Driller babys søvn? Sådan hjælper du kærligt dit barn til at sove
Kender du talemåden at sove som en baby om rigtig god, fredfyldt og uforstyrret nattesøvn? Sikke en gang vås. Babyer fødes nemlig uden at kende forskel på dag og nat, og uden samme varme følelser omkring at sove, som voksne har. De skal lære gode sovevaner, og vi kan vise dem vejen kærligt og trygt – lige efter, vi har lært, hvad god babysøvn egentligt er.
Har du en baby i huset, så er du sikkert træt og drømmer længselsfuldt om den dag, den lille skurk velsigner jer med mere søvn. Eller bare mere sammenhængende søvn.
Men har du nu helt styr på, hvad der er op og ned med babysøvn? Hvordan et spædbarns søvncyklus og soverytme egentligt er, hvor meget baby har brug for at sove, og hvorfor søvnen er så ekstraordinært vigtig for den lille?
Grundviden om søvnen gør det både nemmere at forstå sovecirkusset og gør os klogere på, hvordan vi kan få barnet til at sove bedre. På mange måder er vi nemlig selv med til at forme nattesøvnen for baby og os selv med de putteritualer og sovevaner, vi lærer barnet.
Så river du dig i håret over nattesøvnssituationen hjemme hos jer, så tillad os at give en forklaring på vanviddet – og gode råd til, hvordan babys søvn – og jeres – kan blive bedre og mere sammenhængende.
”Der er grundlæggende to ting, man skal vide noget om, for man har en god chance for at hjælpe sit barn og sig selv til mere og bedre søvn: barnets fysiologiske søvnbehov og vaner omkring søvnen. Resten handler mest bare om sund fornuft og at have forberedt sig og have en plan A, B og C for forskellige scenarier, der kan opstå, mens man indøver en ny soverutine", siger Jeanette Wegge-Larsen fra Sovecoach.dk.
Lad at starte med baggrundsviden om det lille barns søvn. For at få bedre søvn og mere nattero er det ret essentielt at vide, hvad vi kan forvente af babysøvn.
LÆS OGSÅ: Hvem skal passe dit barn - og hvornår?
15 ting du (måske) ikke vidste om babys søvn
- Børn fødes uden døgnrytme. De første måneder af livet, sover og vågner de on/off hele døgnet igennem.
- Baby skal læres konceptet dag og nat. Det gør man ved at sørge for mørke, når det er aften og nat og mere stilhed. Barnet skal selvfølgelig have mad og ren ble, når det trænger, men prøv at holde natten så kedelig og stilfærdig som muligt.
- Gradvist begynder søvnen at ligne dagslure og nattesøvn. Dette sker, når baby er 1-2 måneder.
- Baby sikrer sin overlevelse ved at vågne om natten. Fra barnet er 0-4 måneder har det brug for adskillige måltider i løbet af natten, fra 4 måneder og til 7-9 måneder er det færre, men behovet er der stadig. Tommelfingerreglen er, at mængden af natamninger bør være aftagende, fra barnet ikke længere har ernæringsmæssigt behov for natamning.
- Børn er ikke gearet til at holde af søvnen i udgangspunktet. Når de er trætte, bliver de hellere overtrætte, end de lægger sig til at sove selv. De skal have hjælp fra os til at finde roen.
- Babyer og småbørn er afhængige af at få trøst og omsorg for at falde til ro. Når baby græder, øges stressniveauet, og barnet kan endnu ikke selv regulere sine følelser og finde roen igen, viser studier.
- Babyer har lavere stressniveau og sover bedre, når forældrene reagerer omsorgsfuldt på barnets gråd ved sengetid
Dette viser flere studier. - Små børn har brug for 10-12 timers nattesøvn hver nat. Det gælder, fra barnet er omkring 2 måneder og frem til skolealderen. Dertil kommer lure til det yngre barn.
- Babyer og småbørn sover i natlige søvncyklusser på 45-90 min.
I hver søvncyklus er der små opvågninger, som barnet skal læres at sove videre fra. - Når barnet er 3-4 måneder starter sovevanerne.
Her øges barnets bevidsthed, og det begynder at forstå, der er rutiner og ritualer omkring søvnen. Det får en forkærlighed til den putterutine, det er vant til og protesterer oftest, når vi ændrer på det. - Børn forventer, at omgivelserne er, som da de faldt i søvn, når de vågner om natten.
