Forskelligt søvnbehov hos vore børn skaber problemer

Forskelligt søvnbehov hos vore børn skaber problemer

Faktaboks

Jørgen Svenstrup er familiecoach og partner og medejer af MindCharge. Han er desuden medforfatter til bogen ‘Tro på dit barn’, som handler om, at børn kan meget mere, end vi forældre tror.

Som familiecoach arbejder Jørgen Svenstrup ud fra et princip om, at børn trives bedst og vil opnå flest succeser, hvis de får lov til at være selvhjulpne og selvstændige individer.

Spørgsmål:

Kære Jørgen Svenstrup

Jeg har læst om dig og dit syn på børns medbestemmelse. Jeg er på sin vis enig med dig om, at børn skal lære at mærke deres egne behov. Men hvad stiller man op, når man har flere børn med forskellige behov? Vi har fire børn. En pige på 11 år, en dreng på 7 år og tvillinger (dreng og pige) på 5 år. Vi har i lang tid opereret med en sengetid omkring klokken 20 (har dog sneget sig op på klokken 21 nu).

Men vi har følgende udfordringer:

– Tvillingerne har helt forskelligt søvnbehov. Hvis de kommer i seng på samme tid, er pigen super træt næste morgen, mens drengen er helt frisk. Men de NÆGTER at gå i seng uden hinanden.

– Vores store pige syntes, at det er strengt, at hun ikke må være længere oppe end sin lillebror, men vi ved, at hun bliver for træt i skolen, hvis hun selv bestemmer, hvornår hun skal lægge sig (det har vi nemlig prøvet).

Hvordan får vi løst vores problemer? Vi er også to voksne, som ikke orker en masse aftenroderi og gerne vil have en time eller to om aftenen uden børn …

Kærlig hilsen Kirsten

Se coachens svar på næste side>>

Svar:

Kære Kirsten

Tusind tak for dit brev, som beskriver rigtig mange forældres dilemma. At dine børns søvnbehov er forskellige, understreger behovet for individuelle hensyn – medmindre naturligvis det er ønskværdigt, at den ene ligger vågen og ikke kan sove, mens de andre – i retfærdighedens tegn – sover for lidt. Mit forslag til jer er, at I begynder at lære jeres børn, at søvn er et behov, de har, og ikke et, I har. Det at tage ansvar for eget liv er en proces, der ikke nødvendigvis kan foregå på få uger eller måneder. Derfor handler det om at gå gradvist frem og at give børnene ansvar for flere og flere ting i deres børneliv i det tempo, der passer dem.

Når de er klar til at påtage sig ansvaret for egen sengetid, er det ikke, hvad I mener, eller hvad søster må, der er afgørende, men derimod hvad de selv mærker. Som forælder er det en stor oplevelse at se ens børn tage reelt ansvar for grundlæggende ting i deres liv, og det kan de kun, hvis de reelt får ansvaret.

Brug for eksempel ferien på at lave et forsøg efter følgende strategi: Find først frem til jeres mål. Det kan for eksempel være, at alle børnene på egen hånd går i seng, når de mærker, at de er trætte, og derfor er friske om morgenen. Og at I har noget alene-tid hver aften.

Tag en snak med hver enkelt af jeres børn, hvor I forklarer, hvad jeres mål er, og spørger, om de selv ønsker at få ansvar for egen sengetid, eller de hellere vil have en fast sengetid.

Mange børn vil være forbløffende ‘voksne’ og ærlige, når vi behandler dem ligeværdigt. Det helt afgørende er hjørneflagene. Det er dem, der definerer ansvarsrammen.

Hvis ét eller flere af jeres børn er parat til at få ansvaret for egen sengetid, er jeres ufravigelige krav hjørneflagene. Det kunne være ‘totalt frisk om morgenen og i skolen/ børnehaven’. ‘Ro i stuen efter klokken 21’ (forældretid). ‘Ingen fjernsyn og spil efter en given tid’, da det kan fjerne børnenes evne til at mærke sig selv. Det er disse hjørneflag, der samtidig er jeres måleinstrumenter, når I skal vurdere, om børnene kan leve op til ansvaret.

En prøveperiode kan være gavnlig for at teste og justere de nye spilleregler. En forklaring om, hvad det vil sige at være træt, kan også være vigtig, eftersom de jo ikke nødvendigvis kender tegnene og nu skal til at lære dem som en del af processen.

Nu skal I være klar til, at kaos bryder løs, så måske er det smart at starte med ét barn ad gangen. Involver skolen eller børnehaven, hvis I venter til efter ferien, så de kan give jeres børn feedback på, om de opleves friske. På den måde får børnene ansvaret, og I påtager jer som forældre ansvaret for rammerne omkring det, så børnene har et sikkerhedsnet. En løbende evaluering er vigtig. Spørg børnene, hvordan det går, og bidrag med jeres observationer, så de kan korrigere deres adfærd.

Hvis I begynder at fortælle dem, hvad de skal gøre, har I overtaget ansvaret igen. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan give vores børn råd og vejledning af typen: ‘Jeg ser, du gnider dig i øjnene, måske du skulle gå i seng?!’

Når børnene lærer at løfte det ansvar, oplever de den slags stolthed, der giver selvværd.

Rigtig god fornøjelse

Jørgen