Borgerforslag Bedre beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb
Foto: Getty Images (Modelfoto) En 32-årig lærer blev i juli ved landsretten frikendt for voldtægt af en 13-årig elev.

Dansk sanger vil ændre loven: En 13-årig kan ikke samtykke til sex

Bør et 13-årigt barn overhovedet kunne samtykke til samleje med en voksen, der med sin psykiske overlegenhed har udnyttet en sårbar situation til at opnå seksuel tilfredsstillelse? Nej, mener sanger Fallulah og jurist Louise Bonnevie, der sammen står bag et nyt borgerforslag.

I sidste uge tikkede en mail ind i jurist Louise Bonnevies private indbakke.

Den var fra en kvinde, som hun bevidst ikke selv havde opsøgt, men som hun havde håbet på at høre fra.

”Tak, fordi I ikke glemmer min datters sag, og tak, fordi I prøver at gøre en forskel,” lød det i mailen. Den var fra moren til den unge pige, der i sommer blev ufrivillig hovedperson i en meget omtalt retssag.

Her fik en 32-årige idrætslærer i landsretten omstødt sin dom fra byretten, hvor han oprindeligt havde fået seks års fængsel for voldtægt af kvindens datter. I stedet blev manden nu dømt for ’seksuel omgang’ - virginal og analt - med den dengang 13-årige pige. 

Landsrettens afgørelse i juli vakte stor opsigt i medierne.

Én af dem, der blev chokeret over dommen, var sanger Fallulah - med det borgerlige navn Maria Christina Apetri. Og det var på grund af hendes netværk og bevægelse kaldet ’Hej Søster!’, at Louise Bonnevie i de seneste tre måneder har arbejdet på et borgerforslag for at ændre den nuværende lovgivning, der retfærdiggjorde landsrettens dom.

For Fallulah gik i bogstaveligste forstand til tasterne, da hun læste om dommen. Den ramte hende dybt.

”Jeg blev ramt af en magtesløshed, men også et chok. Ikke nok med, at denne pige har været udsat for dette, så har hun også helt offentligt fået at vide, at hendes krænker ikke gjorde noget forkert. At hun på en eller anden måde havde del i skylden”, siger hun og fortsætter:

”Der blev ikke sagt højt: Du har voldtaget den her pige. Det blev han jo netop frikendt for. Han fik det til at lyde som om, at hun på en eller anden måde selv var skyld i det. At hun havde opsøgt ham, og at han så havde ”prøvet at hjælpe hende gennem sex”. Bare dét at sige det højt. Det lyder jo SÅ absurd og uhyggeligt. Det må bare aldrig ske, at så ungt et menneske på nogen måde skal have byrden af at skulle bevise sig selv i den situation. Jeg tror måske også, at man mærker det ekstra, når man selv er blevet mor.”

Skrev på Instagram

Den 35-årige sanger med tre døtre skrev derfor et spontant og frustreret opslag på sin Instagram-profil ’Hej Søster!’ med 13.000 følgere. Her spurgte hun også, om nogen vidste, hvad man kunne gøre? For hun vidste, at hun var nødt til at handle på det her.

”Og så væltede det simpelthen ind med beskeder fra andre, der havde det på samme måde. Alle mulige mennesker, der også var frustrerede over Landsrettens dom. Meget hurtigt var der mange, der meldte, at de gerne ville hjælpe. Jeg bad derfor om hjælp til at udforme et borgerforslag,” siger Fallulah.

Det var også på Instagram, at Louise Bonnevie så opslaget og meldte sig på banen.

”Hvis der er noget, jeg kan, så er det at forstå juraen. Og jeg syntes, at det var interessant at undersøge, hvad der skal til for at ændre lovgivningen, så dette ikke skal komme til at ske igen,” forklarer den 33-årige jurist.

Da hun selv læste om dommen i medierne, blev hun med egne ord ”rasende”. Men hun blev også blevet ramt af undren.

”Som jurist fandt jeg det enormt interessant, at Byretten og Landsretten kom til to forskellige konklusioner baseret på, hvad man burde kunne antage, er det samme bevismateriale. Jeg gik derfor ind og læst domsresuméet, og jeg kunne bare ikke forstå brugen af lovgivningen”, siger Louise Bonnevie.

”Landsretten havde lagt vægt på elementer i pigens forklaring, hvor de brugte det imod hende, fx at hun havde haft noter med, og at hun havde fået psykologhjælp. Dér tænkte jeg, at hvis det var mig, der var nævning, ville jeg have tænkt: Hvor er det smart, at den nu 14-årig pige får lov at sidde med noter, for selvfølgelig er hun traumatiseret," siger hun og fortsætter:

"De fandt blandt andet også, at hendes fremstilling ikke var troværdig eller detaljeret nok, men samtidig kritiserede de, at hende for at have taget noter, hvilket ellers vil hjælpe med til detaljerigdommen”, forklarer hun om opdagelserne i domsresuméet.

