Feber

Feber er ikke et speedometer for graden af sygdom. Feber kan måles, og mennesker er meget trofaste over for ting, vi kan måle og veje. Men ser du kun på graden af feberen, er det et rigtig dårligt mål for, hvor alvorlig sygdommen er. Du skal se på, hvordan barnets almene tilstand er. Nogle børn med høj feber, for eksempel tredagesfeber, er rimelig upåvirkede, og andre børn med for eksempel meningitis behøver ikke at have så høj feber, men er tydeligt syge på anden måde.

Små børn har ikke nødvendigvis feber, når de er syge. Børn under et halvt år bliver ofte kolde. Når helt små børn har feber, skal du altid have professionel hjælp til at vurdere dem. Hvis barnet indimellem har det fint og vil lege, drikke, er vågent og til at komme i kontakt med, så er der grænser for, hvor alvorlig sygdommen kan være. Hvis det derimod uanset feberen er sløvt, irritabelt, svært at komme i kontakt med eller ikke vil drikke, skal du reagere.

Ernæring er ofte noget, du er nødt til at være ligeglad med, for syge børn spiser ikke. Men de skal drikke. Også selv om de kaster op. Og det gør små syge børn ofte. En god tommelfingerregel er mindst to gode tissebleer på et døgn. Eller fire halvgode.