Skilsmisse påvirker småbørn
Foto: Getty Images Når forældre ikke kan samarbejde om forældreskabet efter en skilsmisse, kan det påvirke små børns udvikling og generelle livsglæde.

Skilsmisse påvirker småbørn

Forældres skilsmisse rammer helt små børn

Når mor og far går fra hinanden, bliver selv de helt små børn påvirkede. I yderste konsekvens kan skilsmissen skade børnenes udvikling.

Artiklen er oprindeligt bragt i november 2015 - og er opdateret

Langt de fleste skilsmisser sker, når barnet er mellem et og to år gamle, og det kan have voldsomme konsekvenser for det lille barn. I en rapport sætter Børns Vilkår og Egmont Fonden fokus på, hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser, og det svære samarbejde går hårdt ud over børnene. 

– Det går også ud over de helt små som endnu ikke har udviklet et sprog til at kunne udtrykke deres sorg og mistrivsel. Selv om de ikke kan sætte ord på det, der sker, kan de nemlig mærke stemninger og brud i hverdagens rutiner, siger seniorkonsulent hos Børns Vilkår, Bente Boserup til Vores Børn.

Nogle børn græder mere

Små børn kan ikke selv udtrykke, at de er kede af de grundlæggende forandringer, som en skilsmisse er, så nogle børn vil græde mere, de vil måske nægte at spise og have svært ved at sove. Nogle børn trækker sig ind i sig selv og bliver stille og passive, mens andre småbørn reagerer aggressivt og begynder at bide og slå for at få frustrationerne ud. Hvis ikke forældre og nære relationer i netværket er opmærksomme på dette, kan det få alvorlige konsekvenser for barnets generelle trivsel, advarer Bente Boserup.

– Børnene kan have vanskeligt ved at danne relationer til mor, far og andre omsorgspersoner, de kan have svært ved at udvikle sig alderssvarende, og på sigt kan de ende med at lide af angst, fordi intet i deres liv på dette tidspunkt er sikkert og trygt, siger hun.

Læs også: Skældud bliver forbudt om 100 år

Det er derfor vigtigt, at forældrene sætter barnet i fokus frem for at tænke i egne behov. Også når det kommer til deleordninger, som bør tilgodese barnet og ikke forældrenes trang til at fordele tiden med barnet ligeligt.

– Børn har brug for rutiner og faste ritualer. Gode sovevaner skal udføres på samme måde hver dag. Det nytter ikke, at rutinerne er på en bestemt måde i tre dage og anderledes de næste tre, fordi barnet skal videre til en anden forældre. Det er ikke barnet, der skal flytte sig, men forældrene, siger Bente Boserup.

Hun vurderer, at børn har bedst af at have en fast base frem til de er tre år gamle. Herefter kan de begynde at have enkelte overnatninger uden for basen, så samværet hos den anden forælder gradvist øges.

– Hvis et barn skal flytte mellem mor og far hele tiden, bliver han revet ud af sine rutiner, og det kan et lille barn ikke holde til, for han er først ved at lære verden at kende. Hvis du hele tiden er på overarbejde og skal gøre dig umage, så kan du ikke slappe af, lære nyt og tilknytte dig. Og det er afgørende, for at barnet kan få en sund udvikling, siger hun. 

De første tre år er væsentlige

Særligt de første år i det lille barns liv er afgørende for, om han eller hun finder en god tryghed og tillid til verden.

– Tilknytningen til forældre etableres i særlig grad de første tre år. Det er den base, børnene udforsker verden ud fra. ’Hvis jeg kravler væk, er du der så, når jeg kommer tilbage? Hvis jeg slår mig, trøster du mig så?’ De små er dybt afhængige af, at forældrene skaber tryghed og faste rammer, siger familiepsykolog Heidi Agerkvist til Vores Børn.

Denne tilknytning mellem forældre og barn bliver besværliggjort, når vi flytter fra hinanden, og hvis forældrene fortaber sig i konflikten mellem dem, går det ind og ændrer ved den grundlæggende glæde i livet hos det lille barn.