Ligesom voksne gør. Falder barnet i søvn på arm, vil mange blive forvirrede og kalde, når de opdager, situationen er forandret under let opvågninger, og så vågner de mere op, end de optimalt set bør. - Nogle børn vil i de tilfælde bede om samme putterutine igen, før de kan falde i søvn.
Fx ved amning, flaske, at ligge oven på en forælder eller blive hoppet rundt med. - Omkring 3-4 måneders alderen kan man begynde at påvirke babys sovevaner.
Her kan der introduceres gode putterutiner, hvor barnet i tryghed kan øve sig i at falde i søvn i sin seng selv. - Babyer og vuggestuebørn bør helst ikke vækkes af luren om dagen.
Så øges stresshormonerne, og barnet får sværere ved at falde i søvn om aftenen. - Uanset alder skal børn være mætte, rolige og trygge for at kunne falde i søvn.
Kilder: Jeanette Wegge-Larsen, søvncoach & Fagligt Fællesskab for Sundhedsplejersker
Philbrook, L. E. & Teti, D. M. (2016a). Bidirectional associations between bedtime parenting and infant sleep: Parenting quality, parenting practices, and their interactions. Journal of Family Psychology: 30(4), 431–441.
Philbrook, L. E., & Teti, D. M. (2016b). Associations between bedtime and nighttime parenting and infant cortisol in the first year. Developmental Psychobiology, 58(8), 1087-1100.
LÆS OGSÅ: 15 typiske spørgsmål om babys søvn
Hvorfor sover min baby så dårligt?
Det er ikke sikkert, baby sover dårligt – måske oplever du det sådan, fordi du ikke har det fulde overblik over, hvad helt normal babysøvn er.
”Inde i livmoderen flyder nat og dag ud i et. Barnet sover og vågner on/off hele døgnet. Og sådan er det også de første uger af barnets liv. Barnet har ingen døgnrytme. Så det er helt normalt med mange natopvågninger,” siger Jeanette Wegge-Larsen.
I løbet af de første måneder begynder barnet at forstå, at nat er sovetid, men den lille vågner stadig meget og sover ikke nødvendigvis igennem for natten endnu, som vi voksne gør, hvis vi får lov.
”Fra barnet fødes, og til det er omkring 4 måneder, har det brug for en hel del måltider i løbet af natten, og vil ganske naturligt vågne og efterspørge det, præcis som det skal. Men omkring 3-4 måneders alderen sker der også noget andet med barnet – det bliver meget mere opmærksomt på, hvad der sker omkring det, og bevidst omkring, hvilke vaner og rutiner vi har omkring barnets søvn,” forklarer Jeanette Wegge-Larsen og uddyber:
”Hvis barnet er vant til at blive ammet i søvn på armen eller få en flaske, så er det dét, barnet begynder at forbinde med at falde trygt i søvn, og det, barnet forventer og vil efterspørge, hvis vi byder det noget andet”.
En anden side af babys søvn er, at de per definition vågner oftere end voksne. Punktum. Babys søvncyklus er kortere end vores – uanset om det er sulten, der melder sig, eller ej.
Hvor meget skal baby sove?
Nyfødtes søvn: 1-4 uger gammel
Den første måned sover baby som regel korte perioder på 2-4 timer fordelt over hele døgnet. I alt sover nyfødte 15-18 timer i døgnet.
Babys søvn 1-3 måneder
Barnet kan sove op til tre timer sammenhængende ad gangen og begynder at have mere og længere vågentid i dagtimerne. I alt sover baby i omegnen af 14-15 timer i døgnet.
Babys søvn 4-5 måneder
Barnet sover nu 3-4 mere reelle dagslure, og om natten kan det sove op til 4-5 timer sammenhængende søvn ad gangen. I alt sover barnet i omegnen af 14-15 timer i døgnet.
Babys søvn fra 6-12 måneder
I starten af perioden sover baby tre dagslure, til sidst oftest to. Det 1-årige barn kan sove op til 6 timers sammenhængende søvn. Barnet sover stadig i alt i omegnen af 14-15 timer i døgnet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, ”Sunde Børn” 2019.