Sagen viser i det hele taget, at vi har et hul i lovgivningen, mener Louise Bonnevie, og derfor gik hun med ”jura-briller” ind i arbejdet med borgerforslaget.

”Jeg går ikke ind for, at man nødvendigvis detaillovgiver og lader enkeltsager ændre hele systemet. Men når vi er i en særlig situation, hvor det drejer sig om børn, så synes jeg, at vi skal kigge på det, så vi kan mindske risikoen for, at det sker igen”, understreger hun.

Fallulah Louise Bonnevie borgerforslag.jpgFallulah og Louise Bonnevie har aldrig mødt hinanden ansigt til ansigt, men de har arbejdet sammen om borgerforslaget per mail. (Foto: Bo Nymann/Privat)

Én ting gik igen 

Det konkrete borgerforslag har været tre måneder undervejs. Den består bl.a. af input fra jurastuderende Laura Glintborg og organisationen Everyday Sexism Project Danmark, der stillede deres jurist Zen Donen til rådighed. Og derudover har forslaget været sendt rundt i en form for høring blandt organisationer som Red Barnet og Danner.

Særligt én ting har slået Louise Bonnevie under denne proces.

”Jeg har ikke snakket med én jurist, som ikke har sagt, at den her dom er forkert. Under udformningen af borgerforslaget har jeg haft mange jurister inden over, og ingen forstår de ting, der er blevet lagt vægt på i Landsretten. De havde jo muligheden for at give ham en skærpet straf ud fra en bestemmelse i lovgivningen om ’fysisk og psykiskoverlegenhed’, der er et dansk forsøg på en form for kriminalisering af begrebet grooming. Men den bestemmelse valgte de ikke at bruge.”

Derfor har borgerforslaget fokus på at gøre grooming, hvor en voksen opbygger en relation til et barn med henblik på at begå et seksuelt overgreb, til en selvstændig strafbar handling.

”Som det står i dag i loven, er det kun en skærpende omstændighed. I sager som disse kigger man derfor først på barnets alder, dernæst går man ind og overvejer, om der er tale om voldtægt eller ej. Først senere kigger man eventuelt på, om der i øvrigt også var et element af fysisk og psykisk overlegenhed ved gerningspersonen. Der siger vi med dette borgerforslag, at det skal man faktisk kigge på med det samme. At det skal være et kriminelt forhold til at starte med,” forklarer Louise Bonnevie.

Med andre ord er retten i dag ikke pålagt at bruge bestemmelse i lovgivningen om ’fysisk og psykiskoverlegenhed’ som en skærpende omstændighed i en sag som den omtalte, hvor den 32-årige mand var pigens idrætslærer.

Oplevelse i 7. klasse 

For Fallulah har netop dét faktum været en del af drivkræften i kampen for borgerforslaget. For selvom det heldigvis er sjældent, så findes de mennesker derude, som udnytter deres særlige position.

Hun husker selv tydeligt en særlig lærer - og episode - under hendes egen skolegang. Hun gik i 7. klasse, hvor hun en dag sad sammen med en veninde alene i et lokale og arbejdede på en skoleopgave, da deres lærer kom ind.

Han kom med en ”lummer bemærkning” til veninden. Igen. Det havde han gjort flere gange før. Men denne gang italesatte den unge Fallulah det.

”Jeg får sagt noget i stil med: "Dit perverse dyr". Jeg blev bare så vred over hans måde at være på. Det føles virkelig forkert. Så blev han meget, meget vred og tog fat i mit hår og krængede mit hoved tilbage og sagde: "Det skal du aldrig nogensinde sige igen!",” husker sangeren.

Men nu gør hun det igen. Blander sig – og siger fra. Og hun glæder sig over opbakningen fra alle, som indtil nu har skrevet under på borgerforslaget.

I forslaget ønsker de også en lovændring, så seksuelle handlinger med et barn under 14 år - i stedet for de nuværende 12 år - straffes som voldtægt, samt at straffen skærpes, hvis gerningspersonen er over 18 år.

”Jeg synes virkelig, at vi er privilegerede i Danmark, at vi kan stille et borgerforslag. Det er også et statement at sige, at det her er virkelig forkert. Også hvis der er andre derude, der ikke har meldt noget lignende. Hvis de har følt sig skamfulde og forkert på den, så er det vigtigt at fratage dem den skyld og sige: I har IKKE gjort noget forkert. Det er de voksne, de myndige, der burde vide bedre. Det er dem, der har været helt forkert på den. Det drejer sig om magtforhold,” understreger hun.

Kritik af forslag

Landsrettens afgørelse har også vakt forargelse politisk. Repræsentanter for SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har tidligere udtalt, at de mener, at sagen burde give anledning til at kigge på loven for voldtægt af mindreårige.

Omvendt er Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, kritiker af den tankegang, har han udtalt til Berlingske. Han mener ikke, at der er grund til at se lovgivningen efter i sømmene, da den blev gennemgået for syv år siden, og han mener ikke, at vanskelige sager egner sig som grundlag for ændringer af lovgivning.

”Vi andre (må) have tillid til, at både beviser og strafværdighed er bedømt tilfredsstillende”, sagde han bl.a. til avisen.

