan håndterer du, at dit barn er morsyg?

Moar skal gøre det!!! Lyder det også sådan hos jer, når barnet skal skiftes, puttes, trøstes eller have tøj på? Så er den lille måske blevet morsyg. Det har selvfølg­elig ikke noget med rigtig sygdom at gøre, og Helen Lyng Hansen fra netsundhedsplejerske.dk foretrækker også at kalde det mor- eller farglæde.

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

– Når man bruger ordet morsyg, lyder det meget negativt og som noget, barnet skal stoppe med. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener godt, at man må være ekstra glad for enten sin mor eller sin far i perioder, siger hun.

Allerede fra dit barn bliver født, begynder hun at knytte sig til nære omsorgspersoner, som oftest vil være mor eller far. Og tilknytning er utroligt vigtigt for dit barns videre udvikling, siger psykolog Charlotte Clemmensen.

LÆS OGSÅ: Når baby får personlighed

– Når barnet knytter sig til sin mor eller far, udvikler det en tryg base. Den er forudsætningen for, at barnet tør kaste sig ud i verden og udforske den, så det kan udvikle sig og blive et selvstændigt lille menneske, forklarer psykologen.

Når dit barn derfor er på gyngende grund, vil første reaktion være at søge mod noget trygt og kendt. Basen. I nogle perioder er det så mor, mens det andre gange er far, lyder det fra Charlotte Clemmensen.

– Som mor har du et lille forspring, fordi du har båret barnet, du lugter af mælk, og det oftest er dig, der tager det meste af barslen. Men det kan også sagtens være far, der er den foretrukne, og jeg ser da flere og flere forældre til ‘farsyge’ børn i min praksis, fortæller hun.

Det er typisk, når dit barn udvikler sig meget motorisk og mentalt, og når der sker store skift, som for eksempel ved vuggestuestart, at hun har behov for ekstra tryghed og fysisk kontakt, som kan vise sig ved, at hun klynger sig ekstra meget til en af jer, siger Helen Lyng Hansen.

– Det er svært for et barn at være adskilt fra mor og far i løbet af dagen, for hun kan ikke forholde sig til tid og ved ikke, hvornår de kommer igen. Derfor kan hun trænge til at få fyldt sit ‘mordepot’ eller ‘fardepot’ op om aftenen, siger hun.

Brug for et kram

Når dit barn kræver mor eller far, handler det ofte om tryghed og ikke om at få sin vilje, selv om det to-treårige barn selvfølgelig også prøver grænser af. Så det er vigtigt, at du anerkender dit barns følelser i stedet for bare at blive irriteret, siger psy­kolog Charlotte Clemmensen.

– Hvis dit barn føler sig utryg og søger dig, vil hun selvfølg­elig blive endnu mere ked af det, hvis du afviser hende. Men du kan prøve at sige ‘jeg kan godt se, du vil have mor nu, men nu er far her altså’. Så anerkender du barnets følelser uden at lade hende komm­andere rundt med jer, siger Charlotte Clemmensen.

Det er meget vigtigt, at du ser og lytter til dit barn, hvis hun græder og kalder på dig – også selv om du nogle gange næsten ikke har overskud til hende. Men hvis du afviser dit barn, vil det kunne få barnet til at føle sig forkert og påvirke barnets selvværd negativt, siger netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen:

– Børn, der klynger sig til deres forældre, er inde i en periode, hvor de har behov for at være ekstra tæt på mor eller far, og derfor kommer du langt med at give et kram. Det er faktisk, når vores børn er allermest umulige, og vi næsten ikke kan holde det ud, at de har mest brug for os, siger hun.De fleste kender sikkert kla­ssikeren med, at junior kun vil puttes af mor. Du kan prøve at løse det ved at sige ‘nu læser far godnathi­­­­s­­t­orie, så kommer mor om lidt og siger godnat’, råder Helen Lyng Hansen.

Men hvis dit barn bliver ved med at græde og kalde ulykkeligt på dig, skal du lytte til hende, mener hun. Det er naturligt, at børn har brug for og skal have mulighed for at sige godnat til både mor og far:

– Det skal være rart for barnet at komme i seng, og det skal ikke gøres til en kamp. Nogle gange vil putningen foregå bedst, hvis det er mor, der putter – andre gange, hvis det er far. Hvis du ikke lytter, men insisterer på at gøre alting til en kamp, er det dømt til at gå galt og give mere gråd, lyder det fra Helen Lyng Hansen.

Afvisning gør ondt

Det kan gøre rigtig ondt at være den, som barnet ikke vil have, men husk på, at det ikke betyder, at dit barn ikke kan lide dig, understreger psykolog Charlotte Clemmensen.

