Forældre til tre: Vores datter BLIVER AFVIST af lillebror

Maria og Bo er bekymrede for forholdet mellem deres datter Mette på 6 år og hendes lillebror, Mads på 2 år. Mads skriger, når Mette vil røre ved ham, og Mette bliver frustreret og hidsig. Hjælp hende med at sætte sig ind i andres følelser, råder Jesper Juul.

Baggrund:

Maria og Bo har tre børn: Kaja på 8 år, Mette på 5 år og Mads på 2 år. Midterbarnet Mette har haft svært ved at håndtere sin storesøsterrolle i forhold til Mads. Hun vil hele tiden have fat i ham og røre ved ham, og han har reageret ved at skrige, når hun kom i nærheden. Det skaber mange konflikter i familien og gør Maria og Bo bekymrede for Mettes sociale kompetencer. Derfor har de søgt Jesper Juuls hjælp.

Jesper Juul: Hvordan ser situationen ud?

Maria: Hun vil ham stadig meget gerne, men han vil stadig ikke røres ved. Det er faktisk det største dilemma, og det, der giver de største skænderier og det meste skrigeri. Når Mette er henne ved ham og tage fat – og det gør hun lige, når hun ser ham i dagplejen – og gerne vil sige, ’hvor er det dejligt at se dig’, så siger han bare ’Aarrrg’.

Jesper Juul: Og det gør han ved begge pigerne?

Maria: Ja, det gør han faktisk. Mette har bare sværest ved at forstå, at hun skal lade ham være og vente på, at han kommer – hun kan ikke vente, men går tæt ved ham gennem hele stuen, mens han bare er sur og tvær.

Jesper Juul: Er Mads sådan en, der skal have sin tid, og som man ikke sådan kan ’overfalde’ med kys og kram, men hvor man må vente, til han selv kommer?

Maria: Det kommer an på, om man er barn eller voksen. Han var ikke mere end 2 måneder, da han begyndte at reagere på Mette og give lyd fra sig, når hun kom. Vi andre kan godt tage fat i ham, for eksempel nede i dagplejen med kys og kram.

Jesper Juul: Hans reaktion er jo virkelig relevant og logisk. For hun er på sådan et selvoptaget trip, hvor hun bare skal være storesøster, og han finder sig ikke i at være sådan en dukke.

Maria: Nej, ham kan man ikke lege med på den måde.

Jesper Juul: Hvorfor er det mon så svært for hende at tage ind, at det er sådan?

Bo: Før vi fik Mads, havde vi en diskussion om, hvorvidt vi skulle have tre børn, det ville vi egentlig gerne, men vi kunne også se, at hendes omgang med dyr – vi har to katte – og små babyer i omgangskredsen, at dem kunne hun simpelthen ikke håndtere, hun var meget voldsom over for dem. Vi kan ikke finde ud af, hvad det er, der går galt for hende.

Jesper Juul: Har hun nogensinde forsøgt at komme med en forklaring på, at hun gør, som hun gør?

Maria: Hun vil så gerne have, at Mads skal kunne lide hende. Hun siger sommetider ’hvorfor vil han ikke lege med mig?’

Jesper Juul: Hvad svarer du på det?

Maria: At det vil han også gerne, men han skal selv have lov at komme. At han kan godt lide begge sine søstre, men han har ikke lyst til at blive revet i. Og så prøver jeg at vise dem, at man kan sidde ved siden af ham med en bil eller en bog, det elsker han. Men det er som om, det ikke går hurtigt nok for Mette.

Jesper Juul: Jeg tror, jeg ville give hende den midt mellem øjnene og sige ’det er fordi, han ikke er sikker på, at du kan lide ham.’

Maria: Det har vi aldrig sagt.

Jesper Juul: Nej, vi forsøger hele tiden at forklare, hvordan HAN er. Jeg tror, det er vigtigt, at hun får stillet op foran sig, at det ikke kan nytte noget, at hun har andre mennesker – eller dyr, for den sags skyld – som sit projekt. Det kan godt være, at hendes intention er god, og følelserne er i orden. Men hvis hun skal overbevise nogen om, at hun godt kan lide dem, så må hun jo inddrage deres måde at være på i sin måde at være sammen med dem på og ikke bare være en bulldozer, der bare maser på. Gør hun det samme med jævnaldrende?

Maria: Det er lidt forskelligt.

Bo: Hun vil gerne være den, der styrer legen.

Jesper Juul: Det er okay, det skal der være nogen, der gerne vil. Men det, der er lidt vigtigt for fremtiden, er, om hun er i stand til at lære at sanse, hvordan det menneske, hun står over for, er. Det tror jeg godt, man kan træne med hende. Det er nok ikke så godt, når det er lillebror, for det kører ligesom i en halvond cirkel.

Maria: Men samtidig kan vi jo se, at han også rigtig gerne vil hende.