Som uddannet jurist er Louise Bonnevie dog ikke fuldstændig enig med juraprofessoren.

”Det er vigtigt, at vi har tillid til vores domstole. Men det er da også vigtigt, at vi er kritiske. At vi er opmærksomme på, om vores lovgivning og domstolen følger samfundet, eller om vi er et andet sted. Vi ville aldrig have diskuteret samtykke for ti eller tyve år siden. Men vi ændrer os. Engang var det også ulovligt at være homoseksuel”, siger hun og fortsætter:

”Vi kritiserer ikke domstolene i vores borgerforslag. Vi kritiserer lovgivningen, som er udarbejdet af politikere, som har mandatet til at ændre det. Det nytter ikke noget, at vi lader stå til, når vi kan se ting, der er forkerte.”

Familiens støtte

Og så er vi tilbage ved mailen fra moren til den berørte pige. Inden borgerforslaget kom ud sidste mandag, vidste hverken Fallulah eller Louise, hvordan familien ville have det med det.

Men de håbede, at det også hos dem ville falde i god jord. Og det gjorde det.

”Vi snakkede først med moren efter, at borgerforslaget var kommet ud. Vi har læst alle deres interviews, men vi har ikke villet presse os på. Så vi har ladet hende komme til os. Hun skrev, at hun var meget, meget taknemmelig over, at vi har taget det op. Familien kæmper stadigvæk for, at sagen kan blive taget om i Den Særlige Klageinstans, da anklagemyndigheden har afvist at anke sagen til Højesteret. De har fået ny advokat på, og håbet hos dem er, at jo mere sagen fylder i medierne, og jo mere folk snakker om den, jo mere vil der komme et politisk pres omkring, at den skal gå om. Fordi vi som samfund ikke kan stå inde for den dom. Og det kan jeg godt støtte op om”, siger Louise Bonnevie.

Også for Fallulah har familiens positive respons været den reaktion, hun var gladest for, forklarer hun:

”Det blev jeg RIGTIG lettet over at høre. Det sidste i verden, man har lyst til, er at gøre noget værre. Vi gør det jo for at prøve at hjælpe på en eller anden måde. Men at få at vide, at det gør en forskel for de direkte berørte af det her - så giver det bare rigtig, rigtig meget mening. Jeg tænker, at en familie er blevet smadret på det her. Målet med vores borgerforslag er at ændre loven – men vi vil også gerne sende det tydelige budskab: I er blevet helt forkert behandlet, og vi er så kede af, at vores lovgivning har svigtet på den her måde.”

Se borgerforslaget her

Hvis man vil støtte et forslag på Borgerforslag.dk, kræver det følgende to ting:

  • At du har stemmeret til Folketingsvalg 
  • At du har dit NemID ved din side, da det skal bruges for at godkende ens underskrift

Se borgerforslag om 'Bedre beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb' her.

 

Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg inden for 180 dage støtter et borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget.

Sådan er loven i dag

Landsrettens afgørelse siger, at den dengang 13-årige pige frivilligt havde sex med den meget ældre mand, der var hendes lærer.

Den seksuelle lavalder herhjemme er 15 år. Straffeloven opererer dog med tre slags aldersgrænser, når en voksen har sex med børn eller unge:

  • Ifølge loven er der altid tale om voldtægt, hvis barnet er under 12 år.
    (Straffelovens paragraf 216, stk. 2)
  • Ifølge loven er det altid ulovligt for en voksen at have sex med et barn mellem 12 og 15 år, men der er - som landsretten afgørelse viser -  ikke nødvendigvis tale om voldtægt.
    (Straffelovens paragraf 222)
  • Er der tale om en ung person mellem 15 og 18 år, er det ulovligt at have sex med vedkommende, hvis der er tale om "den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse" . Det er ligeledes ulovligt at forføre en ung under 18 år.
    (Straffelovens paragraf 223)

Disse bestemmelser gælder også andre seksuelle forhold end samleje (Straffelovens paragraf 225).

Kilde: Straffeloven

Borgerforslaget vil ændre følgende:

Borgerforslagets forslag til ændringer af Straffeloven:

  • Ændres så: Børn under 14 år ikke kan samtykke til at indgå i en seksuel relation. Derved overlades domstolene fortsat et vist skøn, hvor der kan tages hensyn til situationer, hvor fx et kærestepar på henholdsvis 14 og 15 år frivilligt har samtykket til en seksuel relation med hinanden. 
  • Det foreslås videre, at straffen forhøjes, hvis gerningspersonen er over 18 år. 
  • Borgerforslaget opfordrer ligeledes til selvstændig kriminalisering af såkaldt grooming. Således at teksten i paragraffen ændres til:  

    Har gerningspersonen skaffet sig samlejet gennem grooming eller ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed straffes for voldtægt med fængsel indtil 10 år.
  • De foreslåede lovændringer skal tilpasses den kommende samtykkebaserede voldtægtslovgivning.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kendte, Samfund og Politik