– Måske er din tumling lige nu optaget af vild leg, og hvis far er bedst til det, så søger hun far. Eller måske er far meget væk, og så giver det mening for dit barn at søge dig, fordi hun lige nu er mest sammen med dig, siger psykologen.Men lige så ondt, afvisningen kan gøre, lige så hårdt er det at være favoritten og ikke kunne gå på toilettet uden påhæng. Du kan ligefrem blive træt af dit barn. Det er helt naturligt at have brug for en pause, og så må du melde ud til far, at han må tage over – med eventuelle skrig og skrål til følge, siger psykolog Charlotte Clemmensen og minder om, at de fleste børn skifter mellem morsyge og farsyge.

Om lidt er måske dig, der bare skal ‘gå væk!’ Uanset, om det er mor eller far, der er favoritten, er det vi­gtigt, at I bakker hinanden op. Jo mere både mor og far kan skifte ble, trøste og putte, desto mere naturligt er det for barnet at søge tryghed hos jer begge. Det er også vigtigt, at I får talt om, hvordan I vil tackle situationerne og bliver enige. Ellers kan mor-glæden tære på parforholdet, advarer psykolog Charlotte Clemmensen.

– Det er ikke unormalt at blive ked af det og jaloux på den, som barnet har kastet sin kærlighed på, og så kan det for ‘favoritten’ være svært at være sammen med sit barn på en naturlig måde, fordi man også vil tage hensyn til sin sårede partner. Jeg oplever ofte, at det er sværest for mor. Kvinder kan tænke, at der er noget galt, hvis barnet ikke vil dem, for de er jo … moren, siger Charlotte Clemmensen og tilføjer:

– Men mor er mor. Og far er far. I skal ikke kunne det samme, siger hun.

Brug for lidt ekstra tryghed

4 MÅNEDER
Hvad sker der: Dit barn bliver mere bevidst og forstår pludselig forskellen på ude og hjemme – og på mor og en fremmed. Måske græder hun hjerteskærende, hvis andre vil holde hende.
Det kan du gøre: Der er tryggest hos mor eller far, når man er så lille, så lad dit barn være hos dig eller far – i stedet for at sende hende på omgang til familiefesten.

8-10 MÅNEDER
Hvad sker der: Mange børn begynde at kravle og bevæge sig lidt ud i verden, som føles stor, og derfor søger de ofte mor og far lidt ekstra.
Det kan du gøre: Lad dit barn sidde på skødet hos dig eller far, når I er ude. Det skal studere verden lidt, før det er klar til at hilse på den. Pres ikke dit barn til kontakt, før hun er parat.

12-14 MÅNEDER
Hvad sker der: Nu begynder mange børn at tage de første skridt og kan komme rundt i en større verden. Mange starter også i vuggestue eller dagpleje, og det kan være overvældende.
Det kan du gøre: Dit barn kan have brug for et knus eller for at sidde i mors eller fars trygge favn, før hun er parat til at bevæge sig ud i verden igen på egen hånd.

18-20 MÅNEDER
Hvad sker der: Det går op for dem, at verden ikke kun er sjov og leg, men også kan være farlig, og derfor bliver mange ekstra tryghedssøgende. Det kan være svært for dit barn at falde i søvn.
Det kan du gøre: Dit barn har brug for ekstra nærhed og tæt kontakt. Sid hos den lille, når hun skal sove. Tal om dagen, og hjælp dit barn med at bearbejde dagens oplevelser.

2-2½ ÅR
Hvad sker der: Omkring de to år vil mange børn klynge ekstra. Eksempelvis når de skal møde nye mennesker eller går forbi en gøende hund. Nogle bliver bange for små dyr som biller og snegle.
Det kan du gøre: Vis dit barn, at der ikke er noget at være bange for. Når du tager det helt roligt, kan dit barn også være roligt.

2½-3 ÅR
Hvad sker der: Nogle børn bliver bange for mørke, og derfor kan de klynge sig til mor og far, når de skal sove. Store skift som børnehavestart kan gøre barnet usikker.
Det kan du gøre: En natlampe med svag belysning kan hjælpe barnet til at orientere sig, hvis hun vågner. Og masser af knus og kram i den første tid i børnehaven.

Storebror eller storesøster?
Hvad sker der: Når der kommer et barn mere, kan den ældste føle sig truet på sin plads og derfor søge ekstra opmærksomhed. Især hos mor, der typisk er optaget af den lille ny.
Det kan du gøre: Sørg for at give dit ældste barn ekstra tryghed og tid alene med mor.

LÆS OGSÅ: Sådan klarer I morsyge

LÆS OGSÅ: Separationsangst: Du må IKKE gå, mor!

LÆS OGSÅ: Sådan takler du morsyge

Se, hvad vi ellers skriver om: Far, Mor, Børneopdragelse, Psykologi og Børnepsykologi