Jesper Juul: Selvfølgelig.

Maria: For når hun ikke er hjemme, så løber han rundt i hele huset og leder efter hende, og hun er den første, han spørger efter. Også før Kaja. Det kan godt undre lidt.

Bo: De har sådan et had-kærlighedsforhold.

Maria: Ja.

Jesper Juul: Hun er jo klog og kan godt tænke sig om. Så jeg tror virkelig, at jeg ville sige det til hende, i håb om, at hun blev meget meget ked af det.

Maria: Og hvad så?

Jesper Juul: Så smelter hun lidt, og så kan hun vokse. Men hun kan ikke vokse, så længe det kun er ord.

Maria: Det er også den fornemmelse, vi har – at hun er blevet lidt immun efter det med Mads, for vi har skældt for meget ud.

Jesper Juul: Start med en indrømmelse, sig ’du ved godt, at vi tit støder sammen omkring det der med lillebror, og det er gået op for os, at vi ikke har givet dig den rigtige forklaring, nu skal du høre, hvordan det er.’

Maria: Ja.

Jesper Juul: (ser på billede af Mette) Hun har jo på en måde sit udseende imod sig. Hun er køn og charmerende og kan slippe godt fra meget.

Maria: Ja, det kan hun.

Jesper Juul: Det gør, at der er noget modspil, som hun ikke får. Og det er en blød plet hos hende, at hvis hendes følelser er på plads, hvad enten de er positive eller negative, så regner hun med, at hun bare kan køre løs. Det må hun lære, at hun ikke kan.

Maria: Hun kan også føle sig meget uretfærdigt behandlet, hvis hun skal hente den agurk, hun gerne vil have, ude i køleskabet, så synes hun, vi er de mest uretfærdige forældre.

Jesper Juul: Hendes reaktion på agurken er irrationel, men også velbegrundet. Den siger noget om, at hun føler sig misforstået eller overset. Det skal hun lære at takle. Hendes kammerater på hendes alder vil jo ikke finde sig i det der ret længe ad gangen.

Maria: Finde sig i hvad?

Jesper Juul: Hvis hun nu siger ’hende der, hun skal være min BEDSTE veninde’, og så starter alle fire dieselmotorer og kører henover. Det er der ingen, der vil stå model til.

Maria: Hun har fundet en, der er ligesom hende selv.

Bo: De støder så sammen med hver deres fire dieselmotorer.

Jesper Juul: Det glæder mig virkelig, for hun har brug for det modspil, og hun kan kun lære af sin erfaring. Og Mads er for lille, for hun har det der bamseforhold til ham.

Maria: Ja lidt, faktisk.

Jesper Juul: Som gør, at det er svært for hende at tage ham alvorligt som person. Det kommer, men spørgsmålet er, hvor længe man skal vente. Kender hun ordet respekt, tror du?

Maria: Vi har talt om det, men hun forstår det ikke rigtig. I det hele taget det der med at gøre som andre, som man gerne vil have, at de gør mod én.

Jesper Juul: Det er også et meget kompliceret koncept.

Maria: Hun har jo været meget privilegeret altid, hun har altid været populær at lege med, fordi hun – før Mads kom til – var god til at give og tage. Men nu, når der er nogen, der modarbejder hende, så vælger hun egentlig hellere at gå for sig selv i sådan en flok.

Jesper Juul: Jamen, i modsætning til sin placering i søskendeflokken, så er hun jo en rigtig prinsesse.

Maria: Jeg har ikke tænkt på det før, for hun var tidligere den, der gled lidt i baggrunden.

Jesper Juul: Det er jo heller ikke nogen sygdom, det er bare en rolle, som gør, at hun har brug for noget, der er lidt mere ’rugbrød’ i end pædagogik. Hun forsøger at spille storesøster, primært ved det der overdrevne kys og kram og så videre, og det bliver en fiasko.

Maria: Jeg er lidt spændt på, hvordan Mads tager det, for han er også begyndt at reagere meget hurtigt, synes jeg. Han er jo større nu, og der er lidt ballademager over det.

Jesper Juul: Han passer sig jo ind i mønsteret. Han har to muligheder, enten det han gør nu, eller også at lægge sig fladt på ryggen med alle ben i vejret – og det er han ikke typen på.

Maria: Nej, heldigvis.

Jesper Juul: Så det er der ikke noget at sige til.

Maria: Der, hvor jeg tænker mest over det i hverdagen, er, når vi skal hente Mads. Jeg henter pigerne først, og så kører vi ned og henter ham. Og det har faktisk været sådan i en periode, at de ikke måtte komme med ind og hente ham. For når de kommer ind, har de så travlt, at han begynder at skrige, og så fortsætter det derhjemme. Har du nogle gode råd der?