Baby sover uroligt og vågner ofte
”Børns søvncyklus er indrettet sådan, at de har lette opvågninger hvert 45.-90. minut. Vi har alle sammen lette opvågninger i løbet af natten. Som voksne opdager vi dem sjældent, vi vender os måske bare lige om på den anden side og sover videre. Sådan er det ikke altid for små børn. De skal rigtig ofte læres, at det ikke er tid til at stå op, og at de trygt kan sove videre”, siger Jeanette Wegge-Larsen.
Voksnes søvncyklus er indrettet sådan, at vi har lette opvågninger hver halvanden til to timer natten igennem, og derfor kan babys hyppige opvågninger hurtigt føles som konstant vækning, hvis vi ikke får hjulpet og lært den lille at finde tilbage til søvnen og sove videre uden for mange krumspring fra vores side.
”Noget af det, der kan gøre, at babyer vågner helt op og kalder på os, når de når opvågningen i søvnen, er, hvis tingene ikke er, som de faldt i søvn. Børn forventer – fuldstændigt som voksne – at verden rimelig meget er den samme. Faldt de i søvn i mors favn eller med far i hånden, så tænker de 'hov – hvad foregår der?! Hvor er I?'”, siger Jeanette Wegge-Larsen.
Og så kalder barnet og vil bede om at blive fulgt tilbage i søvn efter den model og vane, det kender og er tryg ved, forklarer hun.
”Jeg plejer lidt karikeret at sige, at det er det samme, som hvis jeg som voksen falder i søvn i min seng, i mørke med min dyne og pude, men vågner ude på badeværelsesgulvet, når jeg har en let opvågning. Så vågner jeg altså HELT op og er komplet forvirret. Jeg må tilbage til min seng, min pude, min dyne og mørket, alt det der var mit udgangspunkt for nattesøvnen”, siger hun.
LÆS OGSÅ: Søvn: 3 bud på løsninger, hvis dit barn vågner igen og igen og igen...
Fungerer jeres puttemetode egentligt?
Der er ingenting galt med, at barnet puttes til natten på arm, eller mens I holder i hånden og aer den lille på kinden, hvis familien trives med det, og det virker. Men det er vigtig viden, at fra barnet er tre-fire måneder, begynder vi at etablere nogle puttevaner, som baby forstår som forudsætningen for at sove for natten.
”Nogle børn bliver puttet sådan og sover så for natten. Og det er bare så fint! I min bog skal man ikke ændre på noget, der virker. Men har man et barn, der vågner igen og igen i løbet, og der skal gang i de samme tiltag igen for at få barnet til at sove, så er selve puttemetoden og de rammer, man stiller op for søvnen, nærmere en faktor, der gør, at barnet vågner og har brug for os. Det kan være at amme, give flaske, vugge på armen, ligge ovenpå mor eller far eller blive hoppet på en yogabold, siger Jeanette Wegge-Larsen.
Det, man overordnet skal spørge sig selv om, er altså, om puttemetoden, I anvender, så egentligt fungerer for jer og barnet. Putter I barnet, og så sover det rimelig godt, eller bliver den lille ved med at vågne igen og igen?
”Hvis barnet ellers har det godt, ikke har refluks eller er ved at få tænder, er dårligt eller går igennem en omvæltning, der kræver noget ekstra af det eller mareridt – som selvfølgelig er helt naturligt i perioder, og skal imødekommes med forståelse og en tryg favn – så behøver nætterne ikke være sådan. Vi kan lære barnet nye vaner og rutiner, som gør, det falder trygt i søvn selv og derfor ikke oplever, at der mangler noget for at kunne fortsætte søvnen, når det har en let opvågning”, siger Jeanette Wegge-Larsen.
Det kan også være, at dét I drømmer om er, at den trygge putning af junior ikke er ensbetydende med, at det fx kun kan være mor.
”Begynder man at ønske, at far kunne putte den lille engang imellem, så er det altså fra 3-4-månedes alderen, at man kan begynde at øve, at barnet bliver puttet til natten uden at få mælk og være på arm, men i sin egen seng stedet, siger hun.
Men selv om baby sagtens kan komme til at sove bedre, skal vi stadig have realistiske forventninger til, hvad ’bedre’ babysøvn er.