– At være barn af et velfungerende forældreteam er at vokse op med følelsen af at være i gode hænder; elsket, tryg og med arbejdsro til at være barn. Når forældresamarbejdet svigter, sender vi indirekte det budskab til barnet, at ’vores indbyrdes modstand på hinanden er vigtigere end at tage hånd om dig’. Og det skaber utryghed for barnet og en følelse af ikke at være vigtig, siger parterapeut Anette Buur Bangsgaard til Vores Børn.

En skilsmisse er en voldsom beslutning for alle i familien, og psykolog Heidi Agerkvist vurderer, at mange forældre ikke er godt nok forberedte på, hvad forældrerollen indebærer. Det er hårdt at stå med ansvaret for et spædbarn, og det kan presse forældre ud i dårlig kommunikation og manglende nærvær.

Læs også: Giv slip på dit barn

– Hvis intimiteten og følelsen af at være et team ryger, kan parforholdet være et meget ensomt sted at være, og så kan det være svært at se, hvorfor man skal blive sammen, siger Heidi Agerkvist til Vores Børn.

Et brud kan være en særlig hård beslutning for den forælder, der komme til at se mindst til barnet. Især hvis man er blevet forladt og føler sig forsmået.

– Det er en stor udfordring at sætte sig ud over sine egne sårede behov, men hvis du reagerer på sorg og bitterhed for eksempel ved at kræve din ret eller straffe din partner, kommer du nemt til at tromle dit barns behov, siger Heidi Agerkvist.

Børns Vilkår og Egmont Fonden står bag rapporten “Jeg er træt af at være deres brevdue” – en undersøgelse af hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser

7 råd til at komme igennem skilsmissen

Hold fokus på børnene: Hvordan kan børnene få et godt liv på trods af bruddet? Hvordan vil hverdagen se ud, hvis det skal være optimalt for børnene? Hvor skal de bo? Hvis I ikke kan løse udfaldet selv, så få hjælp af netværk eller af fagfolk som psykologer og familieterapeuter.

Slug kameler: Det er ikke sikkert, at du får børnene mest. Men husk, at det, der er godt for en etårig, ikke nødvendigvis er det rigtige for et barn på fire år. I kan ændre ordningen undervejs.

Gør status: En gang årligt kan I vurdere, om ordningen stadig fungerer. Hvis børnene er helt små, er det en god ide at gøre status flere gange om året. Men ikke for ofte, for børnene skal nå at vænne sig til ændringerne.

Indstil dig på at savne: Det er okay at savne sit barn, men det er ikke i orden at bruge barnet som trøstebamse, skjold eller våben. Hvis dit barn siger: ’Jeg kommer til at savne dig, mor’, Så svar: ’Jeg savner også dig, men det betyder bare, at vi er glade for hinanden’. Bebrejd aldrig den anden part over for barnet. Du skal ikke pakke din sorg væk, men del dine frustrationer med venner og familie.

Meld ud: Fortæl dagplejemoren og vuggestuen, at I forældre er blevet skilt. På den måde ved pædagogen, at dit barn trænger til et ekstra kram eller at sidde på skødet, og de kan være opmærksomme på barnets trivsel. Sig det også på jobbet, så din arbejdsgiver og kolleger forstår, hvis du har brug for en ekstra omsorgsdag med dine børn eller en fridag til at gå i banken.

Brug dit netværk: Når sorgen bider sig fast, så kontakt dit netværk og bed om hjælp. Lad dine venner og familie træde til for at lege med dit barn, lad dem lave mad og handle ind. Hvis du tvivler på, om du handler med barnet i fokus, så spørg dem til råds. Men vælg dem, der ikke har taget parti, og dem der tør være ærlige over for dig.

Sænk ambitionerne: Drop den hjemmelavede pesto, hvis du ikke kan finde overskud til andet end dine børn. I kan fint leve af makrelmadder i en periode.

Kilder: Seniorkonsulent Bente Boserup fra Børns Vilkår og familiepsykolog Heidi Agerkvist, heidiagerkvist.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv, Skilsmisse, Udvikling og Sorg