Jesper Juul: Ja, jeg tror med hende, at man kan slippe godt fra at sige ’det der må du lave om på’. Det går ikke, at du bliver ved med at behandle lillebror, som om han er et tøjdyr, for det er han ikke. Og jeg vil ikke have al den larm og ballade, når jeg skal være sammen med jer alle tre, så du må beherske dig, og kan du ikke det, må du stikke hænderne i lommen, og ellers må du blive i bilen. Så bliver hun selvfølgelig sur, og det vil være udmærket, for det kan være anledningen til at sige ’hør her, det her handler ikke om, at jeg skal beskytte lillebror imod hans onde storesøster, for jeg ved godt, at du ikke er ond, og du kun gør det, fordi du elsker ham. Men det er han ikke sikker på – det er jo ligesom, hvis jeg skælder dig ud hver eneste dag eller slår dig eller er utilfreds med dig, så hjælper det jo ikke, at jeg siger, at jeg elsker dig, når jeg putter dig i seng.’ Det nytter ikke noget, at jeg har mine følelser – det giver mig ikke alibi til at mase mig ind over andre mennesker. Sådan er det, og det skal Mette også lære. Hun skal selvfølgelig ikke skældes ud over, at hun ikke kan. For det er ikke mangel på vilje – det er, fordi hun ikke kan.

Maria: Det bliver spændende, om hun kan finde ud af at høre efter, for vi har haft fornemmelsen af, at hun er holdt op med at høre efter.

Jesper Juul: Det kan I købe jer fra med en stilfærdig indledning, hvor I siger: ’du ved godt, at vi har forsøgt med det her i årevis, og det er ikke lykkedes for os’. Og så kommer der et vigtigt spørgsmål fra nu af, det er: ’Vil du høre det?’ For efter seks år kan man ikke bare sige, hvad man vil, hvornår man vil, til sit barn, og så regne med at blive hørt. Det er også en måde at gøre hende lidt betydningsfuld på – det giver en pause, som er afgørende for, om hun føler SIG udsat for et overgreb.

Maria: Ja.

Jesper Juul: Og når man siger: ’Jeg har noget, jeg gerne vil snakke med dig om, har du tid?’, så når hun lige at få sig samlet, OG så har man jo givet hende et fint eksempel på, hvordan hun kan komme til sin bror og sige: ’Jeg har lyst til at KNUSE dig – må jeg det?’

Maria: Jeg tænker indimellem, om det er, fordi hun har set os gøre det, for vi krammer ham jo meget, men der skriger han jo ikke.

Jesper Juul: Jamen, selvfølgelig er det det – OGSÅ. Hun forsøger at indstille sig på sin nye rolle som storesøster og slipper mindre godt fra det. Det er ikke, fordi hun ikke anstrenger sig eller vil af med ham, hun prøver bare at få et forhold til ham, og derfor har hun brug for en håndsrækning.

Maria: Vi glæder os til at give hende den.

Om Jesper Juul

Jesper Juul er, siden han i 1995 skrev Danmarks mest solgte bog om børn, ’Dit kompetente barn’, blevet betragtet som en af Skandinaviens førende familie- og børneterapeuter. Siden har han udgivet en lang række populære bøger om familieliv. I 2003 stiftede han Familielaboratoriet, som tilbyder en lang række seminarer til forældre i hele Danmark. Se mere på www.familielaboratoriet.dk

Vind en coaching

… med Jesper Juul!

Har du et problem i din familie, som du gerne vil have familieterapeut Jesper Juuls råd til at løse?

Så kan du blive den heldige vinder af en coaching med en af Danmarks mest respekterede familieeksperter. Din historie vil blive fortalt i Junior under fuld anonymitet.

Skriv til familie@juniormag.dk

Efter coaching

Forældrene synes, det er gået rigtig godt. Mette er vokset rigtig meget af at komme i skole, og hun har haft nogle succesoplevelser med Mads, som hun har fået ros for. Det gør, at hun er blevet meget bedre til at lade ham komme af sig selv, for hun har mærket, hvor rart det kan være.

Kun én gang har vi brugt sætningen ’han er ikke sikker på, at I kan lide ham’, og det var faktisk over for Mettes storesøster, men Mette hørte det selvfølgelig også.

Så nu sidder Mads gerne ved begge sine søstre og går også selv hen og tager dem i hånden, det er rigtig dejligt. I det hele taget var der mange af de ting, som Jesper Juul sagde, vi kunne bruge. Den med at indlede med at spørge ’Vil I høre det?’, når vi skal sige noget alvorligt til børnene, har virket rigtig godt – de har ikke én gang sagt nej. Resultatet er jo det samme – der er nogle ting, vi gerne vil have gennemført, og det er stadig os, der bestemmer. Men måden, det bliver sagt på, er anderledes. Det giver børnene en følelse af ikke at få tingene trukket ned over hovedet. I det hele taget var det, som om vi fik sat en positiv spiral i gang i familien.