Er din baby en søvntyran? Så er baby måske bare kvik og ressourcestærk
Sovecoach Jeanette Wegge-Larsen har bemærket flere karaktertræk, der går igen blandt en overvejende del af alle de babyer og børn, der har svært ved at falde i søvn og sove igennem:
- Det, der kendetegner de her børn, er ofte, at de er nogle meget opmærksomme og kvikke børn.
- Det er børn, der tidligt er bevidste og meget ’på’.
- Det er børn, der tidligt har god øjenkontakt, der elsker at snakke og opdage, elsker dagen og udviser stort mod på livet.
- Det er børn, der rigtig ofte udviser en del temperament og vilje.
- De er videbegærlige og nysgerrige og bliver hurtigt i stand til at stille spørgsmål, inden de har ord til at gøre det med: Kan det lade sig gøre, at vi lader være med sove? Kan det lade sig gøre, der kan være mere dag? Kommer du tilbage, hvis jeg smider sutten ud over kanten? Kommer du tilbage, når jeg råber?
- Man fornemmer tidligt, at de suger til sig. Det betyder også, at de tidligt opdager, at verden er stor, og de kan derfor også kalde mere på mor og far end andre børn.
”… Og det kan alt sammen gøre, man kan opleve det som om, at barnet bare ikke er særlig gode venner med søvnen. Men det, der udfordrer jer lige nu, er grundlæggende karakteristika, der er kæmpe ressource at have i livet: Videbegær, nysgerrighed, at være positiv og udadvendt, have gå-på-mod”, siger Jeanette Wegge-Larsen.
HVORNÅR sover baby igennem?!
I spejder sikkert længselsfuldt efter det dersens ”sove igennem”. Men I skal vide, at det at sove igennem, når barnet er under 2 år, betyder at sove 5-6 timer sammenhængende. Ikke at I alle sover lyksaligt hele natten uden opvågninger, ifølge Sundhedsstyrelsen.
Så hvis junior fra tid til anden sover fra 19.30 til lige over midnat uden opvågning, så er det faktisk flot, og det, man betragter som at sove igennem. Kunsten er så, at den lille ikke skal vågne specielt meget op her, men gerne vende sig eller bede om at få dynen på og så tage et godt stræk mere.
”Det kan føles som en umulig mission, når man står dér på udmattelsens rand, men det kan lade sig gøre. Det handler simpelthen om at indøve en ny rutine”, siger Jeanette Wegge-Larsen.
Hvis tanken giver lidt uro i maven, fordi det lyder til at afvige fra den tryghed, I putter baby i nu, så betrygger sovecoachen med erstatningen er en anden vane, hvor vi også er der for barnet med omsorg og tryghed.
”Nummer et for al søvn og søvntræning er, at barnet er trygt. Det har altafgørende betydning. Jeg tror overhovedet ikke på, at man skal sætte barnet stolen for døren, eller at man skal gå fra dem i skemalagte minutter”, siger Jeanette Wegge-Larsen.
LÆS OGSÅ: Kære mor og far, sådan takler I jeres søvnunderskud
Søvntræning uden utryghed
Man er dog nødt til at træde nyt terræn, hvis man skal lære sit barn og sig selv noget nyt, og dét skal man være forberedt på, forklarer hun.
”Vi kan selvfølgelig ikke forvente, at barnet lærer at falde i søvn nede i sengen, hvis barnet aldrig bliver lagt ned i sengen, hvor det er vågent og ved, det ligger der. Vi er nødt til først og fremmest at tage initiativerne og vise vejen til det, vi gerne vil have skal være den nye vane og dernæst være klar på, at det tager tid,” siger hun.
Det nye terræn kaldes læringszonen, forklarer hun.
”Comfortzone er alt det, vi plejer at gøre, og læringszonen, er der, hvor vi træder et skridt ud af komforten, hvor gulvet gynger lidt under os, og vi kan komme lidt i tvivl, om vi nu også kan klare det, men gerne skal erfare, at det kan vi. Men det er her, vi lærer. Og så er der panik, hvor vi aldrig skal ud i søvntræningen” siger hun.
Og undervejs er der kommunikation. Vi skal nemlig huske, at en baby uden sprog kommunikerer ved at give lyd og med sin krop.
Det sker der, mens baby sover
God og rigelig søvn er vigtig for alle mennesker. Men hvad er det nu helt præcis forskningen siger om babyers og små børns søvn?
- Fra barnet er nyfødt til 2,5 år er søvnen ekstra vigtigt, og der er god grund til at småbørn sover mere end voksne. Her udvikler hjernen sig nemlig ekstraordinært meget.
- Det sker især under REM-søvnen, hvor synapser i hjernen opbygges og styrkes på en måde, man ikke ser hos voksne. Synapserne er de kontaktpunkter i hjernen, der muliggør, at informationen fra hjernens nerveceller gives videre. Babys hjerne vokser sig med andre ord bogstaveligt talt stærkere og klogere, mens den lille sover.
- Babyer bruger omkring halvdelen af deres søvn i REM-søvnen, altså drømmesøvnen. Voksne tilbringer kun mellem 12 og 23 procent af søvnen i dette stadie. Voksne bruger primært stadiet til at bearbejde og lagre dagens oplevelser.
- Tilstrækkeligt søvn har betydning for barnets velbefindende og udvikling, og nok søvn øger barnets robusthed og hjælper børn med at klare udfordringer i hverdagen.
- Mens baby sover, har en række vigtige hormoner deres største aktivitet – fx dem, der har betydning for barnets fysiske vækst og udvikling af immunsystemet.
- Rigelig kvalitetssøvn har også betydning for barnets koncentration og indlæringsevne.
Kilder: Sundhedsstyrelsens bog ”Sunde Børn”, 2019, Scienceallert.com.
Kunsten er at kommunikere med baby
”I den optimale verden vil vi ikke have, vores børn skal græde, men vi skal huske, at gråd ikke bare er gråd. Gråd er også barnets måde at kommunikere på. Barnet skal selvfølgelig ikke bare græde, men vi skal hjælpe barnet og os selv med forstå, hvad denne her gråd betyder og sætte ord på med rolig stemme: Årh, du bliver ked af det? Jeg trøster dig. Ej, du bliver gal, det kan jeg godt forstå, jeg er hos dig. Jeg kan se, du har brug for et kram, kom… så nu kan jeg mærke, du er okay, og jeg kan lægge dig ned igen ”, siger hun.
Barnets gråd og lyde kan betyde mange forskellige ting. Kunsten er at tage kommunikationen med barnet og være forberedt på, hvordan vi svarer det og viser, at alt stadig er ok.
”Længe før babyer har sprog, spørger de os om en hel masse. Det gælder ikke mindst, når vi byder dem noget nyt og anderledes som nye sovevaner. Babyer er videbegærlige, og de vil rigtig gerne have en forklaring, på hvad der foregår, siger hun.
Det kan være spørgsmål som: Hvor er du? Kan jeg få lov at komme op og få mere dag, hvis jeg sætter mig op? Kan vi lege legen, hvor jeg kaster sutten ud, og du henter den? Kan vi lege den igen? Kan jeg få vand? Er du der stadig? Hov, jeg kan ikke se dig, er du der?
”Vi skal som forældre være villige til at forklare børnene på en kærlig måde, hvad der er meningen, og hvad det er, der sker, og at det nye også er helt okay. Grundlinjen er altid: Jeg er her, jeg hjælper dig, jeg trøster dig”, siger Jeanette Wegge- Larsen
LÆS OGSÅ: Op klokken 5: Få dit barn til at sove længere
Op-og-ned-metoden
Den puttemetode, hun opererer efter, kalder hun op-og-ned-metoden, hvor barnet øves i at blive lagt i sin seng, og vi reagerer og responderer på dets kommunikation, mens vi blidt lærer det den nye vej ved gentagelser.
”Konkret betyder det, at barnet lægges ned i egen seng vågen, og beroliges og trøstes, når det har brug for det. I sengen, hvis man kan, og ellers oppe i mors eller fars favn stående, til den lille igen har ro på og er tryg, og så prøver man igen”, siger hun.
Her skal man være forberedt på at investere tid og tålmodighed og tage den tid, det tager, at indøve den nye vane.
”Søvntræning tager tid, og barnet skal undervejs betrygges i, at I er der, I kommer tilbage, og at det kan roligt lukke øjnene. Et sted nede ad vejen lykkes det, og barnet finder ud af, at alt er fint nede i sengen, verden står stadig, mor og far er der altid, her faktisk er rart at være. Det vigtige er at være velforberedt på de scenarier og spørgsmål, der opstår, så man ikke kommer til at ændre kurs”, siger sovecoachen.
Søvntræning: Sådan praktiserer du op-og-ned-metoden
Jeanette Wegge- Larsens op-og-ned-metode handler om at vise barnet, hvad vi gerne vil have skal være den nye vane, og støtte og læse barnet, mens det indøves. Der er ingen faste tidsrum for, hvornår det skal op og ned, eller hvor mange gange, det skal trøstes. Der skal vi læse på barnet og mærke med maven og hjertet. Til gengæld er metoden langtidsholdbar, og det er aldrig for sent at gå i gang med at lære er barn en ny sovevane.
- De første dage kan man selvfølgelig ikke bare lægge et barn, der er vant til at blive ammet eller vugget i søvn ned i en tremmeseng og forvente, man kan eller bør gå. Slet ikke. Barnet vil synes, det er mærkeligt og utrygt at blive lagt ned i sengen i stedet for det, I plejer, men vi skal gradvist lære dem, at sengen er et helt okay sted at være, og at vi altid hjælper, altid kommer tilbage, altid trøster, når det er nødvendigt. Det lærer barnet, som med alt andet, ved gentagelse og konstant tryghed.
- De første dage når vi slet ikke ud af værelset. Vi lægger barnet ned, og når barnet brokker sig, hvilket det formentligt gør hurtigt, så forsøger vi at betrygge og trøste barnet. I sengen, hvis det kan lade sig gøre, og hvis ikke, tager vi barnet op i favn, beroliger, trøster, krammer, indtil der er helt ro på igen, og så lægger vi barnet ned i sengen igen.
- Sådan op-og-ned gentagelser fortsætter man, til man kan mærke, at barnet er for træt, eller det bliver for meget for barnet. Så tager man den lille op og holder det oppe i lodret, krammer det, nusser det, og lader barnet falde i søvn her, og så lægges barnet ned og sove i sengen. Det skal aldrig blive for meget, og barnet skal ikke på noget tidspunkt ud på kanten af panik.
- Langsomt begynder barnet at opleve, det er faktisk okay at være i sengen. Så ligger det måske og pludrer lidt og kigger, før det igen siger: ”Er du der stadig? Nu vil jeg altså gerne lige have et kram”. På et tidspunkt begynder man at kunne gå ud og tisse eller hente et glas vand, hvor barnet stadig er trygt og har det fint i sengen. Stadig kommer vi tilbage, hvis barnet er utrygt, og vi svarer, når vi fornemmer, der spørger, er du der, men ikke er bange eller ked af det.
- På et tidspunkt ned ad vejen kan vi være længere tid ude af værelset, hvor barnet fortsat er trygt. Vi kan måske tømme opvaskemaskinen eller sidde på den anden side og læse lidt i en bog.
- En dag døser baby selv i søvn, og den dag bliver på sigt til flere, og en dag er det bare den nye vane at falde i søvn sådan.
- Indimellem vil der være aftener, hvor barnet har brug for at komme op og ned mange gange, hvor der er flere spørgsmål, eller hvor der går kortere tid, før barnet må op i favn og falde i søvn. Det er helt ok. Vi viser stadig, at det, vi gerne vil øve, er, at være i sengen, men at vi altid er der og trøster.
- Hvor lang tid tager det så at lære den nye sovevane? Det er meget forskelligt. Tid er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at vi møder vores børn på en anerkendende og tryg måde og hjælper dem skridt for skridt mod de nye vaner.
- Sovecoachens bedste tip er at parkere uret og kalenderen og i stedet lave en seddel på køleskabet med overskriften: Alt det, der går godt. Her noteres al fremgang. Fx er det et super skridt i den rigtige retning, når baby begynder at ligge og hygge sig og pludre nede i sengen.
Om eksperten
Jeanette Wegge-Larsen er 44 år og søvncoach med speciale i at hjælpe børn til tryg og bedre søvn. Hun er uddannet social pædagog og har dertil læst børnepsykologi og coaching.
Selv er hun mor til 2 børn, og på 12. år indehaver af Sovecoach.dk, der tilbyder online kurser og personlig coaching i langtidsholdbare og trygge sovevaner.